De forsker i planter, elefanter og mennesker … Hvad har de til fælles?
Et nyt videnskabeligt selskab skal samle demografer og biologer. Selskabet har netop holdt sit første møde i Odense, hvor der blev præsenteret forskning i alt fra planter og elefanter til mennesker.

På Syddansk Universitet i Odense er mere end 100 forskere i øjeblikket samlet til det første møde i et nyt videnskabeligt selskab, som har fået navnet 'Evolutionary Demography Society'. (Foto: Lise Brix)

På Syddansk Universitet i Odense er mere end 100 forskere i øjeblikket samlet til det første møde i et nyt videnskabeligt selskab, som har fået navnet 'Evolutionary Demography Society'. (Foto: Lise Brix)

Myrer, vandmænd, fertilitet, elefanter, søstjerner, planters størrelse, ulves hårfarve, små europæiske samfund i USA og konditallet blandt landbeboere i Gambia.

Hvis man ser på, hvad medlemmerne af et nyt videnskabeligt selskab forsker i, kan det være meget svært at få øje på fællestræk i deres forskning.

Alligevel er forskerne i disse dage rejst fra flere verdensdele til Odense for at samle deres viden på den første konference for det nye selskab, der har fået navnet 'Evolutionary Demography Society'.

»Biologi og demografi er to helt forskellige videnskabelige felter, og de snakker kun meget sjældent sammen. De fleste demografer har studeret samfundsfag, og de tænker slet ikke på dyr eller andre organismer end mennesket i deres forskning. Men de to felter har i virkeligheden mange stærke fællestræk, og der er mange fordele ved, at vi samler vores viden,« siger adjunkt i biologi Daniel Levitis fra Max-Planck Center i Odense.

Han har stået for at organisere konferencen i Odense, hvor mere end 100 forskere er mødt op for at fortælle om deres forskning og lære af andre forskere.

Livets processer gentages i alle arter

En af dem er Tom Miller, som er lektor ved Rice University i USA. Han forsker i dynamikken i store populationer af planter, og han er begejstret for det nye videnskabelige selskab.

»Alle de forskere, som er på konferencen, studerer livets processer. Alle organismer bliver til, gror, reproducerer sig selv og dør, og forståelsen af alle de her processer er et helt generelt problem.«

»Så det er meget brugbart at have et videnskabeligt selskab, som fokuserer på alle de her processer på tværs af forskellige typer af organismer,« siger Tom Miller fra Rice University.

'Låner' fra hinandens metoder

Ifølge Daniel Levitis, som har arrangeret konferencen i Odense, er der en stigende tendens til, at demografer og evolutionære biologer låner forskningsmetoder fra hinandens felter.

Vi kan bruge hinandens koncepter og viden og hente metoder fra begge værktøjskasser.

Daniel Levitis, SDU

»Der er mange fordele ved at bringe de to felter sammen. Vi kan bruge hinandens koncepter og viden og hente metoder fra begge værktøjskasser. På den måde kan vi pludselig få besvaret spørgsmål, som vi ikke havde kunnet besvare, hvis vi kun havde holdt os til metoderne inden for vores eget felt,« siger han.

Som eksempel nævner han, at nogle forskere på konferencen har fået ny indsigt i livet i myretuer ved at låne af demografiens metoder til at studere store befolkningsgrupper. Andre forskere på konferencen har eksempelvis set på data fra elefanter eller bakterier med demografiske briller.

Demografi på bakterier og planter

»De metoder, som biologerne låner fra demografien, er udviklet til at blive brugt på mennesker, men de bliver i stigende grad brugt til at studere meget andet end mennesker. Men de forskere, som bruger de demografiske metoder på dyr, planter og bakterier, kan ofte ikke få lov at tale ved konferencer for demografer, for der accepterer man ikke forskning i andet end mennesker.«

»Så det er brugbart for de her mennesker, at de nu har fået et sted, hvor de kan snakke om deres forskning og dele deres erfaringer,« siger Daniel Levitis.

Formand for selskabet fra SDU 

Formanden for det nye videnskabelige selskab er professor James W. Vaupel. Han er også leder af forskningscentret Max-Planck Odense Center ved Syddansk Universitet, som lægger hus til den første konference i det nye videnskabelige selskab.

»Det har været en rigtig interessant konference, og jeg har faktisk lært en masse,« siger den erfarne professor Vaupel fra Max-Planck Odense Center.

Han tilføjer, at næste konference for den nye videnskabelige sammenslutning vil komme til at foregå på Stanford University i USA næste år. 

Max-Planck Center i Odense åbnede tidligere i år, og forskningscentret er et tværfagligt og internationalt samarbejde mellem forskere inden for demografi, epidemiologi, medicin, biologi, matematik og statistik.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk