Fem fantastiske uddøde væsner, der ikke er dinoer
Dinoerne var ikke de eneste, der levede på vores jord for millioner af år siden. Fulde dværgheste og hajer med tandspiraler var bare nogle af de dyr, der også eksisterede, før mennesket kom til.
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

Udgivelsen af Jurassic World har genoplivet vores interesse for fortidens dyr. Mange af os længes efter at forstå og vide mere om de dinoer, der vandrede rundt på Jorden, længe før vi kom til.

Dinosaurerne dominerede verden i 135 millioner år, men hvad skete der egentlig i resten af de 4,6 millioner år, Jorden har eksisteret?

Palæontologer har længe efterforsket fortidens liv, og de har fundet meget mere end bare dinosaurknogler.

Du kan for eksempel se en animation af den uddøde hallucigenia øverst i artiklen.

1. Et mystisk pigge-dyr

Foto: Danielle Dufault

Hallucigenia er et dyr, der blev opdaget, da et 508 millioner gammelt fossil blev fundet i 1911 i det kendte område Burgess-skifer i Canada. Siden dengang har vores forståelse af disse vandboere ændret sig meget.

Hallucigenias alder afgør, at den hører til den geologiske kambriske periode, som er et centralt tidspunkt for alt liv på Jorden, da komplekse livsformer begyndte at udvikle sig hurtigt.

Første gang, hallucigenia blev beskrevet, troede man, at den havde gået langs vandbunden og brugt sine pigge som ben og fanget mad med sine tentakler på ryggen.

Palæontologer diskuterede også frem og tilbage om, hvilken ende der var dens hoved.

Men da et lignende fossil blev fundet i Kina, blev hallucigenia undersøgt igen.

Nu mente palæontologer, at det, de før troede, var ben, i stedet var pigge på ryggen, som dyret brugte til at beskytte sig selv. Og tentaklerne på 'ryggen' formede to rækker, der gjorde det i stand til at gå.

Forskere diskuterer stadig hallucigenias detaljer den dag i dag, hvor det er mere end 100 år siden, at den blev opdaget. (Seneste analyse er netop udkommet i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor ovenstående video også stammer fra, red.)

2. Det første væsen, der bevægede sig fra vand til land

Foto: Nobu Tamura, CC BY-SA

100 millioner år efter, at hallucigenia levede, var havet et blomstrende levested for væsner, mens livet på land stadig var i de tidlige stadier.

Tiktaalik, der er delvist fisk og delvist et firbenet dyr, menes at være det første væsen, der udviklede karaktertræk, som kunne gøre, at dyr kunne flytte sig fra hav til land.

Den havde gæller, finner og skæl som en fisk, men udviklede egenskaber såsom en fleksibel nakke og krybdyr-lignende lunger og hoved, hvilket var en fordel for at kunne leve på land.

Fossiler viser også, at tiktaalik havde lange finner, der kunne bruges til ben, hvilket betød, at den både kunne gå og svømme.

3. Den gigantiske skotske skorpion

Fakta

Oversigt over de geologiske perioder Perm: 299 til 251 mio. år siden Kultiden: 359 til 299 mio. år siden Devon: 416 til 359 mio. år siden Silur: 443 til 416 mio. år siden Ordovicium: 488 til 443 mio. år siden Kambrium: 542 til 488 mio. år siden

Foto: Nobu Tamura, CC BY

Pulmonoscorpius kirktonensis er en 70 centimeter lang skorpion, der levede i det, vi i dag kalder Skotland, for 340 millioner år siden.

Dens længde, der overgår en gennemsnitlig kat, gjorde den i stand til at bruge halen til at fange og slå sit bytte ihjel med.

Skorpionen havde usædvanligt store øjne i forhold til sin art, hvilket betyder, at den typisk har jaget om dagen.

Skorpioner skifter ham i forbindelse med, at de vokser, og der er fundet fossiler af både Pulmonoscorpius kirktonensis' hud og skorpionen selv.

4. Haj med spiraltænder

Foto: Dmitry Bogdanov, CC BY-SA

Helicoprion er en hajlignende fisk, der levede i den permiske periode for omkring 290 millioner år siden. Den hajlignende fisk havde et unikt tandsæt, der har forbløffet palæontologer i årevis.

Helicoprions nederste kæbe var en spiral af tænder.

Nutidens hajer er i stand til at tabe og erstatte deres tænder, mens helicoprion beholdt alle sine, hvor de gamle tænder blev gemt i det inderste lag af tand-spiralen.

Når den fangede sit bytte, som ofte var en blæksprutte, ville den lukke munden og rotere byttet i sin tand-spiral, der skar byttet i strimler.

5. En lille, fuld hest

Foto: Daderot

Messelgruben, der engang var en vulkansk sø i Tyskland, har meget at byde på for palæontologer.

Eurohippus messelensis var en dværghest, der cirka var på størrelse med en ræv. Oprindeligt troede man, at den døde efter at have spist gærede bær og derefter var faldet i søen i sin brandert.

Nu tror man, at den 47 millioner gamle hest faktisk døde efter at have inhaleret giftig gas, der af og til blev frigivet fra søen.

Men hestens uheld stopper ikke her, da forskerne efterfølgende fandt ud af, at hesten var gravid.

Palæontologerne brugte mikroskoper til at identificere knoglerne fra et føl, der lå inde i eurohippusen. Dette var med til at forbedre forståelsen for fosterudviklingen i disse dyr.

Palæontolog er en karriere, der ofte ligger højt blandt børns fremtidsønsker sammen med filmstjerne og astronaut. Det er vigtigt at huske på, at der er meget mere end dinosaurusser inde for palæontologi. Listen er først lige begyndt.

Charlotte Stephenson hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Ida Kløvgaard

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk