Danske forskere opdager, at små planeter har cirkelrunde baner
Danske forskere har udviklet en ny metode til at måle, hvilken form planeters bane har. Det kan give vigtig viden om, hvordan planeterne er blevet skabt – og om de har mulighed for at rumme liv.
solsystem planet NASA animation størrelsesforhold

Rigtig mange versioner af vores solsystem - som denne - er ikke korrekte. (Illustration: NASA)

Rigtig mange versioner af vores solsystem - som denne - er ikke korrekte. (Illustration: NASA)

Du ved sikkert, at planeter kredser rundt om stjerner - ligesom Jorden suser rundt om sin stjerne Solen i en nøje planlagt bane.

Men hidtil har det faktisk været sparsomt med viden om, hvordan andre planeters baner ser ud – altså om banerne er cirkelrunde, ellipseformede, meget aflange eller lidt aflange.

Nu har danske forskere udviklet en ny metode til at måle, hvilken form fjerne planeters baner har.

»Vi har for første gang været i stand til at måle banen for små planeter, som befinder sig uden for vores eget solsystem. Og vi kan se, at mange af de små planeter har næsten cirkelformede baner,« fortæller Vincent Van Eylen, som er ph.d.-studerende ved Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet.

Banerne var cirkelrunde

I den nye undersøgelse har forskerne målt planetbanen på 74 mindre exoplaneter – det vil sige planeter, som kredser rundt om andre stjerner end Solen.

For langt de fleste af de 74 planeter fandt de en klar tendens til, at planetens bane rundt om sin stjerne var næsten cirkelformet.

»Hidtil har man kun været i stand til at måle banen for store exoplaneter. Og her har målingerne vist, at de fleste store planeter havde meget aflange og ellipseformede baner. Men nu har vi vist, at det er anderledes for mindre exoplaneter. De små planeters baner, vi har målt, er tæt på at være cirkulære,« fortæller Vincent Van Eylen.

’Excentricitet’ - hvad er det?

Matematikere, som er vant til at lave beregninger på cirkler, vil sikkert vide, at ’excentricitet’ er et mål for, hvor aflang en cirkel er: Hvis excentriciteten er nul, er der tale om en perfekt rund cirkel, men jo højere excentriciteten er, des mere aflang og udstrakt bliver cirklens form.

Vincent Van Eylen påpeger, at viden om en planetbanes excentricitet kan give viden om, hvorvidt planeten har gode betingelser for at rumme liv.

»En af de ting, som kan have betydning for, om en planet har mulighed for at indeholde liv, er, om dens bane er cirkulær eller ej – fordi det påvirker klimaet på planeten. Hvis planetens bane er meget excentrisk, vil klimaet ikke være stabilt, og så vil det være mindre sandsynligt, at planeten indeholder liv,« fortæller Vincent Van Eylen.

Han forklarer, at både Jorden, Mars, Jupiter og de andre planeter i vores solsystem kredser rundt om Solen i baner, som er nogenlunde cirkelrunde – og altså har en meget lav excentricitet.

Formentlig ikke liv på de 74 planeter

Forskerne bag den nye undersøgelse regner med, at netop den slags cirkelrunde baner rummer de bedste betingelser for liv. Dermed kunne man måske fristes til at tro, at der var gode chancer for at finde liv på de 74 exoplaneter, som indgår i den nye undersøgelse, men forskerne understreger, at det ikke er tilfældet.

Ingen af planeterne befinder sig nemlig i den rigtige afstand fra deres stjerne til, at der kan være mulighed for flydende vand - og dermed liv, som vi kender det.

Den lodrette akse viser, hvor excentriske planeterne er, mens den vandrette akse angiver planeternes vægt (masse). De røde pletter er planeter fra vores eget Solsystem, de blå pletter angiver de 74 exoplaneter, som er målt i den nye undersøgelse, mens de grå og sorte pletter angiver exoplaneter, som tidligere har fået målt deres banes excentricitet. (Illustration: Aarhus Universitet)

Men i fremtiden vil den nyudviklede metode til at måle formen på planetbanerne måske kunne hjælpe forskerne på sporet af liv på andre planeter, lyder håbet.

»I fremtiden kan denne metode også bruges på beboelige planeter. Vi ved nu, at metoden virker, så vi må blot vente på flere data,« siger professor Simon Albrecht fra Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Ifølge en dansk planetforsker ved Harvard University, Lars Buchhave, er viden om excentriciteten for planeters baner også vigtig, fordi det kan give os et indblik i planeternes historie.

»Det er vigtigt at forstå, hvor cirkulære eller excentriske exoplaneters baner er, fordi det kan fortælle os noget om, hvordan planetsystemener blev dannet,« fortæller Lars Buchhave, som forsker i exoplaneter, men ikke har været en del af den nye undersøgelse.

Sådan har forskerne gjort

Men hvordan har forskerne så målt formen på planeternes bane?

Vincent Van Eylen forklarer, at de har gjort brug af data fra den berømte satellit Kepler, som igennem flere år har studeret stjernehimlen og fundet hundredvis af exoplaneter.

Kepler kan ikke direkte se exoplaneterne, for planeter lyser ikke op i verdensrummet på samme måde som stjernerne. Til gengæld kan Kepler opdage planeterne, fordi de ’skygger’ for deres stjerne – når de suser ind foran stjernen, giver det nemlig et dyk i det lys, stjernen udsender.

Ved at måle varigheden af dette dyk i stjernens lysstyrke og sammenholde det med kendskabet til de enkelte stjerner, kunne forskerne udregne formen på planeternes bane – altså banens excentricitet.

»Hvis banen er fuldstændig cirkulær, så ved vi præcist, hvor lang tid det vil tage planeten at bevæge sig ind forbi stjernen. Når vi så måler, hvor hurtigt planeten reelt bevæger sig, kan vi regne ud, hvor langt banen er fra at være en perfekt cirkel,« fortæller Vincent Van Eylen.

Slut med kun at kende store planeters bane

Udviklingen af den nye metode har blandt andet krævet kendskab til asteroseismologi - »en målemetode som folkene i Aarhus er nogle af de bedste i verden til at udføre,« lyder de rosende ord fra Lars Buchhave fra Harvard University.

Den nye metode adskiller sig fra andre metoder, som hidtil er blevet brugt til at måle formen på planeters baner. Med de hidtidige metoder har man nemlig kun været i stand til at måle på større exoplaneter – ofte så store som Jupiter eller endnu større, forklarer Vincent Van Eylen.

Den nye undersøgelse er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Astrophysical Journal.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk