Ensom orm sprøjter sæd ind i panden på sig selv
Fladorm spidder sit eget hoved med sin penis for at få afkom. Den mærkelige opførsel overrasker forskerne.

 

Hvis du er bare lidt skuffet over dit eget sexliv, så kommer der opmuntrende nyt her. Der er andre, der har det værre. Meget værre.

Fladorm parrer sig nemlig på mærkværdig vis. De er hermafroditter og besidder dermed både mandlige og kvindelige kønsorganer. Når de finder en partner, 'slås' de med hinanden. Det kan være omkostningsfuldt at blive gravid, og derfor gælder det om at sprøjte sæd ind i den anden, uden selv at blive spiddet af den potentielt farlige penis. Du kan se, hvordan det foregår i videoen øverst i artiklen.

Men hvad gør fladormene, hvis de aldrig finder en partner?

Vil for alt i verden ikke være jomfru

Fladormen Macrostomum Hystrix vil for alt i verden ikke gå igennem livet som jomfru. Derfor har den udviklet en opsigtsvækkende taktik, hvis en passende mage ikke dukker op. Den har simpelthen sex med sig selv - og ikke nok med det, den spidder faktisk sig selv i panden med sin spidse penis, hvor den sprøjter sæd ind og gør sig selv gravid. Det skriver Discover Magazine.

Metoden - hvor der indsprøjtes sæd andetsteds end vagina - kaldes 'hypodermisk insemination' eller 'traumatisk insemination'. Det lyder ikke særlig sjovt, og det er det faktisk heller ikke. I hvert fald ikke for fladormen selv. Det kan nemlig gøre stor skade på den. Ikke desto mindre kan det være sidste udvej for reproduktion, hvis der ikke er en partner i nærheden.

M. Hystrix har ligesom andre fladorme både mandlige og kvindelige kønsorganer, men de er ikke placeret i nærheden af hinanden, og derfor satte en gruppe tyske og schweiziske forskere fra henholdsvis Bielefeld University og University of Basel for til at undersøge, hvordan - og hvorfor - ormene gør sig selv gravide.

Single-orme havde sperm i hovedet

Macrostomum Hystrix er en gennemsigtig fladorm. De to sorte prikker viser hovedet, mens kønsorganerne sidden i den anden ende. (Foto: Lukas Schärer)

For at undersøge, hvordan ormene inseminerede sig selv, undersøgte forskerne kønsmodne orme, der var isolerede, samt orme der var sat sammen i grupper af tre. Efter 13 dage tjekkede forskerne, om ormene havde sæd i kroppen - og hvorhenne.

Da fladormene er gennemsigtige, kunne forskerne let se, hvor der var sprøjtet sæd ind i deres kroppe. I grupperne var der typisk sprøjtet sæd ind i området omkring halen eller på midten af kroppen, mens forskerne blev overraskede over at finde sæd i hovederne på de isolerede orme.

»Det her mønster viser med stor sandsynlighed, at krydsning mellem flere orme normalt sker gennem hypodermisk insemination i haleregionen, mens isolerede orme befrugter sig selv på en meget ekstraordinær måde,« skriver forskerne i studiet.

Helt simpelt: Ormene bevæger halen op til hovedet og sprøjter sæd ind. Men hvorfor så lige hovedet? Ifølge forskerne, er det simpelthen bare det sted, de kan nå:

»Det er formodentlig på grund af anatomiske begrænsninger, at de injicerer sperm i denne region,« skriver de i studiet, der nu er blevet udgivet i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.