Danmark får flere øer
De danske øer er populære både som feriemål og noget natur, der giver os identitet. Vi kan glæde os over et geologisk paradoks - selv om havet stiger, bliver der flere øer.
Danmark får flere øer geografi

Øerne fylder meget, når man zoomer ind på satellitfotos af Danmark. Og flere øer kommer hele tiden til. (Kort: Google Earth)

Øerne fylder meget, når man zoomer ind på satellitfotos af Danmark. Og flere øer kommer hele tiden til. (Kort: Google Earth)

Vi synger om de danske øer i nationalsangen, og de grønne klatter i det blå hav præger i høj grad danmarkskortets udseende.

I det hele taget fylder øerne meget - også i den danske selvbevidsthed og selvforståelse, og det er ikke så mærkeligt. Danmark består nemlig af en mængde øer.

Faktisk er der omkring 450 danske øer i dag. 79 af dem er beboede. Heraf har kun 20 flere end 1.000 indbyggere, men de tæller alle med - store som små.

»Der er ingen lavgrænse for, hvor stor en ø skal være for at blive betragtet som en ø. Men den skal være oppe over havniveau i et års tid,« siger Morten Pejrup, professor ved Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet.

Dansk forskerhold opdager verdens nordligste ø ved et tilfælde

Artiklen her er oprindeligt skrevet i 2010, men genudgives nu, fordi danske forskere for nyligt ved et tilfælde stødte på verdens nordligste ø.

Det kan du læse mere om i artiklen her.

Nye øer fødes, og gamle dør bort

Mennesker påvirker landskabet, og landskabet forandres af sig selv løbende, og derfor ændres antallet af øer også med tiden. Gamle øer forsvinder, og nye opstår.

For eksempel er to af vores nyeste øer kunstige: Peberholm, der blev lavet i forbindelse med Øresundsbroen, samt Ny Sprogø, der ligger ved siden af Sprogø, og som blev lavet, da Storebæltstunnelen blev bygget.

Derudover er en stor del af Amager eksempelvis gammel losseplads og dermed skabt af mennesker.

»Alt dette viser, hvordan vi mennesker både kan manipulere med antallet af øer, og med hvordan de ser ud,« fortæller Morten Pejrup.

Men der er også eksempler på øer, der er forsvundet i nyere tid. En af dem er Jordsand, der lå sydøst for Rømø. Den var en lille del af en større ø, der blev dannet for 6.000 år siden, og den eroderede helt væk under vinteren 1998/99.

Øerne har forskelligt indhold

Øerne er meget forskellige, fordi de består af forskellige slags istidsaflejringer.

Der er for eksempel mere sandaflejring oppe ved Vestjylland, mens der er mere moræne, det vil sige en blanding af ler, sand, grus og sten, på Fyn og Sjælland.

Bornholm og Saltholm adskiller sig meget fra de sand- og moræneaflejringsdannede øer omkring Fyn, Sjælland og Jylland.

Det skyldes Tornquist-zonen, en forkastningszone, der løber gennem Midtjylland, Amager, Skåne og videre ned gennem Polen.

Danmark får flere øer geografi Peberholm

Antallet af øer ændrer sig med tiden. F.eks. blev den kunstige ø Peberholm skabt i forbindelse med opførelsen af Øresundsbroen. (Foto: Nick-D/CC BY-SA 4.0)

Da områder rundt om en forkastningszone bevæger sig, og det gør de tit i vertikale led, kan områderne på begge sider af zonen blive forskudt en hel del i forhold til hinanden.

»Derfor finder man først den undergrund, som ses på Saltholm og på Bornholm, igen omkring 3.000 meter længere nede i den sydvestlige del af Danmark,« forklarer Morten Pejrup.

Bornholm, der består af granit, er fra Kambrium, som er den geologiske periode, der strakte sig fra 545 til 495 millioner år siden. Saltholm består af kalk fra Kridttiden, der er den geologiske periode, der går fra 142 til 65 millioner år siden.

»Begge øer ligger tæt på Tornquist-zonen. Bornholm har fået sit rombelignende udseende på grund af de forkastninger, der befinder sig omkring den, og som har forskudt sig på grund af lodrette bevægelser,« fortæller Morten Pejrup.

Der kommer flere og flere øer

De sidste 10.000 år er havniveauet steget med mere end 25 meter, og efterhånden som havet stiger, vil flere og flere øer forsvinde, som det skete med Jordsand.

Men samtidig med at havniveauet stiger, hæver selve landet sig ved Nordjylland i dag, mens det sænker sig i Sydjylland.

Landhævningen - isostasi - i det nordjyske område skyldes den store og tunge iskappe fra istiden, der stadig har en effekt. Det fungerer ligesom en sten på en skummadras: tager man stenen væk, vil skummadrassen sagte hæve sig.

Når landet hæves, kan to øer blive til en, mens en landsænkning kan dele et bakket landskab i to eller flere øer. Men det kan tage meget lang tid.

»Derfor kan man teoretisk sige, at der kan komme færre øer i Nordjylland og flere øer i det sydlige Danmark i fremtiden,« siger Morten Pejrup.

»Men generelt kan man sige, at der kommer flere og flere øer. Havniveauet har også været højere i denne varmeperiode, end det er i dag. For 6.000 år siden stod havet flere meter højere end i dag,« fortæller Morten Pejrup.

Øer er en del af den danske selvforståelse

Til sidst har Morten Pejrup også et bud på, hvorfor øerne er så vigtige for danskernes opfattelse af Danmark og danskheden, at de ligefrem har fået en plads i den danske nationalsang.

»Mit gæt vil være, at det er det mest karakteristiske landskabstræk for Danmark. Er man langt væk fra Danmark, vil man med stor sandsynlighed tænke på hjemlandet og se det sydfynske øhav med de bølgende bøge, der spejler sig i det blå vand, « siger Morten Pejrup og understreger:

»Det er en del af den nationale selvforståelse.«

Og ædle kvinder, skønne mø'r og mænd og raske svende, bebo de danskes øer, bebo de danskes øer.

Der er et yndigt land' af Adam Oehlenschläger

Med jævne mellemrum stilles der skarpt på øerne, som konkurrerer indbyrdes om at trække flest besøgende til.

I en nylig læserafstemning i Kristeligt Dagblad tog den vestjyske ø Fur prisen for den mest populære ø.

Professor Morten Pejrup, som sad med i ekspertpanelet, sagde i en kommentar, at bred interesse for geologiske fænomener var med til at bringe Fur i front. For Fur er geologisk interessant.

Geologisk fascination trækker også publikum til for eksempel Møn, som i 2008 åbnede sit store Geocenter Møns Klint.

Det danske landskab - fra undergrund til dagens Danmark

Det danske landskab, som vi kender det i dag, er i høj grad blevet formgivet under den sidste istid, der varede for mellem cirka 120.000 år til for 10.000 år siden.

Men sådan har Danmark ikke altid set ud, og det er også en del af forklaringen bag, at de danske øer er så forskellige.

Når vi borer ned i undergrunden eller går ud til klippekysten, for eksempel ved Stevns Klint og kigger op på den stejle profil, ser vi beviser på jordens dynamik.

Samtidig er det steder, hvor vi kan lære rigtigt meget om, hvordan Danmark har udviklet sig gennem tusinder og millioner af år.

Den ældste det af Danmark, det såkaldte grundfjeld, ligger som en sokkel under de seneste 500 millioner års aflejringer.

Aflejringer, der indeholder en mængde information omkring hvad, det område, som vi i dag kalder Danmark, har gennemgået.

Vi kan se, hvornår et område har været landjord, eller hvornår det har været dækket af hav.

Samtidig indeholder aflejringerne en hel del information omkring fauna, flora og klima, samt hvordan jordskorpen har bevæget sig gennem tiden.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.