Dansk vinderfoto af vandpyt viser en opskrift på malaria
Danske Kaare H. Jensen har med sit billede af en vandpyt vundet en international fotokonkurrence i USA. Billedet fortæller samtidig en trist historie om, hvordan blæst og regn bliver til en opskrift på malaria.

Det danske vinderbillede forestiller pollenkorn i en ganske almindelig vandpyt. De små pollenkorn ligner en væske, når de bliver blandet sammen med vandet. (Foto: Kaare H. Jensen)

Det danske vinderbillede forestiller pollenkorn i en ganske almindelig vandpyt. De små pollenkorn ligner en væske, når de bliver blandet sammen med vandet. (Foto: Kaare H. Jensen)

En blæsevejrsdag i 2012 gik danske Kaare H. Jensen forbi en vandpyt foran Harvard University. Det var et rigtigt pollen-år, og blæsten havde rusket store dynger af pollen ned fra træerne, der lå og blandede sig med regnvandet.

Den danske fysiker tog et billede af vandpytten, og det har nu vundet førstepræmien blandt plakaterne på American Physical Societys store årsmøde i Boston, USA.

Men selvom skønhed og æstetik spillede en stor rolle i den internationale konkurrence, fortæller billedet også en trist historie om, hvordan malariamyg kan trives i for eksempel en vandpyt.

»Det med at have stillestående vand, det er roden til alt ondt,« fortæller Kaare H. Jensen, der er adjunkt på Institut for Fysik på Danmarks Tekniske Universitet.

Du kan finde hele plakaten i fuld størrelse og de øvrige billeder fra konkurrencen på American Physical Societys hjemmeside.

Blæsten hjælper malariamyg

Billedet er måske både smukt og interessant at kigge på i Danmark, men andre steder i verden er det et spørgsmål om liv og død at blive klogere på, hvordan små næringspartikler bevæger sig rundt i vandpytter.

»Vandpytter er interessante, fordi malariamyggens larver lever af bakterier i overfladelaget i vandpytter i mange lande i troperne,« fortæller Kaare H. Jensen.

Når vinden blæser, sætter den gang i strømningerne i vandpytten, og det er myggelarverne vilde med.

Vinderplakaten som Kaare H. Jensen tog med sig til American Physical Societys årsmøde. Du kan finde et link til et stort billede i begyndelsen af artiklen. (Illustration: Kaare H. Jensen)

»Det gør, at næringsstofferne bliver blandet rundt, så de får langt mere at spise,« siger den danske forsker.

Hvis forskerne lærer mere om, hvordan næringsstoffer når hen til malariamyggenes larver, kan de derfor også blive bedre til at bekæmpe malariamyg, forklarer Kaare H. Jensen.

Pollenkorn ligner en væske

Hvis du mest af alt synes, at billedet ligner en mislykket cappucino, så er det ikke fordi, du ikke har fysiker-øjne.

Det er nemlig umuligt at skelne de små pollenkorn - der kun er 0,01-0,05 millimeter i diameter - fra hinanden med det blotte øje.

»Der er ligesom faldet en klat (pollen, red) ned, som måske har været en rimelig rund, og så er der sket det, at fordi vinden blæser, så danner det en strømning i vandpytten. Det gør så, at væsken bliver blandet rundt, og man kan se, at de her plamager af pollen bliver strukket og foldet ind i hinanden,« fortæller Kaare H. Jensen.

Den danske fysiker har i forbindelse med sin førstepræmie fået tilbudt at skrive en artikel, der skal ledsage billedet, til det nye tidsskrift Pysical Review Fluids. Det tilbud tog han omgående imod. 

»Jeg er meget interesseret i at forstå hverdagsfænomener og fysikken i dem, og jeg arbejder også meget med planter,« fortæller Kaare H. Jensen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk