I junglen er der trangt med plads. Planter, insekter og dyr udkæmper en kamp for at overleve. Der findes flere arter her end noget andet sted.

I de tropiske skove kan der være mere end 650 træarter på et areal, der svarer til halvanden fodboldbane. Det er flere træarter end i hele Canada og USA tilsammen.

En vigtig årsag til den store mængde af træarter er at planterne må udvikle nye våben for at forsvare sig mod de talrige insekter i det varme fugtige klima. Tilsvarende udvikler insekterne nye angrebsmetoder i en evig kamp mellem planter og insekter. Dette skaber nye arter hævder økologerne Phyllis D. Coley og Thomas A. Kursar ved University of Utah i USA.

Tidsskriftet Science henviser til nyere undersøgelser af træer i tropiske områder, hvor der er mange arter på et lille område.

»Det er ikke en harmonisk sameksistens, men en konstant kamp for at overleve« siger forsker Phyllis D. Coley til The New York Times.

Phyllis D. Coley og Thomas A. Kursar mener, at kampen mellem planter og insekter fortjener en mere central plads som forklaring på biologisk mangfoldighed, end den har fået hidtil. Som eksempel bruger forskerægteparret træsorten Inga i Sydamerika, der kommer i 300 varianter.

Forskellene ses blandt andet i variationen af kemikalietyper i bladene. De er tilpasset til at angribe forskellige insekter.

Planterne bliver spist op

Biologer har længe forsøgt at forklare, hvordan der kan findes så mange forskellige sorter på et lille område.
En udbredt teori har været, at sorterne har hver deres niche og specialiserer sig til forhold, som ingen andre kan overleve.

For eksempel kan en plante udvikle sig til at leve i skyggen af en anden. Men denne teori forudsætter en større variation i miljøet, end der ofte vil være på et lille område i den tropiske skov.

Mange tropiske træer tilpasser sig lys og vand på samme måde, men har forskellige forsvarsmekanismer. Derfor sætter Phyllis D. Coley og Thomas A. Kursar større lid til teorier om krig end om harmoni.

Fundene kan bidrage til en øget forståelse af, hvorfor livet er så mangfoldigt.

»Planterne varierer efter, hvem der spiser dem« siger Phyllis D. Coley til The New York Times.

Nye fund bakker op om tidligere teorier

»Det er interessant, at forskerne lægger så stor vægt på forholdet mellem planter og insekter« siger Rune Halvorsen, der er økologiprofessor ved Naturhistorisk museum i Oslo, til forskning.no.

»Denne teori er ikke ny, men det ser ud til, at der i de seneste år er kommet flere fund, der støtter op om den. Den er nok ikke så gældende i Norge, men for tropiske skove er den måske vigtigere end vi har troet« siger han.

»Fundene kan bidrage til en øget forståelse af, hvorfor livet er så mangfoldigt. Biologer stræber stadig efter at forstå artsmangfoldigheden. Der er meget, vi ikke ved, og der er mange uopdagede arter«

Biologer har en række af teorier til at forklare artsmangfoldighed. Udover teorien om nicheteorien og rustningskapløbet mellem forskellige arter, nævner Rune Halvorsen vikarians, som handler om, at der findes reproduktionsbarrierer i forskellige områder. Hertil kommer, at der kan opstå forstyrrelser, når arterne mødes.

Desuden er der stor dødelighed blandt planterne i unge stadier, og begrænsninger på spredning af frø og frugter i trange miljøer. Arterne kan sameksistere, fordi det i høj grad er tilfældigt, hvilke  der vinder frem, når der opstår en ny plads. Det gælder om at være først ude på den nye plads, når et træ falder.

Der er sjældent kun én forklaring på artsmangfoldighed i et område, understreger Rune Halvorsen.

»Det er et komplekst puslespil, og der er mange faktorer, der spiller ind« siger han.
 

© forskning.no Oversættelse: Anna Bestle