Den klimavenlige ko er på trapperne
Køer bliver kaldt en af vores største klimasyndere. Nu arbejder danske forskere på at udvikle en mere klimavenlig ko, som føder sjældnere og producerer mere mælk i længere tid.

Den danske malkeko skal være klimavenlig: Mere mælk og færre kalve, lyder opskriften. (Foto: Colourbox)

Køer prutter og bøvser og udleder drivhusgasser for fulde gardiner.

Men nu skal malkekoen af med sit kedelige øgenavn som en af vores største klimasyndere. Med en bevilling på mere end 14 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd, skal 10 danske forskere i gang med at udvikle den klimavenlige ko.

Køerne skal føde, eller kælve, sjældnere og have et højt produktionsniveau af mælk i længere tid, end de har i dag. Det får de blandt andet igennem en bedre sammensætning af foder.

»Køer har en meget høj produktionsrate af mælk, når de kælver. Hvis vi igennem foderet kan holde mælkeraten høj i længere tid, behøver køerne kun kælve en gang hvert halvandet år i stedet for hvert år,« siger seniorforsker Troels Kristensen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Fakta

I Danmark har vi en halv million malkekøer fordelt på danske landbrug. Hver eneste dag danner en malkeko mellem 250 og 500 liter metangas, når den skal af med uomsat energi fra sit foder – det være sig igennem bøvser, prutter og dets lige.

16 procent af de klimagasser, vi udleder i Danmark, stammer fra jordbrug, og af det står kvægbruget for rundt regnet 40 procent.

»Det vil betyde, at vi får færre unge køer, som ikke er begyndt at producere mælk endnu. På den måde sparer vi noget foder – og dermed udledning af klimagasser.«

Troels Kristensen skal stå i spidsen for projektet, som kommer til at løbe over fem år og involvere næsten 700 køer – 80 i forsøgslaboratoriet og 600 fordelt på 4 danske kvægbrug.

Køerne skal leve længere

Drøvtyggere som køer har bakterier i fordøjelsessystemet, som producerer drivhusgassen metan. Når dyrene bliver fodret, passerer maden igennem dyret, og kommer ud igen i form af bøvser eller prutter – og metan.

Fordelen ved at have færre unge køer – kalve og kvier – er, at andelen af kvæg, der udleder gasser uden at give mælk til landmanden, bliver mindre. Samtidig bliver andelen af ’golde’ køer – køer som ikke producerer mælk i de 6-7 uger, der skal gå, før køerne er klar til en ny kælvning – også mindre.

Fakta

Når en ko ’kælver’, betyder det, at den føder sin kalv. I forbindelse med kælvningen begynder koen at producere mælk. Inden kælvningen har koen en periode på 6-7 uger, hvor den er ’gold’ – dvs. hvor den ikke producerer mælk.

»Hvis man kigger på det med klimaøjne, så omsætter dyrene noget foder, og det udleder metan. Hvis de samtidig ikke leverer noget mælk, er de jo strengt taget kun en udgift på klimaregnskabet,« siger Troels Kristensen og fortsætter:

»I gennemsnit når en ko at kælve mellem to og tre gange i løbet af sit liv, og det skal den i princippet blive ved med – den kommer så bare til at leve sammenlagt et år til halvandet længere.«

Store velfærdsmæssige fordele for klimakoen

Forskergruppen vil forlænge perioden, der går mellem koens kælvninger, ved at vente med at inseminere køerne, til ni måneder efter de har kælvet. I dag er det nærmest en naturlov, at køerne bliver insemineret tre måneder efter kælvningen, fordi deres mælkeproduktionsrate begynder at falde på det tidspunkt.

Ved at ændre i fodersammensætningen håber forskerne at kunne holde produktionen af mælk høj og lade der gå halvandet år i mellem kælvningen i stedet for et. Vi får på den måde færre unge kalve og kvier, som ikke producerer mælk, men der er faktisk også store dyrevelfærdsmæssige fordele ved det.

Fakta

Når køer udleder metan, skyldes det, at en del af energien i foderet ikke er blevet udnyttet helt i koen. Hvis man kan mindske metanudledningen, øges produktiviteten – til gavn for landmanden.

Man kan påvirke udledningen af metan dels via ændringer i fodringen f.eks. ved at tilsætte fedt eller via ændringer i produktionssystemet.

»80 procent af køernes sygdomsproblemer opstår i forbindelse med, at de kælver. Samtidig er kælvning en virkelig stor omvæltning for en ko, fordi den går fra at lave ingen mælk til at producere 50-60 liter om dagen, så der kan også være nogle dyreetiske fordele ved at have længere tid imellem kælvningerne,« siger Troels Kristensen.

Mindre stress og mere mælk

De store omvæltninger i forbindelse med kælvningen gør også, at koen bruger rigtig mange kræfter. Det betyder, at koen taber sig markant, fordi der bliver tæret på kroppens energireserver.

Ved at ændre på fedt-, energi- og proteinkoncentrationen i foderet kan man forlænge perioden, hvor koen giver mælk. Når den bliver længere, skal koen også bruge færre kræfter og tære mindre på kroppen på én gang. Desuden vil det øge chancerne for, at koen bliver drægtig.

»Hele processen bliver mindre fysiologisk stressende for koen, og samtidig får landmanden stadig noget ud af det, fordi koen bliver ved med at producere meget mælk. Det er de to ting, vi gerne vil tænke sammen,« siger Troels Kristensen.

Nogle køer vil bedre kunne tåle mosten

»Fra naturens hånd producerer en ko ca. 10 liter mælk om dagen, men i dag har vi teknikker til at få dem til at producere måske 60 liter hver dag – hvis vi så samtidig kan holde den høje produktion i længere tid, så er der altså ikke nogen logisk grund til, at de skal igennem en kælvning hvert eneste år.«

Troels Kristensen, seniorforsker

Forsøget kommer til at bestå af to store projekter. Det ene, de 80 køer i forsøgsstalden, bliver en nøje overvågning af køernes reaktion på ændringen i foderet. Forskerne skal blandt andet lave hormonmålinger, blodprøver, vævsprøver og mælkeprøver fra de 80 forsøgsdyr og hen ad vejen justere indholdet i foderet, så sammensætningen bliver så optimal som muligt.

Den anden del kommer til at involvere fire store landbrug med i alt 600 køer, som landmændene stiller til rådighed. De 600 køer bliver delt op i to grupper, hvor den ene gruppe fortsat skal kælve en gang om året, mens den anden skal kælve med 18 måneders mellemrum. Ud fra det kan forskerne lave sammenligninger med statistisk signifikans, hvor de blandt andet kan vurdere, om nogle dyr er mere egnede til at få forlænget laktationsperioden end andre.

»Vi har en god ide om, hvilke foderstrategier der vil forlænge laktationsperioden – tiden hvor koen producerer mælk – ud fra tidligere forsøg. Men de forsøg har haft et andet fokus, så nu skal de strategier testes, justeres og afprøves i virkeligheden,« siger Troels Kristensen.

Forskerne, som har modtaget bevillingen, arbejder på Institut for Agroøkologi, Husdyrvidenskab og Fødevarekvalitet på Aarhus Universitet. Projektet skal foregå i samarbejde med kollegaer fra udlandet og danske landbrugsrådgivere.

Projektet er udset til at modtage en forskningsbevilling fra Det Strategiske Forskningsråd på 14.060.273 kroner.

Det har følgende partnere:

  • ARLA Foods
  • Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi, Husdyrvidenskab og Fødevarekvalitet
  • Det franske universitet INRA, Afdeling for Fødevarefysiologi
  • Kvægbrugets Forsøgscenter
  • Private kvægbrug
  • Videncenter for Landbrug – Kvæg

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.