Evolutionsteorien fejrer 150 års jubilæum
I dag for 150 år siden offentliggjorde Charles Darwin for første gang sine revolutionerende idéer om evolutionen. Kampen om hans tanker og eftermæle fortsætter den dag i dag.

Charles Darwin. (Darwin i Danmark)

Charles Darwin. (Darwin i Danmark)

»Der var intet særligt at bemærke,« skrev præsidenten for 'Linnean Society', det videnskabelige selskab i London, i sin årsberetning for 1858. Men intet kunne være mere forkert, for 1. juli 1858 offentliggjorde Charles Darwin overfor udvalgte medlemmer af selskabet for første gang sine tanker om naturlig udvælgelse, 'motoren' bag alle levende væseners udviklingshistorie.

Dermed kan den moderne evolutionsteori fejre sin 150 års fødselsdag i dag. Og det er værd at fejre, mener lederen af det danske Darwin-center på Aarhus Universitet, lektor Peter C. Kjærgaard: »Darwins teori har fuldstændigt ændret vores verdensbillede. Evolutionsteorien bredte sig med stor hast ud til andre videnskaber og til resten af samfundet - den har haft en enorm kulturel gennemslagskraft«.

Darwin presset til offentliggørelse
Det var dog slet Darwins plan at offentliggøre sine tanker den 1. juli 1858. Selvom han havde gået og skrevet på et værk om evolutionsteorien i mere end 20 år, havde han endnu kun drøftet den kontroversielle teori med få af sine gode venner. En ung socialist, Alfred Russel Wallace, tvang Darwin ud i rampelyset med sine tanker.

Febersyg af malaria var den unge Wallace under en ekspedition til Indonesien og Malaysia nået frem til samme konklusion, som Darwin: at arterne udviklede sig gennem en kamp for tilværelsen, hvor den bedst tilpassede havde bedst overlevelseschance. Wallace skrev hastigt sine tanker ned og sendte dem til Darwin i England.

Darwin i chock
Darwin var rystet og skrev til sin gode ven, geologen Charles Lyell: »Al min originalitet, hvad den end måtte bestå i, er nu ødelagt.« Selv Wallaces ordvalg stod som kapiteloverskrifter på den bog, Darwin var ved at skrive. »Aldrig har jeg set magen til sammentræf,« skrev den chokerede og forbløffede Darwin.

I al hast fik Darwin og hans venner arrangeret det skelsættende møde i Linnean Society, hvor hans oprindelige, men ikke-offentliggjorte manuskript blev læst op sammen med Wallaces manuskript. Derefter kastede Darwin sig over at skrive det, han selv kaldte »en kort sammenfatning« - den bog, vi i dag kender som 'Om arternes oprindelse', der udkom 25. november 1859.

Evolutionsteorien stadig til debat
150 år gammel er evolutionsteorien stadig til debat. Kristne 'kreationister' og Intelligent Design-tilhængere bekæmper Darwins teori i skoler og på Internettet. Og det sker ikke kun i det kristne bibelbælte i USA, fortæller Peter C. Kjærgaard.

»Der bliver sagt så meget sludder om evolutionen og Darwin. I Europa er der et stort rod af forskellige religiøse grupper, både blandt protestanter, katolikker, muslimer og jøder, som driver propaganda mod evolutionsteorien. Der er enorme pengesummer involveret,« siger Kjærgaard.

Kampen om teorierne foregår i høj grad på nettet, og derfor lancerer videnskabsfolkene på Darwin i Danmark sammen med andre danske kollegaer senere på året en hjemmeside om Darwins arbejde og teorier.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk