Danske forskere slæber tonsvis af udstyr tværs over Indlandsisen
Danske Nanna B. Karlsson og hendes kolleger brugte i foråret over fem uger på at foretage en 450 kilometer lang rejse hen over et af Jordens mest isolerede steder. Se deres smukke billeder fra turen her.

Hvordan flytter man en 150 ton tung forskningsstation 450 kilometer tværs over Indlandsisen på Grønland?

Postdoc ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet Nanna B. Karlsson rejste i foråret til Grønland med sine kolleger for at gøre netop dette. Turen tog over fem uger. Det var en hård omgang, men også en meget spændende og smuk oplevelse, fortæller Nanna B. Karlsson til Videnskab.dk:

»De første par uger havde vi under minus 30 grader. Alt det hud, man har ude, det bliver rigtig koldt. Hvis man ikke får spist nok, fryser man, så man spiser bare hele tiden. Kage, smør, ost. De fysiske omgivelser er ret ekstreme - og man skal også huske, at vi er oppe i over to kilometers højde,« siger hun.

I galleriet oven for kan du se forskernes smukke billeder fra turen, hvor de trak en 14 meter høj kuppel hen over det snehvide landskab. 

Forskningsstation blev udgravet med motorsave

Forskningsstationen blev fra 2007 til 2011 brugt til projektet NEEM. Det gik ud på at udgrave iskerner fra den forrige mellemistid for 115.000 år siden. I den periode var klimaet nemlig 3-5 grader varmere end i dag, og det kan derfor sammenlignes med vores fremtidige klima, som forventes at stige med 2-4 grader pr. århundrede.

Efter 2012 har stationen været forladt, og det var først tidligere i år, at Nanna B. Karlsson og hendes kollegaer vendte tilbage. De skulle have stationen med videre til et nyt projekt i det nordøstlige Grønland - 450 kilometer væk.

Deres store kuppelformede opholdsstue og køkken var både frosset og sneet inde, og det tog hele to uger at grave den fri med skovle, spader og ... motorsave.

»Det krævede rigtig meget håndkraft, og det tog størstedelen af turen bare at få vores gamle ting fri. Da vi endelig fik hevet kuplen op med en af vores traktorer, lignede det, at den ville vælte, men det gik heldigvis,« siger Nanna B. Karlsson.

Projektet skal afdække temperaturer og havstigninger

Det nye projekt EGRIP handler ikke kun om temperaturer, men også om havstigninger. På det nye sted i det nordøstlige Grønland er der et punkt, hvor isen flyder meget hurtigt, men alligevel ikke så hurtigt, at det er farligt at være der.

Ikke så langt derfra går processen til gengæld meget langsomt. Nanna B. Karlsson og hendes kolleger skal fra næste år undersøge, hvad der skaber den forskel.

»Det vi er mest interesserede i, er at finde ud af, hvor meget is der kommer fra Grønland og Antarktis og ud i verdenshavene. Den viden skal vi bruge til at forudsige stigninger i verdenshavene,« siger hun.

Projektet starter næste år, når lejren er blevet sat op, og der er bygget grave til fremtidige iskerneboringer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk