Derfor smager chili stærkt
Rød peber, chili, snackpeber, cayennepeber og paprika er tæt beslægtede, men smager vidt forskelligt. Få den videnskabelige forklaring bag peberfrugternes styrke her.

Habanero siges at være den hotteste peber i verden. En nærtstående sort, Naga Jolokia, som dyrkes i det nordøstlige Indien, er dog endnu stærkere. (Foto: Torben Gang Rasmussen)

Al peberfrugt har sit ophav i latinamerikanske sorter, som blev dyrket af indianerne i århundreder før opdagelsen af Amerika.

Det hævdes, at Christoffer Columbus lærte ’den nye verdens’ peber at kende i 1493, hvilket åbnede for et gastronomisk eventyr, der spredte sig rundt om Jorden med en ihærdighed, der ikke er set siden.

Slægten peberfrugt omfatter i dag betydningsfulde handelsvarer som grøntsagerne rød peber, grøn peber og snackpeber og krydderierne cayennepeber, chili og paprika.

Den ungarske ret goulash indeholder paprika, som er tørret og pulveriseret peberfrugt af en særlig sort, der blev skabt af ungarske planteavlere.

Den mexicanske ret chili con carne, som i al sin enkelthed består af oksekød, chili og olie, serveres i dag over hele Jorden. Retten blev i den kinesiske provins Sichuan gjort stærkere og omdøbt til hot pot. I 1960erne blev sødtsmagende rød peber udbredt som grøntsag her i landet. Siden er en lang række spændende sorter dukket op – også de stærktsmagende chili.

Den stærke smag

Den stærke smag i peberfrugt skyldes alkaloidet capsaicin. Stoffet er ikke ligeligt fordelt i frugten; den højeste koncentration findes ofte i placenta eller frøstolen, der sidder som lister på indersiden af frugten og hæfter frøene i lange rækker.

Capsaicin er ganske stabilt og går ikke tabt ved fremstilling af blandt andet tabascosauce, som består af massakreret chili, salt og vineddike lagret på egetønder i tre år. Stoffet kan sågar bevare sin virkning gennem tarmsystemet, så rent faktisk svier en chili to gange.

Fakta

Slægten Capsicum, på dansk peberfrugt, omfatter 35 arter.

Blomsten er hvidlig og stjerneformet, ofte med syv kronblade, hvilket er usædvanligt blandt natskygger.

Frugten udvikler et hult bær, som er dækket af en tynd, voksagtig hud.

Peberfrugt må ikke forveksles med ægte peber, der stammer fra en indisk slyngplante.

På syriske markeder forhandles peberfrugter, som af form og størrelse ligner snackpeber, der kendes fra de danske supermarkeder, men den handlende i Syrien kan ikke vide sig sikker på, om der købes søde eller stærke frugter.

De ligner nemlig hinanden til forveksling og ligger blandet i samme kasse. Genetisk set må nogle frugter bære anlæg for stærk smag, mens andre har anlæg for sød smag.

Nedarvningen af den stærke smag

Undersøgelser har vist, at genet for stærk smag dominerer, og at den stærke smag nedarves efter klassisk mendelsk arvegang. Det betyder, at frø fra forældreplanter med stærke peberfrugter kan spire til planter med enten stærke eller søde frugter.

Har begge forældreplanter derimod søde frugter, vil deres afkom altid danne søde frugter. Sagen kompliceres af, at forskere har opdaget, at flere gener har effekt på peberfrugtens smag. Det kan betyde, at et gen producerer et stof, som er nødvendigt for, at et andet gen har en effekt på frugtens stærke smag.

Erfaringer fra drivhuse med både stærke og søde sorter, som får lov at krydse indbyrdes og tilfældigt, har vist, at næste generation danner planter med middelstærke frugter. Hvis den tilfældige krydsning fortsætter år efter år, vil andelen af middelstærke frugter øges i nogle generationer.

C-vitamin og citronsyrecyklus

En forklaring kan være, at dyrkede peberfrugter ligesom kartoffel og tomat er polyploide. Det vil sige, at de har flere sæt overskydende kromosomer. Ind til en grænse gælder det, at flere kromosomsæt betyder flere pladser til gener med virkning på smagen.

Peberfrugternes høje indhold af C-vitamin blev opdaget af den ungarsk-amerikanske biokemiker Albert Szent-Gvörgvi i 1932. Med C-vitamin udvundet fra peberfrugter opstillede han forsøg, som klarlagde vitaminets betydning for citronsyrecyklus, der er en grundlæggende biokemisk proces i den levende celle. Opdagelsen gav ham nobelprisen i medicin og fysiologi i 1937.

En meget stærk ’hot pot’ serveret på en restaurant i Beijing. (Foto: Torben Gang Rasmussen)

 

Peber: Capsicum annuum

Peber har i århundreder været kulturplante verden over og rummer sødtsmagende sorter som rød peber, grøn peber, spansk peber og snackpeber og mere eller mindre stærktsmagende sorter som paprika og aleppopeber.

Det videnskabelige navn annuum betyder enårig og hentyder til, at kulturplanter har en enkelt vækstsæson. Udvikler peber sig frit og under frostfrie vilkår, er den flerårig og busklignende.

Habanero: Capsicum chinense

Habanero ligner en rød peber i miniformat. Den er 3-6 cm lang, først grøn, siden gul, orange og rød. 1800-tallets botanikere anså den fejlagtigt for at stamme fra Kina og kaldte den derfor Capsicum chinense, som kan oversættes til kinesisk peberfrugt.

Undersøgelser viste siden, at planten stammer fra Yucatanhalvøen i Mexico. Habanero er i dag udbredt som kulturplante over hele den tropiske og subtropiske verden og benyttes i madlavning. Den er meget stærk og skal anvendes med varsomhed. Habanero ses sjældent på det danske marked.

Chili: Capsicum frutescens

De lange, tilspidsede frugter er først grønne. Siden modner de i grønne, gule, hvide, auberginefarvede eller røde nuancer. Grænsen mellem chili og habanero er uskarp, og chili anses for at være ophav til habanero.

En varietet sælges som prydplante på grund af de opretstående frugter med farverige modningsmønstre. Arten omfatter spiselige sorter som cayennepeber og tabascopeber.

Chili anvendes inden for alternativ medicin mod influenza og infektioner. På gigtforeningens hjemmeside angives chili som et smertelindrende middel mod leddegigt og slidgigt. Desuden skal chili øge sexlysten.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.