Dansker finder giftig havslange med to hoveder
I Indonesien har en dansk slange-ekspert opdaget en slange, der svømmer rundt og lader som om, at den har to hoveder.

Arne Redsted Rasmussen studerede 100 eksemplarer af havslangen for at få bekræftet sin formodning om, at dyrets hale ligner hovedet til forveksling. (Foto: Erik Frausing)

Arne Redsted Rasmussen studerede 100 eksemplarer af havslangen for at få bekræftet sin formodning om, at dyrets hale ligner hovedet til forveksling. (Foto: Erik Frausing)

Havdyr har ved bitter erfaring lært, at de skal holde sig langt væk fra giftige havslangers hoveder, der er fyldt med dødelig gift. Skal giftslanger angribes, er den eneste vej frem at gå til dem bagfra, når de gennemtrawler koraller for mad.

Men det bagholdsangreb er den giftige havslange Laticauda colubrina godt beskyttet mod. Det viser et nyt studium, der er gennemført under ledelse af lektor i biologi Arne Redsted Rasmussen fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole.

Sammen med sin svenske kollega Johan Elmberg har han afsløret, at slangen er udstyret med markante gule og hvide hudaftegninger på halen, der ligner mønstrene på dens hoved til forveksling.

Derudover er slangen i stand til at svinge halen på samme karakteristiske måde som hovedet. Så selv om slangen har hovedet begravet i korallernes sprækker i jagten på føde, sørger bagpartiet automatisk for at jage sultne rovdyr på flugt.

Opdagelsen er i dag offentliggjort i det velrenomerede biologiske tidsskrift Marine Ecology.

»At slanger kan snyde rovdyr ved at gøre som om, den har to hoveder, er et velkendt fænomen blandt arter, der ikke er giftige. Men det er første gang nogensinde, at man finder samme fænomen blandt nogle af verdens giftigste dyr, havslangerne,« siger Arne Rasmussen.

Han uddyber:

Fakta

VIDSTE DU

Havslangen Laticauda colubrina, kaldet gullæbet havkrait på dansk, hører til blandt verdens mest giftige dyr. Et par dråber af dens gift kan slå op til ti mennesker ihjel

»Det viser, at giftigheden ikke nødvendigvis freder havslangerne, men at det i bund og grund er halen, der redder den fra at blive spist af blandt andet hajer,« siger Arne Rasmussen.

Blev selv narret under en dykketur

Arne Rasmussen afslørede giftslangernes trick med de to hoveder under en dykketur ved de indonesiske Bunaken-øer.

Her fandt han et pragteksemplar, der var travlt optaget med at lede efter mad i korallerne på havbunden. Tryllebundet fulgte han efter dyret en halv times tid, hvor han et øjeblik blev distraheret af en anden slange, der svømmede forbi.

Da han igen vendte sig mod giftslangen, havde den tilsyneladende løftet sit hoved og vendt fronten imod ham og havde til gengæld plantet sin hale mellem korallerne. Forvirringen var total, da han pludselig så hoved nummer to rejse sig fra korallerne i stedet for den forventede hale.

Det var først, da slangen svømmede forbi ham, at han pludselig kunne se, at der var hoved og hale i det.

Hvad er hovedet og hvad er halen? De to ender ligner til forveksling hinanden. Foto: Arne Redsted Rasmussen)

Det fænomen havde Arne Rasmussen imidlertid ikke set blandt giftige havslanger før, så derfor gik han og hans kolleger straks i gang med at undersøge sagen nærmere.

Studerede 100 eksemplarer

Det skete under Galathea-ekspedition, der undervejs kom forbi Salomon-øerne, hvor de indfangede og studerede omkring 100 eksemplarer af den giftige havslange, der alle viste sig at bruge det samme kneb.

»Jeg vil godt lige understrege, at slangerne selvfølgelig ikke er bevidste om, at de snyder rovdyrene. Tricket er alene et resultat af en evolutionsproces, hvor der på et tidspunkt er født nogle individer, hvis hale ligner hovedet. Det har givet disse slanger en større chance for at overleve frem for andre individer. På den måde har denne egenskab bredt sig blandt dyrene,« fortæller han.

Laticauda colubrina hører til blandt de giftigste dyr i verden. Faktisk er et par dråber af dens gift er nok til at slå op til ti mennesker ihjel.

»Havslanger har brug for en ekstrem gift for med det samme at kunne dræbe et bytte. Mens en slange på landjorden kan forfølge en mus på flugt, vil en slange i havet ikke have en jordisk chance for at finde et bytte, der slipper væk. Mørket kombineret med det grumsede vand og de mange gemmesteder på havbunden gør det umuligt at genfinde dyret. Derfor skal slangen kunne lamme sit byttedyr på et øjeblik,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.