Ekstrem saltning har ødelagt Danmarks vejtræer
Vi saltede så meget under den hårde vinter, at op mod en tredjedel af landets træer ved store veje har taget skade og risikerer at dø. Det vurderer forskere fra København Universitet.

Mange danske træer og buske, især langs motorvejene, mangler helt eller delvist at springe ud pga. påvirkning fra vejsalt. Det triste syn kan blive endnu mere gråt senere på året, lyder det fra dansk forsker. (Foto: Lars Bo Pedersen)

Mange danske træer og buske, især langs motorvejene, mangler helt eller delvist at springe ud pga. påvirkning fra vejsalt. Det triste syn kan blive endnu mere gråt senere på året, lyder det fra dansk forsker. (Foto: Lars Bo Pedersen)

 

Den lange kolde vinter har ikke bare været hård at komme igennem for os danskere. Vi har saltet vores is- og sneglatte veje så meget, at tusindvis af vejtræer langs motorveje, hovedveje og såmænd også villaveje er blevet skadet.

Forskere fra Københavns Universitet vurderer, at op mod hvert tredje træ enten er ved at dø eller er blevet så stresset af vejsalt, at de taber nåle eller blade eller har svært ved at springe ud og kun får få og små blade.

»Både gran og bøg har saltskader, men det er fyrretræer, det er gået hårdest ud over,« konstaterer biolog Lars Bo Pedersen, seniorforsker på Skov & Landskab.

»Man kan se i vejkanten, at de er rødfarvede; det vil sige, at nålene er døde, helt op i 2-3 meters højde. Det ser værst ud i Jylland og på Fyn, hvor der er saltet mest, og det ser meget alvorligt ud. Vi har lige været på tur rundt i landet, og vi blev faktisk meget rystede over, hvor mange træer der er ramt,« siger han.

Dobbelt så meget vejsalt som sidste vinter

Lars Bo Pedersen har sammen med sine kolleger undersøgt statistikken over mængden af vejsalt, som er blevet spredt på de danske veje gennem de senere år.

I et normalt år spreder vi omkring 1 kilo vejsalt per kvadratmeter vej. Når vinteren har været rigtig slem - som den f.eks. var i 1996 - når man typisk op på to kilo vejsalt per kvadratmeter. Denne vinter har vi i Danmark saltet 2,5 kilo pr. kvadratmeter; enkelte steder helt op til 3 kilo. Det er mere end dobbelt så meget salt som under sidste års vinter.

Går også ud over bøgehækken i villahaven

Fakta

 

VIDSTE DU

Træer på Sjælland er ramt i mindre grad end Fyn og Jylland. København ser ud til at være sluppet billigst. Her er ikke så mange synlige skader.

 

Forskerne ved ikke hvorfor, men det kan skyldes, at man har brugt mindre salt på vejene. Desuden gør Københavns Kommune en sag ud af at beskytte træerne med saltværn.

 

Vejsalt ødelægger ikke bare løvtræer og fyrretræer, men også buske og hække, som mange haveejere sikkert vil have opdaget allerede.

»Mange bøgehække er ramt. Typisk er de kun sprunget ud i toppen, hvor saltet ikke er nået op, formodentlig fordi knopperne er døde på den nederste meter,« forklarer Lars Bo Pedersen og understreger, at skaderne kun kan skyldes vejsalt.

Træer bliver til underlige gevækster

Forskerne kan endnu ikke vurdere, hvor stor en del af træerne, der vil dø af skaderne, men under alle omstændigheder vil den hidsige vejsaltning sætte sig tydelige og længerevarende spor i landskabet langs de største veje.

»Træer med døde grene skyder helt unaturligt inde fra stammen. De bliver til underlige gevækster, der ikke er pæne at se på. Det kan man måske leve med ved motorveje, men lige så snart vi taler folks haver, bymæssig bebyggelse og hovedveje, som kommuner gør meget ud af, så ser det så rædderligt ud, at man er nødt til at handle,« mener Lars Bo Pedersen.

Varm sommer kan gøre det værre

For at gnide ekstra salt i såret kan flere træer faktisk få det endnu værre.

Lars Bo Pedersen understreger, at skaderne skyldes salt, som er blevet hvirvlet eller pjasket op på de grønne væksters dele over jorden.

Bøgehækken i baggrunden er kun sprunget ud i toppen og på bagsiden inde i haven. I forgrunden en rabat med engelskgræs, som kan klare stor belastning fra salt. (Foto: Lars Bo Pedersen)

Først senere følger effekten fra salt nede i jorden, som skaber en række dårligdomme. Salt trækker blandt andet vand ud af planten eller får den til at bruge kræfter på at holde på vandet i stedet for at vokse.

Vejsalt i jorden gør det også svært for træer at optage næringsstoffer, og det får jorden til at klappe sammen, så vand og ilt har svært ved at nå ned til rødderne.

»Effekten af saltstress i jorden har vi ikke set noget til endnu. Den sætter først ind hen over sommeren, når saltet i jorden bliver yderligere koncentreret, fordi vand fordamper fra jorden.«

»Måske bliver det endnu værre, men det ved vi ikke, for det afhænger meget af bl.a. temperatur og regnmængder i løbet af sommeren. Vi er nødt til at vente og se,« siger Lars Bo Pedersen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk