Danske forskere genfinder 'uddøde' havslanger
Et hold forskere fra Australien og Danmark har fundet to havslangearter, som man ellers har regnet for uddøde siden 2001.

Arne Redsted Rasmussen har tidligere været med til at fange denne havslange - en dengang ukendt hybrid, som er resultatet af to forskellige havslangearters 'affære'. (Foto: Arne Redsted Rasmussen)

Arne Redsted Rasmussen har tidligere været med til at fange denne havslange - en dengang ukendt hybrid, som er resultatet af to forskellige havslangearters 'affære'. (Foto: Arne Redsted Rasmussen)

600 kilometer ud for Australiens nordvestlige kyst ligger revet Ashmore Reef. Revet har haft den uofficelle titel som 'havslangernes hovedstad', da revet gennem historien har været kendt for sit store antal af - ja, du gættede det; havslanger.

Men i slutningen af 1990'erne skete der noget. Havslangerne forsvandt. Særligt to arter, som begge udelukkende levede i nærheden Ashmore Reef, har siden 2001 været formodet uddøde – og dog!

En dansk forsker har i samarbejde med australske forskere netop genfundet en hel bestand af de to havslangearter - den kortnæsede havslange (Aipysurus apraefrontalis) og den bladskællede havslange (Aipysurus foliosquamaI) – på den nordaustralske kyst.

»Man har altid troet, at disse arter kun levede i området ved Ashmore Reef. Men at vi nu har fundet populationer af disse slanger 35 timers sejlads fra der, hvor vi troede, de holdt til – det bliver man glad af. Det betyder, at vi så at sige har genfundet en uddød art,« siger Arne Redsted Rasmussen, der er lektor ved Kunstakademiets Konservatorskole og kendt som manden, der fanger giftige havslanger med de bare næver.

Det nye fund er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS One.

Mysteriet om de forsvundne havslanger

I undersøgelsen har forskerne analyseret DNA fra slanger indsamlet på den nordaustralske kyst – langt væk fra Ashmore Reef.

»Der er før fundet eksempler på slangerne andre steder, men hidtil har forskere ment, at det var slanger på afveje på grund af storme og stærke havstrømme,« fortæller Arne Redsted Rasmussen.

Arne Redsted Rasmussen har tidligere forsøgt at genfinde de forsvundne arter ved Ashmore Reef. Både i 2012 og 2013 var han sammen med 10 kolleger på jagt efter slangerne, men uden held.

»Vi kunne se, at eksempelvis havskildpadderne lever i bedste velgående i samme område. Men slangerne trives ikke, og vi ved ikke hvorfor. Er det menneskeskabt? Er der kommet nye rovdyr, som spiser slangernes føde? Intet tyder på det. Vi aner simpelthen ikke, hvorfor de er forsvundet,« siger Arne Redsted Rasmussen.

Arne Redsted Rasmussen er for tiden i gang med at undersøge, om havslanger skulle være særligt følsomme over for lyde, som en mulig forklaring på slangernes forsvinden.

Nyt levested, nye problemer

(Gen)fundet af de to havslangearter er dog ikke en ubetinget solstrålehistorie. Livet som havslange på den nordaustralske kyst kan nemlig være truet af mennesker.

»Vi er bekymrede for disse slangearter. Australien udnytter i højere grad deres ressourcer. Der er mange olieboringer og stigende fiskeri ved kysten. Hvor længe kan slangerne overleve ved kysten, uden mennesker kommer i vejen?« spørger Arne Redsted Rasmussen.

Ifølge Arne Redsted Rasmussen er det vigtigt at undgå, at arter uddør på grund af menneskelig påvirkning.

»Det er endegyldigt, når en art forsvinder. Kommende generationer får ikke muligheden for at opleve den, men vigtigst er, at arterne har en indflydelse på deres omgivelser. De her to arter er med til at holde et rev sundt – de fanger blandt andet de svagelige fisk, så kun de stærke overlever og dermed videregiver deres gener,« forklarer Arne Redsted Rasmussen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk