Sponseret af E-magasinet Polarfronten

Videnskab.dk bringer udvalgte artikler fra e-magasinet Polarfronten.

DNA-test omskriver torskens grønlandshistorie
Fiskene i det store torskeboom var ikke fra Island, som man hidtil har troet - de var derimod ’made in Greenland’.

Naturinstituttets arkiv af gamle øresten fra torsk er en af verdens mest komplette samlinger. Ved hjælp af topmoderne DNA-metoder kan man bruge den til at ’rejse tilbage i tiden’ for at afgøre, hvor fiskene i det store boom kom fra: Grønland eller Island? (foto: Line Reeh)

Naturinstituttets arkiv af gamle øresten fra torsk er en af verdens mest komplette samlinger. Ved hjælp af topmoderne DNA-metoder kan man bruge den til at ’rejse tilbage i tiden’ for at afgøre, hvor fiskene i det store boom kom fra: Grønland eller Island? (foto: Line Reeh)

 

Mens det i dag er rejerne og hellefiskene, som man tjener penge på, så har torsken tidligere været en af de vigtigste fisk ved Grønland.

I de største ’torskeår’ i 1960’erne nåede de samlede fangster op på 400 ton om året. Siden er torsken på bankerne næsten forsvundet på grund af overfiskeri og ændrede havtemperaturer.

Fire forskellige bestande

Hidtil har man troet, at de mange torsk i boomet faktisk stammede fra Island, og at de blev ført til opvækstområderne i Grønland som æg og larver af havstrømmene. Men nu tyder dugfriske, genetiske analyser af fiskeprøver fra en gammel samling i Nuuk på, at historien om den grønlandske torsk skal skrives om.

»Biologer har siden 1930’erne mærket over 100.000 grønlandske torsk, præcis som når man ringmærker fugle. Når torsken bliver genfanget, kan man bruge informationerne til at kortlægge dens vandring. Flere fisk fra de store årgange er blevet genfundet ved Island, hvilket man har tolket som, at fiskene er svømmet tilbage til Island for selv at gyde,« fortæller Rasmus Berg Hedeholm, biolog ved Grønlands Naturinstitut i Nuuk.

Den opfattelse bliver nu udfordret af nye DNA-test udviklet af fiskegenetikerne ved DTU Aqua i Silkeborg i forbindelse med et projekt om den grønlandske torsk i klimaperspektiv under Grønlands Klimaforskningscenter.

Nuværende opdelinger ikke dækkende

Biologerne har set på genforskelle mellem torsk fra forskellige bestande i forhold til bl.a. vækst, kønsmodning og stress. Arbejdet er udført i samarbejde med kolleger ved Grønlands Naturinstitut i Nuuk, som sammen med fiskere i Grønland har indsamlet torsk rundt langs hele kysten til analyse.

Analyserne har foreløbig slået fast, at torsken i grønlandske farvande i dag tilhører mindst fire forskellige bestande, som ikke yngler med hinanden: Tre der gyder ved Grønland, og en der gyder ved Island.

De resultater kan på sigt komme til at ændre hele den måde, man forvalter torskefiskeriet ved Grønland på, fordi de peger på, at de opdelinger, man hidtil har haft i en udenskærs- og en indenskærs bestand, ikke er de mest dækkende.

Gamle øresten, nye metoder

Men ud over at give helt ny viden om de nutidige fisk, så har de genetiske analyser også bidraget med et unikt blik tilbage i tiden.

Ved at lave analyser af vævsrester på gamle øresten fra torsk fanget under boomet kan man se, hvilke bestande fiskene fra dengang tilhører. Ørestenene, otholitter, er en lille kalkstruktur ved torskens øre, som er blevet indsamlet løbende, fordi man kan tælle årringe på dem som på et træ og få svar på, hvor gamle fiskene er.

Nu har man med udviklingen af de moderne DNA-teknikker fået en ny måde at bruge Naturinstituttets gamle arkiv på.

Torsken har ubetinget været den historisk vigtigste fiskeriressource ved Vestgrønland, men forekomsterne har svinget meget. I de største ’torskeår’ i 1960’erne var den internationale flåde af trawlere ved Vestgrønland på omkring 250 skibe. Fiskeriet kulminerede i 1962 med fangster på over 400 tusinde ton om året. Grønlændernes egne torskefangster var små i sammenligning – under 30 tusind ton årligt. Generelt faldt torskefangsterne drastisk fra slutningen af 1960’ernefor til sidst at forsvinde i 1992.(foto: Line Reeh)

»Samlingen i Nuuk er nok verdens bedste samling af otholitter fra torsk, fordi den er komplet og går helt tilbage til 1930’erne. Der ligger hen mod 400.000 prøver, og der er også øresten fra fisk fanget under det store torskeboom,« fortæller professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua.

 

Overraskende genetiske tests

Forskerne ekstraherer ikke DNA fra selve ørestenene, men fra gamle rester af slim og blod, der sidder som mørke klatter på dem, og som har vist sig at være nok til, at forskerne kan køre deres analyser.

Nu er de første, foreløbige resultater klar. Og ifølge postdoc Nina Overgaard Therkildsen, DTU Aqua, som netop har forsvaret en ph.d.-afhandling om den grønlandske torsks bestandsstruktur i klimaperspektiv, så er de genetiske test noget overraskende i forhold til tidligere tiders mærkningsforsøg:

»Et af de mest spændende resultater er, at de prøver, som vi har fra vestkystbankerne, mens fiskeriet boomede fra 1930’erne til 1950’erne, ligner de fisk, som vi finder der i dag,« fortæller fiskegenetikeren og fortsætter:

»Det tyder altså på, at det i hvert fald delvist var opblomstring af en lokal grønlandsk bestand og ikke inflow fra øst eller Island, som gav det gode fiskeri dengang. Endnu flere analyser skal dog være færdige, før Nina Therkildsen og hendes kolleger endeligt kan afgøre, hvilken rolle fisk østfra har spillet.«

 

Kan måske være med til at sikre fremtidig overlevelse

Når man overhovedet er interesseret i at vide, hvor fiskene i torskeboomet kom fra, så er det blandt andet for at kunne vurdere, hvilke betingelser der skal være til stede, for at man kan få en ny, solid torskebestand ved Grønland:

»Hvis torskene i boomet kom fra Island, så er det havstrømmene, som skal være de rigtige for at sende æg og larver mod Grønland i stor skala igen. Og hvis de kom fra bankerne ud for Grønlands vestkyst, så er det forholdene her, som skal være gunstige,« uddyber Nina Overgaard Therkildsen.

Og bekræfter de videre analyser, at fortidens store bestande rent faktisk var ’made in Greenland’, så kan det måske også gøre det nemmere at enes om at passe på torsken ved Grønland i dag.

Det Internationale Havforskningsråd, ICES, anbefaler fortsat, at man ikke fisker på den udenskærs torsk ved Grønland for at give den ro til at komme på fode igen. Men frygten fra fiskerne har været, at torsken så bare svømmede hjem til Island, når de var gydemodne, for så at blive fanget dér af islandske fiskere.

I dag tillader Grønlands selvstyre et begrænset forsøgsfiskeri på den udenskærs bestand på 5.000 ton om året for at følge bestandens udvikling. De seneste år har den indenskærs bestand været i fremgang, og Det Internationale Havundersøgelsesråd har for 2013 anbefalet en kvote på 8.000 ton. Den er siden af Grønlands selvstyre blevet fastsat til 15.000 ton.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker