Da blæksprutterne svømmede ned på bunden af havet
Mange af vore dages dybhavsblæksprutter har et fælles ophav. Deres fjerne forfædre kan have emigreret fra det Sydlige Ishav for 30 millioner år siden, ifølge ny undersøgelse.

Dette kan være den nærmeste slægtning til en blæksprutte-stamfader, som levede for 30 millioner år siden. Det drejer sig om arten Megaleledone setebos, som lever på lavt vand i det Sydlige Ishav. (Foto: M. Rauschert)

Dette kan være den nærmeste slægtning til en blæksprutte-stamfader, som levede for 30 millioner år siden. Det drejer sig om arten Megaleledone setebos, som lever på lavt vand i det Sydlige Ishav. (Foto: M. Rauschert)

Siden år 2000 har over to tusind forskere fra 83 nationer samarbejdet om at udarbejde en enestående rapport under det gigantiske forskningsprojekt 'Census of Marine Life'.

Den skal ligge klar i 2010, delvis baseret på helt nye undersøgelser. Hensigten er, at lave en oversigt over livet i havet, og blandt andet identificere truede arter. Arbejdet medfører også, at helt nye arter den dag i dag bliver opdaget.

 

Enormt opslagsværk

Census of Marine Life skal indeholde DNA-kort over mange arter, og detaljerede informationer om cirka 250.000 marine livsformer.

 

Blandt dem er dybhavsblæksprutterne, som fortsat er relativt uudforskede dyr, i forhold til mange andre marine arter. Men nu kastes der måske nyt lys over udviklingen hos disse specielle dyr.

Udvandret fra det Sydlige IshavDet kan vise sig, at de fleste dybhavsblæksprutter har en stamfader fra det lave farvand i det Sydlig Ishav, omkring Antarktis. Forskerne mener, at blæksprutterne udvandrede fra disse havområder for omkring 30 millioner år siden.

Eftersom dyrene dermed bogstavelig talt blev kastet ud på dybt vand, måtte de også hurtigst mulig tilpasse sig helt nye livsbetingelser. Dette satte gang i en evolutionær udvikling, som kan ses gennem den store mangfoldighed blandt de nulevende dybhavsblæksprutter, ifølge undersøgelsen, som er publiceret i tidsskriftet 'Cladistics'.

Nær slægtningMen det var ikke alle blæksprutterne, som valgte at tage hovedet under armene og forlade deres vante omgivelser i det Sydlige Ishav.

Forskerne mener, de har identificeret den nærmeste nulevende slægtning til det, som kan være den nu uddøde, fælles stamfader. Det drejer sig om arten Megaleledone setebos, som fortsat holder til på lavt vand i det Sydlige Ishav.

Hvorfor rejste de?Men der var altså mange blæksprutter som forlod deres trygge omgivelser for omkring 30 millioner år siden, og som igennem millioner af års evolution udviklede sig til nutidens dybhavsdyr. Hvorfor rejste de?

Svaret kan hænge sammen med den såkaldte 'thermohaline cirkulation'.

Dette er et andet ord for store havstrømme som opstår på grund af forskelle i temperatur og saltholdighed mellem forskellige vandmasser.

Forskerne mener at flere dybhavsblæksprutter har samme stamfader som Megaleledone setebos (nederst til venstre, foto: M. Rauschert). De øvrige arter: Pareledone charcoti (øverst til venstre, Foto: L. Allcock), Thaumeledone gunteri (øverst til højre, foto: I. Everson) og Adelieledone polymoprha (nederst til højre, foto: L. Allcock)

Havis i AntarktisI Antarktis spiller havisen en særlig rolle for dannelsen af sådanne havstrømme. Temperaturforandringer påvirker isdannelsen, noget som igen kan føre til at store vandmasser sættes i bevægelse.

I kolde perioder vil mere ferskvand nemlig blive bundet i den voksende havis. Dermed bliver de omkringliggende vandmasser mere salte, skriver BBC News.

Det mere salte og dermed tungere, men også iltrige, vand vil så synke ned, for derefter at kunne føres ud af det aktuelle havområde ved hjælp af den thermohaline cirkulation.

Nyt liv i dybetDet var netop denne proces, som for 30 millioner år siden kan have ført blæksprutterne ud på deres rejse, mener forskerne.

Dybe havområder som tidligere havde været fattige på ilt, blev tilført friskt, saltholdigt vand. Dermed blev der skabt et nyt livsgrundlag for blæksprutter og andre marine arter.

At blæksprutterne har tilpasset sig et liv i dybet, ses blandt andet ved at de har mistet evnen til at sprøjte blæk. I dybet er det alligevel bælgmørkt, så blækkets blindende effekt er ikke længere relevant.

Hajer på dykkerturUndersøgelsen af dybhavsblæksprutters evolution er blot én af mange undersøgelser, som indgår i Census of Marine Life.

En anden undersøgelse har for eksempel benyttet satellitter til at afdække en hidtil ukendt adfærd blandt hvide hajer. Det viser sig, at mange hajer en gang om året tilbagelægger store afstande, og samles i bestemte områder i Stillehavet.

Der foretager både hanhajer og hunhajer gentagende dyk helt ned til 300 meters dybde. Forskerne tror dette kan være en del af hajernes parringsritual.

Kæmperejer og havskildpadderEn anden undersøgelse kigger på det, som kan være en hidtil ukendt form for østers. De vil nok være noget af en mundfuld for selv den største østerselsker, da de måler omkring 20 centimeter i diameter.

Andre undersøgelser fokuserer på kæmperejer, bakterier som spiser metan, strategier til at beskytte havskildpadder, undervandsrobotter i Arktis og søstjerner, som lever i noget, der minder om byer.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk