Danske arkæologer skal redde Iraks kulturarv
Et nyt internationalt projekt, ledet af danske arkæologer, vil i de kommende år forsøge at redde nogle af Iraks mange oldtidslevn.

 

Modsat hvad man ellers skulle tro, slås arkæologerne ikke med bomber eller illegale røvergravninger, som ellers er det, man oftest hører om i medierne fra denne del af verden. De kæmper i stedet en hård kamp for at registrere og risikovurdere over hundrede arkæologiske byhøje på Rania‐sletten i det nordøstlige Irak fra en opdæmmet søs vandmasser. 

Rania‐sletten ligger i Sulaimaniyah-provinsen, der er den ene af de tre kurdisk kontrollerede provinser i Irak. Det seneste årti med kurdisk selvstyre i det nordøstlige Irak har skabt en region med økonomisk vækst og politisk ro. Det betyder, at arkæologer efter mange års krig i regionen nu igen har mulighed for at foretage arkæologiske undersøgelser i Irak.

Irak, det gamle Mesopotamien, er vor civilisations vugge, og derfor er der også en enorm interesse og prestige forbundet med at arbejde der. I løbet af de seneste tre år har omkring 20 internationale arkæologiske projekter etableret sig i irakisk Kurdistan.

Arkæologien forsvinder i vandmasserne 

Rania‐sletten ligger ved foden af de vældige Zagrosbjerge, som i dag udgør grænsen mellem Iranog, det kurdiske område af Irak. I oldtiden menes sletten på samme måde at have udgjort en tærskel mellem det iranske bjergmassiv og Mesopotamiens lavland.

I dag består en stor del af Rania‐sletten af Dokan‐søen, der blev skabt som en opdæmmet sø i slutningen af 1950'erne. Hvert forår oversvømmer Dokan‐søen regionens utallige byhøje, når sneen i Zagrosbjergene smelter.

I det seneste årti er der dokumenteret store sæsonmæssige forandringer i dæmningssøens vandstand. I 2013 var Dokan‐søens vandstand væsentlig højere end de foregående år. Dette har skabt en katastrofal situation for de byhøje, der ligger i oversvømmelseszonen, og som derved udsættes for oversvømmelse hvert år. 

Arkæologiske levn ødelægges af vind og vejr

Den højere vandstand har forårsaget store ødelæggelser på flere vigtige byhøje, heriblandt byhøjene Bab‐w‐Kur, Shemshara og Basmusian.

Ikke blot er mange kulturlag skyllet bort, som har skabt store 'strande' dækket med aflejrede potteskår. Men de fleste steder er arkæologiske levn også blevet blotlagt og ødelægges nu af vind og vejr.

På et stort antal lokaliteter kan man for eksempel se fritstående krukker, grave med skeletter, huse og fæstningsmure på byhøjenes skråninger, ja, endda hele byplaner er synlige på de mest udsatte byhøje.

Da vi i 2012 for første gang observerede dette fænomen på byhøjen Bab‐w‐Kur, mente vi, at vores opdagelse var unik, for vi kunne på rekordtid afsløre byhøjens dybeste hemmeligheder.

Men da vi senere observerede tilsvarende blotlagte levn på mange andre byhøje i Dokan‐søens oversvømmelseszone, begyndte de arkæologiske alarmklokker for alvor at ringe, for en hel regions kulturarv er i fare for at forsvinde.

Vigtige fingerpeg om tidlige bysamfund

Selv efter mange års feltarbejde i forskellige dele af Mellemøsten, var der ingen af os, der havde set så stort et antal arkæologiske lokaliteter blive systematisk ødelagt.

Vi mener derfor, at der skal handles hurtigt, hvis vi ikke skal blive berøvet vigtig viden om Mesopotamiens historie. Redningsudgravningen af Bab‐w‐Kur startede i 2012 og har allerede nu afdækket vigtige levn helt tilbage fra kobberstenalderen, det 4. årtusinde f.Kr., det vil sige fra tiden, hvor de første byer opstod i Mesopotamien.

Vi har blandt andet udgravet en befæstet bebyggelse fra denne tid, hvorfra vi også har en lang række keramikovne og store mængder keramik, som tydeligvis var sat i masseproduktion. Nu i efteråret 2013 har vi udgravet dele af et mesopotamisk tempel fra midten af det 4. årtusinde f.Kr.

Derudover fandt vi flere segl og seglaftryk, som vidner om centraliseret og højtorganiseret administration på stedet. Disse fund giver et vigtigt fingerpeg om, hvor sofistikerede og velorganiserede tidlige bysamfund var i denne del af Mesopotamien.

Rania-sletten har haft intens bebyggelseshistorie

I forbindelse med redningsudgravningerne på byhøjen Bab‐w‐Kur i efteråret 2013 indledte vi en registrering, risikovurdering og overvågning af de mange byhøje på Rania‐sletten.

I et testområde på blot 2x2 kilometer registrerede vi over 30 byhøje. At finde så mange nye byhøje i et så lille område er overraskende og vidner om, at Rania‐sletten har haft en intens og kompleks bebyggelseshistorie i årtusinder.

Fundet af de mange byhøje giver dog også rynker i panden, fordi vi ved, at der ligger en kæmpe opgave i årene fremover i at registrere og undersøge slettens utallige byhøje. Feltarbejde i Irak foregår til fods med tablets og håndholdte GPS'er og med en mikro‐helikopter ‐ også kaldet en drone.

Dokumenterer omfanget af ødelæggelserne

Med mikro‐helikopteren fotograferes de blotlagte levn fra oven, og dermed kan vi dokumentere ødelæggelsernes omfang på de mest udsatte byhøje. Resultaterne skal blandt andet bruges til at illustrere omfanget af ødelæggelserne, men også potentialet ved og nødvendigheden af fremtidige redningsudgravninger på slettens mest udsatte byhøje.

Vi er nu i gang med at finde fondsmidler til de kommende udgravningssæsoner på Bab‐w‐Kur og til en udvidelse af rekognosceringerne i området.

Der er stor lokal interesse for de arkæologiske resultater, og den danske indsats på Rania‐sletten roses også af alle, som vi møder i regionen. Der er ingen tvivl om, at de udenlandske arkæologiske projekter er af stor betydning for kurdernes historiske selvforståelse og kulturarv.

Det oplevede vi senest i november, hvor over 40 studerende fra universitet i Rania for en dag deltog i redningsudgravningerne på Bab‐w‐Kur sammen med tre irakiske tv stationer.

Vi er derfor også utroligt glade for at være tilbage i Irak og med dette projekt at bidrage med den ekspertise, der skal til for at sikre en del af Iraks kulturarv.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.