Dansk forsker forklarer enorme galakser i det tidlige univers
Det har længe været et mysterium, hvorfor der fandtes galakser med stor masse i det tidlige univers. Ny dansk forskning er kommet med en forklaring - galakserne voksede sig store ved sammenstød og en voldsom efterfølgende stjernedannelse.

Her ses galaksernes udvikling gennem tiden. (Kilde: NASA, ESA, S. Toft og A. Feild)

Her ses galaksernes udvikling gennem tiden. (Kilde: NASA, ESA, S. Toft og A. Feild)

I det tidlige univers, kun cirka tre milliarder år efter Big Bang, fandtes enorme galakser, der allerede var gamle og derfor ikke dannede nye stjerner. Hvordan disse galakser voksede sig så enorme så hurtigt har længe været et af universets store gåder.

Ny forskning fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universietet viser, at de enorme galakser er dannet ved voldsom stjernedannelse, der blev igangsat af et antal sammenstød mellem galakser et par milliarder år efter Big Bang.

Galakserne bør have været under konstant opbygning

I dag, 13,8 milliarder år efter Big Bang, ser vi mange store galakser; vores egen Mælkevej er en spiralgalakse, der indeholder omkring 200 milliarder stjerner. Galakserne består af stjerner, gas og støv, og de første stjerner blev dannet kort tid efter Big Bang.

Disse stjerner er ifølge astronomernes teorier gået sammen og har dannet babygalakser, der derefter gradvist voksede sig større ved at støde sammen med andre små galakser. Dette er en proces, der tager lang tid, og galakser vil have været under konstant opbygning gennem universets historie.

Galakserne følger ikke teorierne

Ifølge denne teori burde der heller ikke findes nogen store galakser, da universet kun var tre milliarder år gammelt. Men observationer viser, at der dengang fandtes galakser, der havde lige så stor masse som nutidens store spiralgalakser.

Massen af disse galakser var bare fordelt på meget mindre plads, så galakserne var meget kompakte. Samtidig burde der bliver dannet nye stjerner inde i disse tidlige galakser, men det er ikke observeret.

Dansk forsker fandt en ny forklaring

Sune Toft fra Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet valgte at kigge længere tilbage i tiden. Han havde nemlig en teori om, at der i det tidlige univers skete en sammensmeltning mellem mindre galakser, men denne teori kunne ikke hjælpe med at udrede alle de forklaringsproblemer, som astronomerne har stået over for.

Ved at studere sammenstød mellem de særlige SMG-galakser (galakser, der indeholder en stor mængde gas og støv), kunne Sune Toft forklare, hvordan stjernedannelsen var stoppet så tidligt i disse galakser.

Når SMG-galakser støder sammen, vil det forårsage en eksplosiv stjernedannelse, der gør galaksen meget kompakt, men gassen bliver også hurtigt opbrugt, og der vil ikke blive dannet flere nye stjerner.

Derfor kan de tidlige galakser med høj masse forklares ved sammenstød mellem galakser, kombineret med en voldsom efterfølgende stjernedannelse.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.