De flotteste mikroskopbilleder: kødædende havplante og flagermusefoster
Traditionen tro udråber Olympus de bedste mikroskopbilleder, når året er ved at lukke og slukke. Her er de bedste fra 2013; det er virkelig guf for øjet.

Det farverige liv i mikro-land bliver hvert år belønnet med Olympus' BioScapes 'Digital Imaging Competition'-fotopris. Igen i år er vinderne en betagende samling af fotos fra de smukke verdener, forskerne kigger ind i, når de stikker øjnene i mikroskopet.

Her i galleriet kan du for eksempel se en kødædende havplante hale sit bytte ind, et flagermusefoster, der putter sig, og en en-cellet ferskvandsalge. Fælles for en del af billederne er, at de er blevet forstærket ved hjælp af lysmikroskopi og ved at tilsætte farver.

Oppustet blærevorte vandt konkurrencen

Den samlede vinder blev i 2013 Igor Siwanowicz' billede af den kødædende plante, Utricularia gibba, som kan ses herover. Plantens navn er på engelsk humped bladderwort, som på dansk kan oversættes til noget a la oppustet blærevorte.

Igor Siwanowicz, der er neurobiolog ved the Howard Hughes Medical Institute's Janelia Farm Research Campus, fik sidste år en tredjeplads i konkurrencen

BioScapes-fotokonkurrence blev i år afholdt for 10. år i træk. Vinderne blev fundet blandt over 2.000 indsendte billeder, som du kan se et udpluk af ved at bladre gennem galleriet øverst i artiklen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.