Dyr og planters kamp kan give flere arter
Giftige plantevåben og insektangreb er et led i en krigsføring mellem arterne. Rustningskapløbet kan bidrage til at forklare, hvordan der kan findes så mange arter inden for små områder.

Træerne vokser tæt i Amazonas regnskov. Shutterstock

Træerne vokser tæt i Amazonas regnskov. Shutterstock

 

I junglen er der trangt med plads. Planter, insekter og dyr udkæmper en kamp for at overleve. Der findes flere arter her end noget andet sted.

I de tropiske skove kan der være mere end 650 træarter på et areal, der svarer til halvanden fodboldbane. Det er flere træarter end i hele Canada og USA tilsammen.

En vigtig årsag til den store mængde af træarter er at planterne må udvikle nye våben for at forsvare sig mod de talrige insekter i det varme fugtige klima. Tilsvarende udvikler insekterne nye angrebsmetoder i en evig kamp mellem planter og insekter. Dette skaber nye arter hævder økologerne Phyllis D. Coley og Thomas A. Kursar ved University of Utah i USA.

Tidsskriftet Science henviser til nyere undersøgelser af træer i tropiske områder, hvor der er mange arter på et lille område.

»Det er ikke en harmonisk sameksistens, men en konstant kamp for at overleve« siger forsker Phyllis D. Coley til The New York Times.

Phyllis D. Coley og Thomas A. Kursar mener, at kampen mellem planter og insekter fortjener en mere central plads som forklaring på biologisk mangfoldighed, end den har fået hidtil. Som eksempel bruger forskerægteparret træsorten Inga i Sydamerika, der kommer i 300 varianter.

Forskellene ses blandt andet i variationen af kemikalietyper i bladene. De er tilpasset til at angribe forskellige insekter.

Planterne bliver spist op

Biologer har længe forsøgt at forklare, hvordan der kan findes så mange forskellige sorter på et lille område.
En udbredt teori har været, at sorterne har hver deres niche og specialiserer sig til forhold, som ingen andre kan overleve.

For eksempel kan en plante udvikle sig til at leve i skyggen af en anden. Men denne teori forudsætter en større variation i miljøet, end der ofte vil være på et lille område i den tropiske skov.

Mange tropiske træer tilpasser sig lys og vand på samme måde, men har forskellige forsvarsmekanismer. Derfor sætter Phyllis D. Coley og Thomas A. Kursar større lid til teorier om krig end om harmoni.

Fundene kan bidrage til en øget forståelse af, hvorfor livet er så mangfoldigt.

Rune Halvorsen

»Planterne varierer efter, hvem der spiser dem« siger Phyllis D. Coley til The New York Times.

Nye fund bakker op om tidligere teorier

»Det er interessant, at forskerne lægger så stor vægt på forholdet mellem planter og insekter« siger Rune Halvorsen, der er økologiprofessor ved Naturhistorisk museum i Oslo, til forskning.no.

»Denne teori er ikke ny, men det ser ud til, at der i de seneste år er kommet flere fund, der støtter op om den. Den er nok ikke så gældende i Norge, men for tropiske skove er den måske vigtigere end vi har troet« siger han.

»Fundene kan bidrage til en øget forståelse af, hvorfor livet er så mangfoldigt. Biologer stræber stadig efter at forstå artsmangfoldigheden. Der er meget, vi ikke ved, og der er mange uopdagede arter«

Biologer har en række af teorier til at forklare artsmangfoldighed. Udover teorien om nicheteorien og rustningskapløbet mellem forskellige arter, nævner Rune Halvorsen vikarians, som handler om, at der findes reproduktionsbarrierer i forskellige områder. Hertil kommer, at der kan opstå forstyrrelser, når arterne mødes.

Desuden er der stor dødelighed blandt planterne i unge stadier, og begrænsninger på spredning af frø og frugter i trange miljøer. Arterne kan sameksistere, fordi det i høj grad er tilfældigt, hvilke  der vinder frem, når der opstår en ny plads. Det gælder om at være først ude på den nye plads, når et træ falder.

Der er sjældent kun én forklaring på artsmangfoldighed i et område, understreger Rune Halvorsen.

»Det er et komplekst puslespil, og der er mange faktorer, der spiller ind« siger han.
 

© forskning.no Oversættelse: Anna Bestle

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk