Global opvarmning, CO2-udledning og nedsmeltning af Indlandsisen. Jordens klima er under hastig forandring, og verdens ledere og førende klimaforskere diskuterer utrætteligt hvorfor og hvordan.

Spørgsmålet er nemlig, hvilke konsekvenser klimaforandringer vil få globalt og lokalt, og om klimaforandringer hovedsageligt er natur- eller menneskeskabte?

Få svaret i denne artikelsamling om klima og klimaforandringer, som er særligt egnet til undervisningsbrug for gymnasielærere og elever.



Oversigten består af i alt 15 præsentationer med links til udvalgte artikler og videoer om klima og klimaforandring samt en faktaboks med arbejdsspørgsmål til fem af artiklerne. Materialet kan både bruges som inspiration og supplerende materiale i et undervisningsforløb om klima, heriblandt til opgaver og oplæg inden for fagene naturgeografi, biologi, samfundsfag, historie, psykologi og tværfaglige AT-forløb.

Klimadebat og drivhusgasser, hvad er rigtigt og forkert?

Udledningen af CO2 er blevet udråbt som den store synder i klimadebatten. Det kan imidlertid være svært at få et klart overblik over, hvor skadelig CO2 i virkeligheden er.

Artiklen Global opvarmning: Hvad er op og ned i debatten om CO2's effekt på klimaet? giver et grundigt indblik i diskussionen om kulilte og forklarer blandt andet, hvorfor mængden af CO2 i atmosfæren stiger, og hvordan forskere måler CO2-koncentration og udledningen af den omstridte kuldioxid. 

En statistisk analyse af klimadata i artiklen Statistikere afblæser klimapausen viser nemlig, at de høje temperaturer langt fra er ovre.

Faktisk satte både 2015 og 2016 ny varmerekorder. Læs eksperternes analyse af undersøgelsen og stift bekendtskab med komplicerede udregninger af klimatiske tidsforløb ved hjælp af simuleringer med den såkaldte 'bootstrap'-metode’. 



Frygten for den omfattende udledning af drivhusgasser fik tidligere på året 36 af verdens førende forskere og nobelprismodtagere til i en samlet erklæring, 'Mainau deklarationen 2015', at sammenligne klimaforandringer med en atomkrig. Læs artiklen Nobelprismodtagere: Klimaforandringer er vor tids atomkrigs-trussel, og hør begrundelserne for det skarpe opråb til verdens ledere.   



Kan en ny istid stoppe den globale opvarmning?



En ny istid, som den Jorden senest undergik, er ikke nok til at stoppe de abrupte klimaforandringer, som kloden oplever i øjeblikket. I artiklen En istid er ikke nok til at stoppe den globale opvarmning forklarer forskere, hvorfor en ny lille istid, et såkaldt Maunder Minimum, kun kan bremse den globale opvarmning i en kortere periode.  

Dette understreges også i artiklen Indlandsisen smelter, hvor statistisk materiale og tabeller danner grundlag for en grundig analyse af Grønlands indlandsis gennem de seneste 50 år.

Ligesom på Antarktis smelter Grønlands indlandsis med rasende fart, og artiklen forklarer, blandt andet via beregninger, de forventede konsekvenser af den tøende indlandsis set i forhold til den stigende vandstand i verdenshavene.

Global opvarmning er ikke et nyt fænomen

Forskere har for nylig opdaget en ekstrem varm tidsperiode, der fandt sted for millioner af år siden. Perioden, af geologer kaldet Palaeocene-Eccene Thermal Maximum, minder umiskendeligt om den globale opvarmning, der finder sted i dag.

Artiklen Brat global opvarmning for 55 mio år siden mindede om i dag belyser konsekvenserne for dyre- og planteliv i en periode af Jordens historie med høje temperaturstigninger og CO2-udledning set  i forhold til nutidens klimaforandringer og tidshorisonten for en lignende klima-katastrofe på Jorden.

Det er dog ikke kun CO2, der får klimaet til at forandre sig. I artiklen Sådan kan klimaforandringer blive meget voldsomme fremgår det blandt andet, at klimaforskning har vist, at både ændringer i havstrømme og varmeudveksling i atmosfæren har haft en afgørende betydning for den seneste istids klimaforandringer. Faktorer, som forskere fastslår, skal medtænkes i det videre studie af klimaændringer. 



Dyreliv og vegation ødelægges af menneskeskabte klimaforandringer

Jordens dyrearter uddør i øjeblikket 100-1.000 gange hurtigere end normalt. Det er budskabet i artiklen Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt, hvor et forskningsresultat belyser de primære årsager til dyrearternes uddøen.

Det viser sig nemlig, at menneskelig adfærd er den altomfattende synder, og at klimaforandringer som følge af blandt andet habitatødelæggelser, overforbrug og et truet økosystem har en langt voldsommere påvirkning på dyre- og planteriget, end de fleste er klar over. 


Europæiske forskere har fremført lignende synspunkter i deres studier af den europæiske fuglebestand. I en af nutidens største undersøgelser afslører forskerne nemlig, hvordan fugle i Europa reagerer på nutidens klimaforandringer og overproduktion i landbruget. Læs den spændende artikel Klimaændringer og intensivt landbrug skyld i Europas svindende fuglebestand som giver bud på, hvorfor nogle lokale fuglearter fortsat trives, mens andre fugle er truet.  



Det mikroskopiske univers har også en andel i klimaforandringerne. Men, modsat dyre- og planteriget er Jordens mindste organismer ikke nødvendigvis ofre for klimaændringer og menneskelige fortéelser. Tværtimod. De kan faktisk have en direkte indflydelse på klimaet. Se Video: Bakterier i luften påvirker klimaet, og få forklaringen på, hvordan bakterier har en indvirkning på luftens og Jordens temperatur.  

Klimaforandringer vil også påvirke Danmark

Danmark kan i fremtiden se frem til ekstreme vejrskift. En ny rapport afslører, at danskere vil opleve både varmere og vådere vejr. Resultaterne fra undersøgelsen fremlægges i artiklen Rapport: Danmarks klima bliver varmere og vådere i fremtiden, hvor forskere forklarer hvordan ekstreme vejrfænomener som tørke, skybrud og høje temperaturer vil påvirke både dansk landbrug og fiskeri - og ikke mindst danskernes dagligdag.

For at forstå grundlaget for det ekstreme vejr er det nødvendigt at se nærmere på ændringer i verdenshavenes bevægelser.

Drivhuseffekten og den globale opvarmning påvirker nemlig havene, et fænomen der kastes lys over i artiklen Mystisk havfænomen kan give ekstremt klima i Danmark. Her viser et nyt forskningsresultat, at Atlanterhavet bevæger sig langsommere end tidligere som en direkte følge af afsmeltningen af indlandsisen. Men hvis vandringerne stopper, vil det få fatale konsekvenser for danskerne og vores nordeuropæiske naboer. 


Hvordan kan klimaet hjælpes?

Tilbage står spørgsmålet om, hvad vi mennesker selv kan gøre for at hjælpe klimaet. Det giver en gruppe forskere et spændende bud på i artiklen Psykologer: Sådan får vi folk til at interessere sig for klimaet.

Det viser sig nemlig, at vi alle kan motiveres til at gøre noget for klimaet ved hjælp af såkaldte 'afledte effekter'. I artiklen forklarer eksperter, hvad der menes med afledte effekter, og hvorfor lige præcis disse kan få folk til at skride til ‘grøn’ handling.

Det er eksempelvis ikke lige meget, hvad og hvor meget vi propper i munden. Hver eneste gang kogegryderne simrer, belaster vi nemlig klodens klima temmelig meget. Hvordan det kan være, fremgår af artiklen Sådan påvirker din mad klimaet. Her får du gode kostråd til klimavenlig mad og et indblik i forskellige fødevarers CO2-udledning fra produktion til afsætning.

De største problemer - og nogle løsninger

Verdenshavene og de fisk, vi nyder godt af, er også under pres. Det skyldes både klimaforandringer og overdreven fiskeri.

Skal vi fortsat kunne nyde godt af de undersøiske delikatesser, skal der ifølge artiklen Sådan redder vi verdenshavene og de fødevarer, de leverer gøres en aktiv indsats. Læs eksperters bud på syv af de største problemer, som truer dyrelivet undervands og få deres bud på mulige løsninger. Eller se artiklens video, hvor ph.d.-studerende Laurens Geffert fortæller om biodiversitet.   



Et andet bud er simpelthen at nedkøle storbyerne frem for at bekæmpe temperaturstigninger på globalt plan. I artiklen Sådan bremser vi global opvarmning: Køl storbyerne ned forklarer en professor i bæredygtigt design, hvordan vi med fordel kan begynde at plante træer i overophedede storbyer, der længe har levet med effekten af lokal opvarmning.

For til trods for, at regnskoven svinder ind minut for minut, plantes der træer som aldrig før i de nordlige boreale skove. Det fremgår af artiklen Regnskov forsvinder, men verden bliver alligevel grønnere, hvor en ny målemetode giver et unikt overblik over udregningen af kulstof for alle vegetationer.   

Har du lyst til at læse flere artikler om klimaforskning- og forandringer har Videnskab.dk lavet et klima-kort: Læs alt om klimaforskning.

Her får du en oversigt over nogle af de klimaartikler, vi tidligere har bragt på redaktionen. God fornøjelse!