Fårekylling sætter testikelrekord
Forskere har fundet en fårekyllingart med rekordstore testikler, der udgør hele 14% af dens kropsvægt.

Et forskerhold under ledelse af Karim Vahed fra University of Derby har opdaget en fårekylling med usædvanligt store testikler. (Foto: University of Derby)

Et forskerhold under ledelse af Karim Vahed fra University of Derby har opdaget en fårekylling med usædvanligt store testikler. (Foto: University of Derby)

Selvom man er lille, kan man sagtens give de andre arter baghjul i et af naturens maskuline kapløb. Det vidner tuberous-buskfårekyllingen, platycleis affinis' "bedrifter" om.

Med testikler, der udgør 14% af dens samlede kropsvægt, er arten nemlig rekordindehaver af de største testikler i forhold til kropsvægt, skriver The Guardian.

Overført til menneskelige forhold ville det svare til, at en mands testikler vejede det samme som 10 poser sukker.

»Det er virkelig ret enestående testikler. De udgør næsten hele buskfårekyllingens bagkrop. Det viser bare, hvor konkurrencepræget reproduktion er for visse arter. Hvis man ikke kan sprede sine gener, er løbet kørt i forhold til evolution,« siger miljøbiolog ved University of Derby Dr. Karim Vahed, der stod i spidsen for undersøgelsen, til The Guardian.

Konkurrence giver store testikler

I undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Biology Letters, beskriver forskerne, hvordan store testikler ofte findes hos arter, hvor hunnerne parer sig adskillige gange med forskellige hanner. Ved at have store testikler kan hannerne producere mere sæd og derved udkonkurrere andre hanner.

En sådant 'sædkapløb' ses bl.a. hos chimpanser, hvor hunnerne ofte parrer sig med alle hannerne i gruppen.

På grund af denne konkurrence har chimpanserne udviklet de største testikler blandt alle de store aber. Til sammenligning har hangorillaen, der har eksklusiv adgang til et harem af hunner, meget små testikler.

Hurtig klar igen

Ifølge forskerne er det dog andre mekanismer, der er på spil hos fårekyllingerne.

Som forventet var testiklerne større hos de arter, der parrede sig gentagne gange. Men de fårekyllinger med de største testikler, var samtidig dem, der producerede mindst sæd.

»Traditionelt har det været temmelig sikkert at formode, at når hunner er promiskuøse, har hannerne monstrøse testikler til at levere et enormt antal sædceller for at oversvømme konkurrencen selv hos primater. Vores undersøgelse viser, at vi er nødt til at genoverveje vores formodning. Det ser ud som om, testiklerne måske er så store, simpelthen for at tillade hannerne at parre sig uden at udtømme deres sædreserver,« siger medforfatter til undersøgelsen Dr. James Gilbert fra University of Cambridge.

Selvom teorien fortsat er spekulativ, understøttes den alligevel af beviser.

En time efter at have parret sig var han-tuberous-buskfårekyllingen allerede klar til at parre sig igen. Til sammenligning må visse andre arter med mindre testikler vente op til fem dage på at blive klar igen.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk