De indsatte til undsætning
Mange tigere i fangenskab er af renracet oprindelse og kan blive værdifulde i arbejdet med at redde faldende vilde populationer

En tiger er ikke bare en tiger. Tiger-arten, Panthera tigris, har hele ni underarter som alle er udryddelsestruede: Bengalsk tiger, indokinesisk tiger, sydkinesisk tiger, amurtiger (tidligere kaldet den sibiriske tiger, og iøvrigt den aller største af dem), sumatratiger, malaysisk tiger, kaspisk tiger, java-tiger og bali-tiger - som er den allermindste.

Et forskerteam har benyttet en ny metode for at finde den genetiske afstamning på tigere i fangenskab og blev overraskede, da de opdagede, at mange af dem var af renracede underarter. I deres rapport i tidsskriftet Current Biology skriver de også, at disse tigere besidder en genetisk variation som man ikke længere finder hos tigere i vild tilstand.

Stærk tilbagegang

Det sidste er temmelig opsigtsvækkende og siger meget om, hvor dårligt det står til med verdens vilde tigere. Det anslås at der blot er 3.000 vilde tigere tilbage på kloden, mod 100.000 for hundrede år siden.

I fangenskab findes der måske så mange som 15.000 til 20.000, i zoologiske haver, i cirkusser og til og med i private hjem. Dette er en god nyhed, for mange af disse er af høj genetisk kvalitet, og ifølge forskerne bag rapporten kan de måske bruges til at redde deres sidste vildtlevende slægtninge. Af alle de tusindevis af tigere i fangenskab undersøgte forskerholdet blot 105 - men af disse var hele 49 at betragte som rendyrkede medlemmer af en af de ni underarter.

Hvis forholdstallet er representativt for den samlede population i fangenskab, kan der være grundlag for et meningsfyldt beskyttelsesarbejde. Kommentatorer som forsøgte at dæmpe forventningerne påpegede overfor BBC news at 43 af de 49 race-rene dyr allerede var registrerede i programmer som netop arbejdede med at fremdyrke genetisk rene individer. Så hvor stort er det reelle potentiale?

Optimister

En af forfatterne bag rapporten, Shu-Jin Luo, fra 'The US National Cancer Institute' svarede, at 62 af de 105 undersøgte individer ikke var registreret i noget opdrætsprogram af den type. Af disse 62 var hele 14 af ren race. Dette udgør 23 procent - og hvis dette tal holder for hele den tamme population på mellem 15.000 og 20.000, vil vi stå med mange genetisk stærke dyr.

I en pressemeddelelse lægger hun specielt vægt på underarten indokinesisk tiger. Man har blot kendskab til 14 af disse i fangenskab. Men der findes nu håb om, at der eksisterer flere derude i cirkusser og hundehuse. Hvis man indleder et bevidst avlsprogram med fortsat rendyrkelse af disse, vil vi i fremtiden kunne have dyr, som kan sættes ud i det fri.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk