Dansk havdyrfund på top 10 over verdens mest interessante
To nye arter blev sidste år beskrevet og navngivet af danske forskere. Nu er det mystiske fund kommet på top 10-listen over årets mest interessante fund af nye dyrearter.

Havdyret X-phyla er omgæret af mystik. Den minder mest om en gople og ligner en svamp (foto: Jørgen Olesen, Statens Naturhistoriske Museum)

Havdyret X-phyla er omgæret af mystik. Den minder mest om en gople og ligner en svamp (foto: Jørgen Olesen, Statens Naturhistoriske Museum)

»Det er utroligt, at man kan have forsket i havbunden i flere 100 år og alligevel kan finde en ny art, som ikke kan placeres i livets træ. Det er jo lidt fantastisk,« siger lektor Jørgen Olesen fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Jørgen Olesen taler om to nye arter af havdyr, der sidste år blev beskrevet og navngivet af danske forskere. Havdyrene ligner mest af alt paddehatte og har fået de mundrette betegnelser 'Dendrogramma enigmatica' og 'Dendrogramma discoides' -- men de fleste refererer stadig til dem med det mere mystiske X-phyla, som henviser til, at man endnu ikke ved, hvilken række de tilhører.

Og det er ikke kun Jørgen Olesen, som er imponeret over fundet af de paddehatlignende dyr. Dyrene er nemlig lige kommet på årets Top 10-liste over de mest interessante fund af nye arter i hele verden. Det på trods af, at der sidste år blev offentliggjort fund af omkring 18.000 nye arter.

Mystik omkring de nye arter

Selvom dyrene nu er navngivet, er der stadig meget mystik omkring dem. De er havdyr og ligner svampe, men det er stort set også alt, hvad forskerne ved om dem.

»Vi kan ikke placere, hvor de nye organismer hører hjemme. Vi ved dog, at de nok skal placeres i bunden af de flercellede dyrs stamtræ – altså der hvor blandt andet vandmænd og havsvampe hører hjemme – men vi ved ikke præcis hvor,« forklarer Jørgen Olesen.

Fakta

Dyrene har et ydre cellelag og et indre cellelag omkring tarmen. På den måde minder de meget om en vandmand, men er det alligevel ikke.

For at blive klogere på det anerkendte fund, vil forskerne nu forsøge at lave DNA-prøver af de eksemplarer, de ligger inde med. Lykkes det ikke, er de nødsaget til at tage på fisketur i Australien igen, for at finde nye eksemplarer af dyrene.

Top 10-listen over de mest interessante dyrearter fra 2014 er udarbejdet af the SUNY College of Environmental Science and Forestry.

Forskergruppen er nået frem til, at havdyrene udgør to arter i den nye familie Dendrogrammatidae.

»Vi har placeret dyrene i en familie afledt af slægtsnavnet, men faktisk kan vi ikke placere dyret i en af de dyrerækker, som dyreriget består af. På sigt kan det betyde, at vi måske må oprette en helt ny række til det her dyr. Det ville være ret stort,« forklarer Jørgen Olesen.

Fundet af danskere i Australien

Dyrene blev oprindeligt fundet i 1986 i Australien af den danske forsker Jean Just. Han undrede sig over de svampelignende størrelser, men ingen kunne fortælle ham, hvad det var for et dyr, han havde fundet.

Senere fik han hjælp af blandt andet Jørgen Olesen og Reinhardt M. Kristensen til at undersøge dyret nærmere, og sidste år blev en artikel om fundet udgivet.

»Selvom der nu har været en videnskabelig artikel ude i over et år, er der stadig ingen der kan fortælle, hvor dyrene hører hjemme i systemet. Derfor har der været stor opmærksomhed omkring fundet, og jeg tror også, det er det, der har fanget det videnskabelige udvalg, som sammensætter Top 10-listen,« siger Jørgen Olesen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk