Fantastisk fund af sorte huller i fjern galakse
Sorte huller har længe fascineret astronomer og forskere verden over. I denne video kan du blive klogere på det mystiske fænomen, der netop er blevet fundet i trillingeform i en fjern galakse.

Universet gemmer på fænomener af ufattelige størrelser. Et af dem er de sorte huller, der er omgærdet af mystik.

Og for at skrue lidt mere op for mystikken, så har forskere nu fundet en trio af massive sorte huller i en galakse, der ligger ca. 4,2 milliarder lysår fra jorden. Det skriver Space.com.

Galaksen, der har det talrige navn SDSS J150243.09+111557.3, blev sat under lup, fordi astronomerne med rette mistænkte den for at være indehaver af disse massive sorte huller.

Fundet af trioen tyder på, at klumper af disse gigantiske sorte huller er et langt mere almindeligt fænomen end hidtil troet.

Man kan ikke se et sort hul

Men hvad er et sort hul egentlig? Og er der bare helt sort inden i det?

I videoen foroven, der er lavet af Space.com, kan du blive klogere, når astrofysikere og astronomer bl.a. forklarer, at et sort hul suger alt, hvad der er i nærheden, til sig, og at det faktisk ikke er muligt at observere et sort hul som sådan.

I stedet observerer man områder, der viser tegn på sorte huller, f.eks. stjerner, som roterer i høj fart.

Den særlige trio ligger meget tæt

Den nyopdagede trio er noget helt særligt – indtil videre er der blevet observeret fire af slagsen, men forskerne troede i starten, at det nyeste skud på stammen blot var ’tvillinger’.

To af de sorte huller i trioen befinder sig nemlig ’kun’ 455 lysår fra hinanden, hvilket er utrolig tæt i forhold til andre galaktiske trillinger, hvor der er 7.825 lysår mellem det tætteste par.

Det fortæller hovedforfatter på studiet, Roger Deane fra University of Cape Town i Sydafrika.

Men hvordan kan det lade sig gøre at finde frem til fjerne galakser og dertilhørende sorte huller?

Signaler fra radioantenner finder frem til galakse

For at finde frem til de sorte huller har forskerne brugt en teknik ved navn Very Long Baseline Interferometry (VLBI). Her kombinerede de signaler fra store radioantenner, der har en afstand på op til 10.000 kilometer mellem hinanden.

Ved at bruge det europæiske VLBI-netværk, lykkedes det forskerne at forstørre detaljer op til 50 gange mere, end hvad der er muligt med Hubble Space-teleskopet.

Afgiver spiralformet mønster

Der findes som regel kun ét supermassivt sort hul i hver galakse. Dog kan der ske det, at galakser kan fusionere, og på den måde kan der opstå flere supermassive sorte huller.

I den nyfundne trio opdagede forskerne, at de to sorte huller, der lå tættest på hinanden, afgav et slags spiralformet mønster i de radiobølger, der blev udsendt.

Netop denne form for signal kan være et hjælpemiddel til at finde andre klumper af massive sorte huller - helt uden at skulle være afhængig af teleskopiske observationer i høj opløsning som dem fra det europæiske VLBI-netværk.

Studiet af de sorte huller i trillingeform er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk