Fårekyllinger blærer sig mest, når der er tilskuere
Når to fårekyllinger af hankøn bliver sat sammen, opstår der tit magtkampe. Er der tilskuere til kampene, lirer vinderen en sejrsdans af – især hvis der er hunner blandt publikum.

Hvis du lige har smidt en bold i kassen til en fodboldkamp med tilskuere, er du mere tilbøjelig til at du fremføre en eller anden form for sejrsdans, end hvis der ikke er andre omkring dig. Ifølge et nyt studie gælder det samme for fårekyllinger, der slås mod hinanden, skriver Scientific American.

Studiet kommer fra to forskere fra Carleton University i Canada, Lauren Fitzsimmons og Susan Bertram, og er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Biology Letters.

De to forskere har studeret fårekyllingers adfærd i forbindelse med agressive konfrontationer mellem hanner. Ifølge forskerne er det første gang, at et studie viser, at hvirvelløse dyr faktisk lærer af deres sociale erfaringer, og ændrer adfærd, når de har tilskuere.

Fodboldspillere og fårekyllinger minder om hinanden

Opdagelserne i studiet er et godt eksempel på, at insekterne ikke er så dumme, som man ellers kunne tro.

»Jeg mener, at det er stort skridt fremad i vores forståelse af hvirvelløse dyr, og deres adfærd ser ud til at være langt mere kompleks end vi ellers anser den for,« siger Lauren Fitzsimmons til Ottawa Citizen.

Fakta

I blandt andet Kina er kampe mellem fårekyllinger en sport.

Sporten er en ældgammel tradition, der er mere end 1.000 år gammel, og stammer fra Tang Dynastiet.

I modsætning til f.eks. hundekamp er det meget sjældent, at dyrene kommer noget til.

Hun sammenligner samtidig adfærden med den, man ser hos fodboldspillere efter de har scoret et mål.

Sammenligner dyrenes sejrsritualer

De to forskere fra Carleton University undersøgte i studiet, om der er forskel på fårekyllingernes adfærd, når der var andre fårekyllinger i nærheden af kampen, og også om de tilstedeværende fårekyllingers køn havde betydning for deres opførsel.

I forsøget brugte de både eksemplarer, der var fanget i naturen og fårekyllinger, der var opdrættet i laboratorier, så de samtidig kunne sammenligne adfærden mellem dem, der var vant til at være i nærheden af artsfæller, og dem, der havde været socialt afskåret.

Fårekyllingerne blev sat sammen i et bur og i 78 procent af tilfældene var hannerne aggressive overfor hinanden.

Fårekyllinger lærer af sociale erfaringer

I hele 98 procent af de tilfælde, hvor hannerne begyndte at slås, viste den vindende han sig frem efter kampen.

Da jeg så fårekyllingerne udføre deres sang og dans efter en sejr, var det første jeg tænkte på sejrsdansen efter et mål i fodbold. Det er fejringen og selvforstærkelsen af, at du lige har slået en modstander.

Lauren Fitzsimmons til Ottawa Citizen

Generelt havde tilskuerne til kampene en effekt på sejrherrens adfærd efter konfrontationen. Særligt når en hun så på, opførte han sig overlegent og fremførte særlige bevægelser med kroppen og en agressiv sang. Når andre artsfæller så med fra sidelinjen, var kampene mellem hannerne også længere, end når ingen så til.

Det gjorde sig dog kun gældende for de vilde fårekyllinger. Dem fra laboratoriet opførte sig på samme måde uanset tilskuere.

Det er en interessant observation, fordi det viser, at fårekyllingers sociale erfaring påvirker deres adfærd.

Spørgsmålet, der så rejser sig, er ifølge Scientific American, hvordan fårekyllinger lærer, at en bestemt form for adfærd er gunstig for dem.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk