Enorm solplet udsender kraftig solstorm i Jordens retning
Soludbrud fra enorm solplet kan betyde nordlys onsdag eller torsdag og måske også i weekenden.

Her ses den enorme solplet AR 1944 for et par dage siden. Solpletten er nu rykket ind på midten af solskiven og vender direkte mod Jorden. (Foto: Rocky Raybell)

Her ses den enorme solplet AR 1944 for et par dage siden. Solpletten er nu rykket ind på midten af solskiven og vender direkte mod Jorden. (Foto: Rocky Raybell)

 

Den enorme solplet AR1944 vender nu direkte mod Jorden, solpletten er den største vi har set i årevis. Den udsender en række soludbrud, der bliver slynget i Jordens retning.

Tirsdag 7. januar blev der udsendt et kraftigt soludbrud, kaldet et X1-soludbrud.

X-klasse-soludbrud er den kraftigste type, der udsendes fra Solen, og det har fået forskerne til at estimere:

  • en 60 procents sandsynlighed for en kraftig geomagnetisk storm nær polerne og
  • en 45 procents chance for en aktiv geomagnetisk storm på middelbreddegraderne, hvor Danmark ligger

Nordlys kan måske ses fra Danmark

Fakta

Hvorfor opstår nordlys? Hvad er nordlys egentlig, og hvorfor opstår det? Det kan du læse mere om i denne artikel

Dette betyder, at der i de næste 24 timer er chance for nordlys – selv i Danmark. Hvis vi skal håbe på at se noget, kræver det dog at vejret er klart, og at man befinder sig et mørkt sted uden for byerne, med frit udsyn mod nord.

Forskerne regner med, at den enorme solplet AR 1944 vil blive ved med at udsende soludbrud, og vi kan derfor krydse fingre for, at nye soludbrud betyder, at vi også har chance for at se nordlys i weekenden.

Følg med på Planetariets hjemmeside under Himlen Netop Nu for den seneste information om solen, solstorme og nordlys.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker