Derfor er to snefnug aldrig helt ens
Chancen for, at to snefnug vil se helt ens ud, er meget lille, og selv hvis de har samme form, størrelse og masse, vil de aldrig være helt ens. Få forklaringen her.

Bliv klogere på fysikken bag snefnug i videoen her. (Video: It's Okay To Be Smart)

Bliv klogere på fysikken bag snefnug i videoen her. (Video: It's Okay To Be Smart)

Mennesker er ligesom snefnug. Der er aldrig to, der er helt ens.

Den har du nok hørt før, men er det ikke bare en kedelig kliché? Er der virkelig ikke to snefnug, som er ens?

Idéen stammer nok tilbage fra 1885 i den lille by Jericho i USA. Her sad den 20-årige Wilson Bentley udenfor sin mors gård og tog billeder af snefnug gennem et mikroskop, som den første nogensinde.

Wilson Bentley var meget fascineret af snefnuggene, og i sine rapporter skriver han, at der aldrig var to snefnug, som var ens i deres design.

Men snefnug er faktisk ikke design. Deres form skabes udelukkende på baggrund af enkle fysikregler – resten er tilfældigheder. Forstå hvorfor i videoen øverst i artiklen.

Sådan tager et snefnug form

Når vand er i flydende form, vælter vandmolekylerne rundt og skubber til i hinanden billioner af gange i sekundet.

Vi kan på ingen måde se præcis, hvor de befinder sig, eller i hvilken retning de peger.

Men når vi køler vandet ned, bevæger vandmolekylerne sig langsommere, og når de fryser, danner de hydrogenbindinger til hinanden, og molekylerne sætter sig i en orden.

Ud af bare seks vandmolekyler kan man se den simple struktur, der danner basis for alle snefnug. Nemlig en sekskant – også kaldet en hexagon.

Ingen snefnug er helt ens identiske

Et udsnit af, hvor forskellige snefnug kan se ud. (Foto: Shutterstock)

Snefnugget starter som mikroskopisk støv eller pollen, der binder vandmolekyler rundt om sig i den sekskantede struktur.

Når snefnugget vokser sig større, lander vandmolekylerne oftest på kanterne, fordi de stikker mest ud. Derfor dannes ‘armene’ på snefnugget her. Derfra er det tilfældigheder, der bestemmer, hvordan resten af snefnugget kommer til at se ud.

LÆS OGSÅ: Ingen snefnug er helt ens

‘Identiske’ snefnug er aldrig ens

Mulighederne for, hvordan et snefnug kommer til at se ud, er nærmest uendelige, men i 1988 påstod forskeren Nancy Knight at have fundet to identiske snefnug.

I 2016 viste Kenneth G. Libbrecht, der er fysiker ved California Institute of Technology, hvordan det var lykkedes ham at skabe 'ens' snefnug i sit laboratorium.

LÆS OGSÅ: Se snefnuggenes utrolige strukturer

Og det er faktisk muligt, at to snefnug kan ligne hinanden fuldstændigt i form, størrelse og masse. Men selv her vil de aldrig være ens.

snefnug temperatur

Snefnug danner typisk forskellige former ved forskellige temperaturer. (Illustration: Forskning.no)

Her er forklaringen:

Alle vandmolekyler består af to hydrogenatomer (brint) og et oxygenatom (ilt). Men der er forskel på hydrogenatomer.

Vi ved, at ud af cirka hver million hydrogenatomer er der et par hundrede, som indeholder en neutron udover det sædvanlige proton og elektron, nemlig isotopen af hydrogen, deuterium – der også kaldes tungt vand.

I vandet her på Jorden vil 1 ud af 3.000 molekyler indeholde deuterium.

Og ud af de mange, mange millioner af vandmolekyler, der er i et snefnug, vil mange af dem også holde fast i deuterium – og de vil altid være placeret vilkårligt. Derfor kan snefnug, der ser identiske ud, alligevel ikke være helt ens.

Så den slidte kliché holder altså:

Selvom to snefnug kan se meget ens ud, er de alligevel forskellige, hvis man kigger dybere.

LÆS OGSÅ: Dalende snefnug fanget i 3D for første gang

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver sne tungere i tøvejr?

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.