Sponseret af Danmarks Tekniske Universitet

DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.  

Dansk satsning på klima-satelitter
Regeringen vil bruge 150 mio. kr. af globaliseringsmidlerne på satellitbaseret klimaovervågning, som blandt andet skal holde øje med havisen fra rummet.

Den fælleseuropæiske satellit Cryosat er en af de satellitter, der spiller en stor rolle i forslaget. Cryosat skal måle tykkelsen af den arktiske is og kaste lys over sammenhængen mellem smeltning af isen og stigning i vandstanden i verdenshavene, samt hvordan disse ændringer påvirker fremtidens klima. (Grafik: ESA)

Den fælleseuropæiske satellit Cryosat er en af de satellitter, der spiller en stor rolle i forslaget. Cryosat skal måle tykkelsen af den arktiske is og kaste lys over sammenhængen mellem smeltning af isen og stigning i vandstanden i verdenshavene, samt hvordan disse ændringer påvirker fremtidens klima. (Grafik: ESA)

Et dansk atmosfære-observatorium på den internationale rumstation og et automatiseret system til satellitbaseret overvågning af den arktiske havis.

Det vil være to konkrete resultater af en ny national satsning på klimaovervågning fra rummet, som regeringen har foreslået som oplæg til folketingets forhandlinger om fordeling af globaliseringspuljen, der finder sted i denne uge.

Bag satsningen står Dansk Rumkonsortium, der rummer alle betydende virksomheder og forskningsinstitutioner inden for rumforskning og rumteknologi i Danmark.

Klimasatsningens hoveddel er et udviklingsprogram, der fokuserer på satellitovervågning af klimaforandringer i Arktis og Grønland samt på målinger af klimaprocesser i atmosfæren.

»Satsningen vil tage form som en integreret videnskabelig, teknologisk og formidlingsmæssig indsats, der i et tæt samarbejde mellem danske virksomheder og forskningsinstitutioner vil sætte Danmark på verdenskortet som førende klimanation og give dansk forskning og erhvervsliv et markant innovationsløft,« siger chefkonsulent Sune Nordentoft Lauritsen fra DTU Space.

Satelitter giver forvarsler om klimaændringer

Der er en række gode grunde til at gøre netop Grønland og Arktis til hovedemnet for en satsning på satellitbaseret overvågning af klimaforandringer, mener Sune Nordentoft Lauritsen.

»Satellit-observationer giver enestående muligheder for at få aktuel information om klimaforandringerne i de fjerntliggende og ufremkommelige arktiske egne. En dansk satsning på systematisk overvågning af disse områder vil ikke bare være af stor regional interesse for rigsfællesskabet, men også af global betydning, fordi klimaforandringer i Arktis kan give et tidligt forvarsel om, hvad der er på vej i resten af verden - blandt andet i form af vandstandsstigninger i verdenshavene," siger han.

Skal overvåge Nordvestpassagen

Det automatiserede system til satellitbaseret overvågning af havisens udbredelse skal løbende og systematisk kortlægge den arktiske havis. Et sådant system vil ikke bare være af videnskabelig interesse, men vil også være af værdi for fremtidig kommerciel skibstrafik gennem Nordvestpassagen, der forventes at blive sejlbar inden for en kort årrække, samt for råstofudvinding i de arktiske havområder.

Det danske atmosfæreobservatorium, ASIM, skal efter planen placeres på den internationale rumstation ISS i 2012. Herfra skal observatoriet indsamle data om fundamentale fysiske processer i atmosfæren, hvilket vil øge forståelsen af Jordens klima og dets udvikling.

Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, DTU

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker