Flagermus er verdens mest højrøstede dyr
Selvom vi næsten ikke kan høre flagermus, så kan de præstere et lydtryk, der overstiger en rockkoncert

En af flagermusene, der udsendte meget høje lydtryk: Noctilio leporinus, den fiskende flagermus (Foto: Signe Brinkløv)

En af flagermusene, der udsendte meget høje lydtryk: Noctilio leporinus, den fiskende flagermus (Foto: Signe Brinkløv)

I anledning af sommerferien genudsender vi vores bedste historier fra dyrenes verden. Denne artikel blev første gang publiceret 13. maj 2008.

De fleste ved, at flagermus udsender nogle lyde, der er så høje i frekvens, at vi ikke kan høre dem med vores ører.

Men nu viser et nyt studie, at dyret blæser lyden ud med en ekstremt høj lydstyrke, der overgår selv den mest øredøvende rockkoncert.

Studiet er udført af lektor Annemarie Surlykke fra Biologisk Institut, Syddansk Universitet, samt hendes tyske kollega Elisabeth Kalko fra Ulm Universitet i Tyskland.

Forskningen afslørede, at flagermusene udsendte helt ekstreme lydtryk - 140 dB målt 10 cm fra flagermusens mund, hvilket er det højeste lydtryk, der er registreret hos noget dyr.

Til sammenligning er lydniveauet ved en rockkoncert 115-120 dB og for mennesker er smertegrænsen for lyd omkring 120 dB.

»Vi er de første i verden, der har undersøgt, hvor kraftige flagermusens sonar er. Det er smaddervigtigt, hvor kraftig en lyd dyret udsender, for lydstyrken afslører, hvor lang en rækkevidde dyret har, altså hvor meget den kan 'se' af omgivelserne. Og det fortæller igen noget om dens niche, altså under hvilke forhold den lever og finder føde,« siger Annemarie Surlykke.

Serie af mikrofoner optog lyden

De to forskere har studeret 11 arter af tropiske flagermus fra Panama ved hjælp af lydoptagelser og fotografering.

Flagermusenes lyd blev optaget med en tre mikrofoner, der var placeret ved siden af hinanden. Når flagermusen fløj forbi mikrofonerne, ramte lyden først den yderste, så den midterste, og til sidst mikrofonen længst væk.

Annemarie Surlykke og hendes kollegaer i færd med at optage flagermusenes lyde. De tre mikrofoner peger ud over vandet. Forrest studerende Signe Brinkløv, bagerst Elisabeth Kalko fra Ulm Universitet (Foto: Annemarie Surlykke)

Ved hjælp af almindelig trigonometri kunne forskerne herefter beregne dyrets afstand til mikrofonerne og dermed også dets bevægelser igennem luften.

Beregningerne viste, at de flagermus, som udsendte de høje frekvenser, også var de dyr, der udsendte den kraftigste lyd og omvendt.

Årsagen er, at lyden bliver dæmpet af luft, og jo højere frekvensen er, des større er dæmpningen. De højfrekvente lyde ville derfor ikke nå ret langt ud i omgivelserne, hvis de blev udsendt med lav lydstyrke. Derfor bliver de flagermus, der bruger lyder med høje frekvenser, også nødt til at skrue voldsomt op for lydstyrken.

Afstanden en nøglefaktor

Forskernes undersøgelse er det første sammenlignende studie af biosonar, hvor der også er målt på intensiteten.

Den viser, at alle flagermus-arter registrere insekter på nogenlunde samme afstand, selv om de udsender lyde med vidt forskellig frekvens og lydstyrke.

»Vi er blevet betydeligt klogere, fordi vi troede, at der ville være en stor forskel på den afstand, som de forskellige arter ville detektere deres insekt. Men det viser sig, at dyrene, der udsender de høje lydfrekvenser, skruer på lydtrykket for at kunne detektere deres bytte på den samme afstand. Afstanden har altså tilsyneladende været en nøglefaktor i evolutionen af sonaren,« siger Annemarie Surlykke.

Annemarie Surlykkes forskning bliver fulgt med stor interesse af ingeniører, der arbejder på at udvikle biometriske robotter, der kan finde vej og bevæge sig fremad efter samme principper som flagermusen kan.

»Ingeniørerne er meget interesserede i vores data. Evolutionen har brugt rigtigt mange år på at udvikle sonaren, så i stedet for at opfinde den dybe tallerken, kan de lige så godt tyvstjæle idéerne fra naturen,« fortæller Annemarie Surlykke.

I anledning af sommerferien genudsender vi vores bedste historier fra dyrenes verden. Denne artikel blev første gang publiceret 13. maj 2008.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.