Fiskens gæller var ikke til vejrtrækning
Fisk trækker vejret gennem gællerne. Men gællerne er faktisk ikke udviklet til det formål, viser ny forskning.

Inden ørreder bliver så store som her, skal de igennem en sårbar periode som larve, hvor metalforurening kan skade deres udvikling.(Foto: Colourbox)

Inden ørreder bliver så store som her, skal de igennem en sårbar periode som larve, hvor metalforurening kan skade deres udvikling.(Foto: Colourbox)

I 1940erne foreslog nobelprisvinderen August Krogh, at fisk havde udviklet gæller for at kunne trække vejret.

Det har holdt stik siden, men i løbet af de seneste 10 år har forskere dog overvejet, om gællerne i starten havde en anden funktion. Nemlig at de oprindeligt er udviklet til at transportere ioner mellem fisken og det omgivende miljø. Canadiske forskere har nu kigget på gælleudviklingen i regnbueørred-larver for at se, hvad de først optager: ioner eller ilt. Det giver et hint om, hvem der kom først.

Gæller udviklet til ionudveksling

Forskerne har taget nyudklækkede larver og testet deres optag af natrium-ioner og ilt over huden og gennem gællerne.

Imens larvernes gæller udvikler sig, optager larverne natrium og ilt over huden. Men når de er 15 dage gamle, begynder gællerne at optage flere natrium-ioner end huden. Først ti dage senere begynder gællerne at optage ilt.

Da fiskelarverne begynder at optage natriumioner, før de optager ilt, indikerer det, at gællerne i første omgang blev udviklet til ionudveksling, og at de først senere videreudviklede sig til også at trække vejret.

Forskningen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.

Fakta

VIDSTE DU

Ioner er elektrisk ladede molekyler. Når almindeligt køkkensalt spaltes, dannes der fx natrium-ioner og klorid-ioner.

Næste skridt er at undersøge andre fiskearter og se, om det samme gør sig gældende for dem.

Larver er sårbare over for metalforurening

Selvom det er en spændende opdagelse, giver det også anledning til bekymring for fiskenes fremtid. Når fiskelarverne så tidligt er afhængige af ionudveksling, er de mere sårbare over for forurening med eksempelvis metaller.

Metaller optages nemlig gennem de samme kanaler som ioner. For eksempel optages kobber gennem natrium-kanalen. I voksne fisk reguleres kobber med stram hånd af forsvarsmekanismer i cellerne. Men for de unge larver kan metallerne udgøre et problem.

»Det vil især være et problem i dybt industrialiserede områder. I larver er alle kræfter sat ind på vækst, og de indre forsvarsværker er endnu ikke oppe at køre. Når larven vokser, optager den mange ioner og dermed også metaller. En ung fiskelarve vil have svært ved at styre optaget. Og så bliver det giftigt,« forklarer toksikolog Knud Ladegaard Pedersen fra Syddansk Universitet.

Han understreger, at en lang række andre metaller også kommer ind i fisken via andre ion-kanaler.

Dermed øges risikoen for at larverne tager skade på et meget tidligt tidspunkt.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.