De lyse nætter begynder
Ifølge kalenderen begynder 'de lyse nætter' på onsdag, men himlen vil stadig virke mørk om natten. Forklaringen ligger i definitionen på tusmørke.

Det er Solens højde under horisonten, der bestemmer tusmørket og dermed hvornår vi har lyse nætter - billede: A. Fujii

Det er Solens højde under horisonten, der bestemmer tusmørket og dermed hvornår vi har lyse nætter - billede: A. Fujii

Ifølge veludrustede kalendere er den 5. maj den dag, hvor de lyse nætter begynder - i hvert fald i København. Men hvorfor bliver det så stadig mørkt om natten?

Forklaringen ligger i, at der findes tre forskellige grader af tusmørke: borgerligt, nautisk og astronomisk tusmørke.

Hvad er tusmørke?

Tusmørket er pr. definition det tidsrum, der går fra solnedgang, til Solen har nået en vis højde under horisonten.

For det borgerlige tusmørke er denne grænse seks grader, mens det nautiske og astronomiske tusmørke slutter, når Solen er mere end hhv. 12 grader og 18 grader under horisonten.

De lyse nætter begynder, når Solen på intet tidspunkt kommer mere end 18 grader under horisonten - altså når det astronomiske tusmørke her varer hele natten.

Ikke lyst tusmørke i byerne

I det astronomiske tusmørke opleves himlen imidlertid ikke særlig lys. Bor man i eller tæt ved en stor by, hvor lysforureningen i forvejen gør himlen lys, vil der ikke være nogen synlig forskel. Først når vi kommer tættere på sommersolhverv, vil Solen kun dykke så lidt under horisonten, at vi natten igennem har nautisk tusmørke. I København starter denne 'lysere del' af de lyse nætter d. 3. juni.

Når Solen ved sommersolhverv d. 21. juni når det højeste (nordligste) punkt på sin bane på himlen, vil den samme nat maksimalt komme 10,9 grader under horisonten i København.

Fra det tidspunkt går det så igen den anden vej og d. 7. august må vi så atter en gang sige farvel og på gensyn til de lyse nætter.

Anderledes i Skagen og Gedser

Solens maksimale højde under horisonten afhænger af den geografiske bredde. Bor du på en nordligere eller sydligere breddegrad end København, vil de lyse nætter starte hhv. tidligere og senere end i København. Således startede de lyse nætter i Skagen allerede torsdag den 29. april, mens indbyggerne i Gedser må vente til den 9. maj, før de lyse nætter begynder.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk