Danske forskere laver 3D-kort af det ukendte Grønland
Med 3D-teknik har forskere været i stand til at opdage nye detajler om Grønlands fortid. Se hvordan i ny, flot video fra Geocenter Danmark.

I gamle dage lavede man kort i hånden, men hvordan gør man lige i dag?

På GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) er ph.d.-studerende Kristian Svennevig igang med at kortlægge de nordøstlige dele af Grønland, og til det bruger han en speciel teknik. Hør ham fortælle, hvordan han gør, i videoen øverst i artiklen.

Videoen er del af Geocenter Danmarks nye hjemmeside undergroundchannel.dk.

3D giver indblik i fortiden

En af metoderne kalder Kristian Svennevig for 'skråfoto', og her sidder han i et fly og tager billeder, der overlapper hinanden.

Det er en metode, som man har kendt siden 80‘erne, men i dag har en ny 3D-teknik gjort forskerne i stand til at opdage, hvordan et område så ud før i tiden.

»Jeg tager kortene ind i min computer, og så laver jeg en 3D-model af dem, og det er det, som er det nye i min ph.d. Jeg kan jo se, at hvis jeg hiver lidt i én retning, så kommer der en forkastning frem, som jeg ikke kunne se før, og den er ret vigtig at beskrive, fordi den viser faktisk, at det hele er blevet strukket, før det er blevet foldet,« forklarer Kristian Svennevig blandt andet i videoen, hvor han viser teknikken frem.

Første GEUS-kort i otte år

Kristian Svennevig arbejder nu på at kortlægge Nordgrønland langt mere detaljeret, end man hidtil har kunnet.

»Når vi nu har lavet de her højkvalitets-3D-billeder, og jeg har bygget mine modeller, så er det faktisk et ret lille skridt at give det videre til korttegnerne i et andet format og få lavet et godt gammeldags papirkort,« siger Kristian Svennevig i videoen.

Det er første gang i otte år, at der bliver lavet et gammeldags papirkort på GEUS.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk