'Det Store Biobrændstof-bedrageri'
Dette var den oprindelige titel på indlægget fra økonomen Marian Radetzki, men arrangørerne af geologikonferencen 33ICG bad ham ændre den.

Rapsolie - Stor støtte, lille effekt, ifølge Marian Radetzki. (Foto: Colourbox)

Rapsolie - Stor støtte, lille effekt, ifølge Marian Radetzki. (Foto: Colourbox)

På den store internationale geologikonference 33ICG, der løb af stablen i Olslo for et par uger siden, holdt økonomen Marian Radetzki et indlæg med titlen 'Det Store Biobrændstof-bedrageri'. Arrangererne havde bedt ham om at ændre titlen - men budskabet stod alligevel ved magt: Dyrkningen af biobrændstof i USA og EU er sløseri med penge og skader miljøet, mente Radetzki.

Ifølge Radetzki er USA og EU de slemme drenge på biobrændstofsmarkedet. Her er støtten højest men miljøgevinsten lavest.

EU dyrker raps og USA dyrker majs. Under dyrkningen udledes der mere kuldioxid fra fossilt brændstof, blandt andet fra landbrugsmaskiner, end den mængde der spares ved at bruge biobrændstoffet.

Radetzki henviste til at fire ud af fem undersøgelser i USA gav et sådant negativt resultat for miljøet.

Mere lønsomt i troperne

Hverken raps eller majs indeholder nok energi til at regnskabet bliver positivt for miljøet. Anderledes er det for de sukkerrør som dyrkes i Brasilien. Sukker indeholder mere energi, og Brasilien poster færre penge i det.

Den tropiske beliggenhed giver ganske enkelt større energi-udbytte i Brasilien end i tempererede zoner som USA og EU.

»Men toldmurene i disse lande forhindrer at biobrændstof fra Brasilien får et større marked,« sagde Radetzki.

Sløseri med støtte

Radetzki mente at EU og USA fremmer dyrkningen af biobrændstof med støtte, som er hinsides enhver fornuft.

I 2005 støttede EU hver liter biodiesel med op til halvanden dollar. Støtte til bioetanol var helt oppe på omkring fem dollar literen, ti gange højere end prisen for en liter almindelig diesel før afgifter.

Dette betyder at EU formentligt betaler op til fem dollar literen for et produkt som samlet set giver større CO2-udslip end fossilt brændstof - og som i stedet kunne være brugt til at mætte sultne munde.

Støtten er nu, ifølge Radetzki, over halvt så store som verdens totale ulandshjælp. Ifølge hans tal ville pengene give fra tre til 50 gange større effekt hvis de blev brugt til opsamling og lagring af CO2 fra fossilt brændstof.

Grøn mafia

Hvorfor fører myndighederne i EU og USA så denne miljøpolitik?

Ved at støtte biobrændstof kan myndighederne, ifølge Radetzki, tilfredsstille både miljølobbyen - 'den grønne mafia' som han kaldte den - og landbrugslobbyen.

»Desuden er satsningen på biobrændstof aflad overfor befolkningen, et bevis på at man tilsyneladende gør noget for at forbedre miljøet,« mente Radetzki.

Han er klar i sin konklusion: »Du og jeg bliver narret.«

Ny generation biobrændstof
»Nogle af Radetzkis standpunkter er rigtige, men jeg vil nødig have at dette skal blive stående som dommen over biobrændstof,« siger daglig leder Odd Jarle Skjelhaugen fra 'Bioenergisenteret' på 'Universitetet for miljø og biovitenskap' (UMB) i Ås, Norge.

Han henviser til at både EU og Norge arbejder med en certificering af biobrændstof hvor både den samlede minimums miljøgevinst, økonomi og flere andre krav er specificeret.

Skjelhaugen mener også at bioenergi fra landbrugsprodukter dyrket på fødevarejord er en forkert fremgangsmåde. Han henviser til næste generations biobrændstof, som skal udvindes fra cellulose.

Cellulosen hentes blandt andet fra skovbrug og affaldsprodukter fra landbruget. Der forskes i øjeblikket, blandt andet ved UMB, på hvordan cellulosen kan nedbrydes med enzymer.

Marian Radetzki, Luleå tekniska universitet.

»Løsningerne skal findes indenfor bioteknologi,« siger Skjelhaugen.

Han vil dog ikke anslå hvornår næste generation af cellulose-baseret biobrændstof når den samme produktionsvolumen som dagens hurtigt voksende brændstofmængde dyrket på fødevarejord.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk