Ferskvand fra istiden fundet under Kattegat og Østersøen
Forskere har for første gang boret dybt ned i havbunden under Kattegat og Østersøen. Boringerne har afsløret, at der ligger ferskvand, som kan stamme fra istiden, gemt under havet.

Igennem to måneder har boreskibet Greatship Manisha været på videnskabeligt togt i Østersøen. For første gang nogensinde har forskere boret sig dybt ned i den danske havbund og flere steder i fandt de rester af gammelt ferskvand, som blandt andet kan stamme fra dengang, da Østersøen var en kæmpestor ferskvandssø. (Foto: Geoquip Marine © Island Drilling Singapore Pte Ltd.)

At bore sig ned i havbunden under oceanerne er for forskerne som en rejse årtusinder tilbage i tiden.

For første gang nogensinde har videnskaben boret sig dybt ned i havbunden under de danske farvande, og flere steder er boret ramlet ind i rester af oldgammelt og isoleret ferskvand.

Mest overraskede blev forskerne, da der pludselig vældede ferskvand op af deres bor, som var nået 80 meter dybt ned i Kattegats undergrund.

»Vi havde boret os igennem et dybt lag af istids-ler, da vi nåede ned til nogle lag af rent sand, som formentlig stammer fra slutningen af istiden. Der var overtryk i sandlaget, og pludselig vældede vand ud af borets top,« fortæller professor Bo Barker Jørgensen, som har været leder af den videnskabelige boreekspedition i Kattegat og Østersøen.

Han forklarer, at vandet som vældede op fra Kattegats undergrund, har været isoleret fra havvandet ovenover, og derfor kunne det underjordiske vand have en meget lav saltholdighed.

Kan stamme fra en underjordisk kilde

Det er endnu uvist, hvor gammelt vandet fra Kattegats undergrund er, men forskerne er i fuld gang med at tidsfæste deres fund.

Selvom sandlaget, hvor det næsten ferske vand blev fundet, ser ud til at stamme fra slutningen af den seneste istid (115.000 - 9.600 før vor tidsregning), så er det nemlig ikke sikkert, at vandet har samme alder og oprindelse som sandet.

»Sandet er aflejret i den periode, men vandet kan godt stamme andre steder fra. Sådan et sandlag, der er lukket inde dybt under havbundens overflade, fungerer som et vandførende lag, så vandet kan godt stamme langt væk fra.«

»På baggrund af vores første kemiske analyser gætter vi på, at det måske kommer fra en dybere kilde, men vi ved det ikke,« siger Bo Barker Jørgensen, som er professor og leder af Center for Geomikrobiologi på Aarhus Universitet.

Efterforsker et stort område for vand

Forskerne ved heller ikke, hvor meget vand, der er tale om, eller hvor stort et område af Kattegat, der gemmer på sandlagene med det oldgamle undergrundsvand.

Fakta

I september-oktober 2013 var danske og udenlandske forskere på en stor videnskabelig ekspedition - kaldet 'Expedition 347' - i Østersøen og Kattegat.

Forskerne sejlede igennem to måneder med boreskibet 'Greatship Manisha', og for første gang borede videnskaben sig flere hundrede meter ned i den danske havbund.

Forskerne er i øjeblikket ved at analysere boreprøver fra togtet.

Der blev boret på seks forskellige lokaliteter – du kan se ruten og forskernes begrundelse for at vælge de enkelte borepositioner på dette interaktive kort (nb: oplysningerne på kortet er fra før togtet blev gennemført)

Formålet med ekspeditionen er blandt andet at forsøge at klarlægge, hvordan fortidens klima, dyre- og planteliv har været, ligesom forskerne skal undersøge, hvordan særlige mikroorganismer kan overleve i det ekstreme miljø i havbundens dyb.

Togtet foregår under det internationale forskningsprogram IODP (Integrated Ocean Drilling Program), som Danmark bidrager til gennem Kontoret for Forskningsinfrastruktur, Styrelsen for Forskning og Innovation.

Kilde: Bo Barker Jørgensen

»Nu går vi i gang med at efterforske et stort område. Geologerne vil lave nye seismiske undersøgelser for at finde ud af, hvor langt de her lag med ferskere vand og overtryk strækker sig, og hvorfor de er opstået,« fortæller Bo Barker Jørgensen.

Seismiske undersøgelser giver informationer om de geologiske lag i undergrunden ved hjælp af trykbølger, som sendes ned i havbunden.

Men selvom forskerne igennem årtier har lavet seismiske undersøgelser af den danske havbund, så havde de ikke opdaget sandlaget med overtryk og ferskere vand.

»Vi vidste ikke, at de her lag fandtes, før vi borede os derned. Det er specielt interessant, fordi der var metan opløst i vandet, som vi ikke ved, hvor stammer fra,« siger Bo Barker Jørgensen.

Fandt istidens smeltevand under Østersøen

Under den videnskabelige boreekspedition fandt forskerne ikke kun ferskere vand under Kattegat – flere steder i Østersøen, ramlede forskernes bor også ind i ferskvand.

»Vi stødte flere steder på rester af gammelt ferskvand fra den tid, hvor Østersøen var en stor sø. Søen blev skabt i slutningen af den seneste istid, hvor gletsjere og land lukkede området af, så smeltevandet ikke kunne slippe ud af Østersøen,« fortæller Bo Barker Jørgensen.

Resultatet var, at der blev inddæmmet en kæmpestor ferskvandsø, der er kendt som Den Baltiske Issø. 

Kæmpe issø skabte voldsomme vandfald

Den Baltiske Issø eksisterede i perioden omkring 13.500-10.200 før vor tidsregning, og ifølge Bo Barker Jørgensen bestod den af så store mængder smeltevand, at vandstanden nåede helt op til 25 meter over havets nuværende overflade.

»Da isen begyndte at smelte, brød ferskvandet fra søen ud i Skagerrak. Det har været meget voldsomt, og man skønner, at Østersøen kan være blevet tømt i løbet af to år. Så det har været en fantastisk flod af vandfald, som strømmede ud,« fortæller Bo Barker Jørgensen.

Forskerne har længe kendt til eksistensen af Den Baltiske Issø, men med de nye boringer i Østersøen forventer de at få mere detaljeret viden om denne del af Danmarks fortid.

Udsigt fra dækket på boreskibet greatship Manisha, som igennem to måneder førte forskere rundt i danske og svenske farvande. (Foto: Carol Cotterill @ECORD)

Oplysninger om fortidens dyr, planter og klima sidder nemlig indprentet i de dybe havbundslag, og jo dybere forskerne borer, des længere tilbage i tiden rejser deres bor.

»Vi får en hel masse informationer fra boringer, og nogle steder kan vi følge udviklingen i Østersøen så præcist som år for år,« fortæller Bo Barker Jørgensen.

Flere overraskelser ventede i dybet

Oprindeligt havde forskerne regnet med, at de under togtet skulle bore sig så dybt som op til 300 meter ned i havbunden og nå omkring 140.000 år tilbage i tiden.

»Vi nåede ikke helt så dybt ned, som vi havde regnet med, men vi har været nede under 200 meters dybde – for eksempel i det sydlige Lillebælt. Her viste det sig, at vi på omkring 170 meters dybde kom ned i nogle kridtlag. Det betyder, at det er materiale, som er aflejret for mange millioner år siden – måske 60-70 millioner år siden,« siger Bo Barker Jørgensen og tilføjer:

»Vi havde regnet med, at kridtlagene ville ligge meget dybere. Men man skal tænke på, at det er første gang nogensinde, vi foretager videnskabelige boringer i havene i Danmark.«

»Indtil nu har vi kun haft viden fra seismiske undersøgelser, som vi har tolket så godt, som vi kunne. Men vores boringer har i flere tilfælde vist sig at støde ind i aflejringer, som vi ikke havde forventet. Men det er jo kun spændende.«

Havbunden gemmer på viden om klimaforandringer

Forskerne håber blandt andet på, at de nye boringer vil give dem større viden om fortidens dramatiske klimaændringer – en viden som kan bruges til at lave bedre forudsigelser af, hvordan fremtidige klimaforandringer vil påvirke livet på Jorden.

Men udover at give forskerne ny viden om fortiden, kan fundet af ferskvand under de danske farvande, så bruges til andre formål?

»Man har tidligere haft overvejelser om, hvorvidt man kunne finde ferskvandresurser dybt under havbunden, som kunne bruges til drikkevand. Men det er slet ikke det, der er tale om her,« lyder det fra Bo Barker Jørgensen.

Du kan læse mere om, hvordan forskerne jagter DNA fra fortidens dyr i havbunden under Østersøen i denne artikel, og hvis du klikker her, kan du læse artiklen om, at forskerne under boretogtet har fundet store mængder af mystiske mikroorganismer i havbunden.

Kort-over-boresteder
Kortet viser ruten over forskernes togt i Kattegat og Østersøen. NB: Oplysningerne på kortet stammer fra før forskerne gennemførte togtet