Den menneskeskabte globale opvarmning skyldes CO₂ fra afbrænding af kul, gas og olie, som vi henter op fra undergrunden. Kilden til problemet ligger altså under vores fødder, men måske ligger en del af løsningen også der.

Det er nemlig muligt at indfange CO₂'en og sende den ned i jorden, hvor den kan gemmes sikkert af vejen i tusinder eller millioner af år.

Den forurenende luftart kan pumpes ned i udtømte olie- og gasfelter eller i reservoirer af saltvand dybt nede i jorden. Geologerne har lokaliseret masser af steder, som er velegnede til langvarig CO₂-lagring - også i den danske undergrund.

Det går for langsomt

Europas førende forskere inden for opsamling og lagring af CO₂ - på engelsk carbon capture and storage, forkortet CCS - har netop været samlet til konferencen CO2GeoNet Open Forum i Venedig, og Videnskab.dk var inviteret med.

Blandt de forskere, der holder oplæg for kollegerne, finder vi Niels Poulsen, der er seniorforsker hos GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Han fortæller, at der er rigeligt med plads til CO₂ i den danske undergrund, men at der mangler politisk vilje.

»Det går for langsomt med CCS i Danmark. Man har besluttet, at man ingenting gør de næste mange år. Efter min bedste overbevisning skal man i det mindste forske,« mener Niels Poulsen.

Skinhellige danskere

Geologiprofessor Niels Peter Christensen er en anden stor kapacitet på området. Han mener også, at der mangler ambitioner på området.

»Rent politisk er vi skinhellige i Danmark,« siger han med henvisning til, at vi herhjemme er blandt EU's største udledere af CO₂ samtidig med, at vi bidrager til problemet ved at pumpe gas og olie op af undergrunden i Nordsøen.

Han er nu er ansat hos det norske statslige selskab Gassnova, som skal stå for CO₂-håndteringen i Norge. Millioner af tons CO₂ er allerede sendt ned i den norske undergrund, og Norge har store planer på området.

Minister: CCS er en umoden teknologi

Men klimaminister Martin Lidegaard ser ikke geologisk CO₂-lagring som et våben i kampen mod global opvarmning.

»Jeg mener ikke, at CCS-teknologien er moden til at indgå i planerne for et fremtidigt energisystem eller som middel til at reducere udledningen af drivhusgasser på en omkostningseffektiv og sikker måde,« skriver han til Videnskab.dk

Hvis teknologien skal blive moden, kræver det mere forskning. Men i Danmark er det faktisk ikke engang tilladt at gennemføre ganske små forskningsbaserede pilotprojekter med injektion af CO2, og det ærgrer Niels Poulsen.

»Jeg synes, politikerne hurtigst muligt skulle arbejde på at få undersøgt lagermulighederne i Danmark - alt fra kapacitet til sikkerhed.«

Venter på udlandet

Forskerne kan vist godt opgive håbet om CCS-projekter i Danmark, for Folketinget har besluttet, at der i hvert fald ikke skal ske noget på området før 2020. Man vil afvente udenlandske erfaringer.

Folketinget har godt nok implementeret et EU-direktiv, der handler om at fremme CCS-teknologien på en miljømæssig forsvarlig måde, men samtidig skudt teknologien til hjørne.

»Med den beslutning, der blev taget i Folketinget under behandling af det lovforslag, som gennemfører CCS-direktivet i dansk ret, vil der heller ikke til forskningsprojekter kunne gives tilladelse til injektion af CO₂ i undergrunden. Hvorvidt det vil blive tilladt efter 2020 afhænger af, om emnet tages op til en principiel drøftelse i Folketinget,« lyder det fra Martin Lidegaard.

Kraftværker kan give en miljøgevinst

Med CCS kan man ellers forhindre CO₂-forurening fra kul- eller gasfyrede kraftværker og fra tung industri som for eksempel stålvalseværker og cementfabrikker.

Faktisk kan man bygge kraftværker, der ligefrem er gode for miljøet, idet CO₂ bliver hevet ud af atmosfæren. Det er nemlig tilfældet, hvis kraftværket bruger biobrændsel, og CO₂'en fra kraftværket bliver opsamlet og lagret i undergrunden.

CO₂'en bliver adskilt fra andre luftarter i røgen, og så bliver den komprimeret, så den i væskeform kan sendes til pumpestationen for det geologiske lager gennem rørledninger eller med skib.

Lagring af CO2 er en del af løsningen

Afbrænding af kul, gas og olie skaber den CO2, der ligger bag den menneskeskabte globale opvarmning. (Foto: Colourbox)

Geologisk opbevaring af CO₂ kan ikke løse problemet med global opvarmning, men hvis man kan gemme nok CO₂ af vejen, kan man købe sig mere tid til at udvikle nye teknologier og finde energikilder, der kan afløse de fossile brændstoffer.

Klimaforskerne understreger, at det haster med at reducere udslippet af CO₂ til atmosfæren, hvis vi skal begrænse den globale opvarmning og sørge for, at temperaturen ikke stiger mere end to grader.

Der er brug for mere vedvarende energi, og vi skal spare på energien og bruge den mere effektivt. Nogle lande satser på atomkraft som en del af løsningen, men ifølge forskerne vil det stadig ikke være nok.

Vindmøller løser ikke problemet

Alle værktøjer skal tages i brug, og opsamling og lagring af CO₂ kan stå for en femtedel af den reduktion af CO₂-udslippet, der er brug for inden 2050. Men ikke i Danmark.

»Den danske holdning er, at man bare skal plastre vindmøller op overalt, så løser det alting. Men så tager man ikke hånd om den CO₂-forurening, der kommer fra stålindustrien, cementindustrien og så videre,« siger Niels Poulsen.

»Det bør man gøre, for CO₂-udledningen fra industrien er næsten lige så stor som fra kraftværker. Stål- og cementindustrien kræver kul. Og vi kan ikke forestille os en verden uden stål eller cement.«

Dansk projekt blev droppet

Der har ellers været optræk til et CCS-projekt på dansk grund, nærmere bestemt i Nordjylland, hvor planen var at pumpe CO₂ fra Nordjyllandsværket ned i undergrunden.

»Alene i Vedsted-strukturen, der er en lille geologisk struktur i Nordjylland, kunne vi have lagret en million tons CO₂ om året,« fortæller Niels Poulsen.

Den flydende CO₂ kunne pumpes ned i et saltvandsreservoir i en sandstensformation mere end en kilometer nede i undergrunden.

Herfra ville den ikke kunne slippe op igen, for oven over sandstenen er der adskillige lag af ler og kridt, der fungerer som en uigennemtrængelig barriere for CO2'en.

Men planerne blev skrinlagt. »Efter min mening besluttede Danmark at stå på sidelinjen, fordi der var meget kraftig modstand fra en meget lille gruppe mennesker oppe i Nordjylland.«

CO₂ kan give mere olie

Klimaministeren har ingen kommentarer til, om den lokale modstand i Nordjylland spillede en rolle for Folketingets beslutning om at forbyde CO₂-lagring på land på ubestemt tid. Han vil hellere udtale sig mere generelt:

»Der har været udtrykt politisk bekymring for, hvorvidt lagring af CO₂ på land skal tillades, og det er ikke besluttet, om CCS er en teknologi, vi skal benytte i fremtidens Danmark. Der kan ikke udstedes tilladelse til lagring på land, før der har været taget stilling hertil ved en drøftelse i Folketinget.«

De danske politikere vil dog godt tillade olieselskaberne at pumpe CO₂ ned i oliefelterne i Nordsøen, hvis det vel at mærke sker med det formål at øge olieproduktionen.

Når CO₂'en blander sig med olien, bliver den mere tyndflydende og dermed nemmere at få op. Så ved hjælp af CO₂ kan man altså vride lidt mere olie ud af undergrunden.
Den form for geologisk lagring af CO₂ kan dog næppe kaldes en hjælpende hånd til miljøet.

Modstanderne er bange for udslip

I andre lande har politikerne ikke de samme forbehold over for CCS, men en del af projekterne har dog mødt lokal modstand.

Modstanderne af geologisk CO₂-lagring er ikke overbeviste om, at CO2'en bliver liggende i undergrunden. De er for eksempel bange for, at det kan trænge op gennem revner og sprækker, så det kan forurene grundvandet eller ligefrem kvæle folk og fæ.

Til det siger forskerne, at man ikke behøver at være bange for udslip. Der findes allerede naturlige reservoirer, der har gemt på CO₂ i millioner af år, og desuden beviser olie- og gasfelterne, at undergrunden kan holde på væsker og gasser i meget lang tid. Forskellige eksisterende projekter rundt omkring i verden har da heller ikke givet problemer.

Budskabet fra de europæiske forskere er, at det haster med at få stablet flere videnskabelige pilotprojekter - og også gerne nogle større demonstrationsprojekter - på benene. Så kan CCS nemlig være en del af forsvaret mod global opvarmning.