Flere tungmetaller i Arktis for 100 år siden
Niveauet for tungmetaller i Arktis var to til fem gange højere i begyndelsen af 1900-tallet, end de er i dag, viser nye undersøgelser.

Billedet viser en prøve af iskernen på en smelteplade, som smelter isen lag for lag. Vandet bliver opsamlet og analyseret. Pladen er udformet således at kun vandet fra den inderste del af søjlen bliver undersøgt. Sådan undgår forskerne at få stoffer med som kan have sat sig på ydersiden af prøverne efter at de er blevet hentet op. (Foto: Joseph McConnell, Desert Research Institute.)

Billedet viser en prøve af iskernen på en smelteplade, som smelter isen lag for lag. Vandet bliver opsamlet og analyseret. Pladen er udformet således at kun vandet fra den inderste del af søjlen bliver undersøgt. Sådan undgår forskerne at få stoffer med som kan have sat sig på ydersiden af prøverne efter at de er blevet hentet op. (Foto: Joseph McConnell, Desert Research Institute.)

Målinger af iskerneprøver fra Grønland fortæller en overraskende historie om forureningen i vore polarområder. Niveauet for tungmetaller i Arktis var to til fem gange højere i begyndelsen af 1900-tallet, end de er i dag, skriver den amerkanske National Science Foundation i en pressemeddelelse.

Når der dannes nye lag af is, bliver de stoffer som findes i miljøet nemlig frosset ned. Nu har forskere fra Desert Research Institute i USA analyseret iskerner, der er boret ud et sted hvor nye lag af is er frosset til oven på hinanden i flere hundrede år. Således har teamet fået et billede af hvordan niveauet af miljøgifte har forandret sig mellem år 1772 og 2003.

Resultaterne viser, at niveauet af forurening fra afbrænding af kul - for eksempel tungmetallerne kadmium, tallium og bly - er meget højere end ventet. Men toppene i forureningen lå ikke i de perioder forskerne havde forventet.

Ikke højest i 60'erne

»Traditionel viden siger at niveauet af giftige tungmetaller var højere i 1960'erne og 70'erne, som repræsenterede højdepunktet for industriel aktivitet i Europa og Nordamerika, især før man indførte restriktioner i starten af 1970'erne,« siger Joe McConnell, som har ledet undersøgelsen.

Men det viser sig at forureningen på det sydlige Grønland var højere for hundrede år siden, da den nordamerikanske og europæiske økonomi var drevet af kul, før indføringen af renere, mere effektive kulforbrændingsteknologi og skiftet til olie og gas.

Forsat bekymret

Resultaterne tyder på at forureningsniveauet var to til fem gange højere ved begyndelsen af 1900-tallet end i dag. Forureningen for hundrede år siden var øget til ti gange niveauet før den industrielle revolution.

Nu, hundrede år senere, er tungmetals-niveauet meget lavere. Men der er forsat grund til bekymring, mener forskerne.

»Forurening i andre områder kan øges på grund af den hurtige kul-baserede vækst i de asiatiske økonomier,« skriver de. De mener at tungmetaller fra den asiatiske industri efterhånden kan nå Arktis, og igen true de skabninger, som lever der oppe.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk