Chimpanser går i krig for at udvide territoriet
Chimpanser angriber og dræber deres artsfæller, når de i bander invaderer naboterritorier.

Chimpanser angriber og dræber deres naboer i jagten på nyt land, viser nyt amerikansk studie baseret på ti års observationer i Uganda (Foto: uzuri71)

Chimpanser angriber og dræber deres naboer i jagten på nyt land, viser nyt amerikansk studie baseret på ti års observationer i Uganda (Foto: uzuri71)

Menneskets nærmeste slægtninge, chimpanserne, ser måske forholdsvis fredelige ud i zoologisk have, men i naturen er de som en flok krigeriske soldater parate til at dræbe i jagten på nyt land.

Det mener et forskerhold ifølge guardian.co.uk, der for første gang fremlægger beviser for, at aggressive chimpanser erobrer territorier fra andre for at få flere resurser.

Holdet har fulgt en stor mandsdomineret chimpanseflok gennem ti år i Ngogo in Kibale National Park, Uganda. I den periode observerede de 18 angreb og tegn på tre andre.

Sidste sommer begyndte flokken så at besætte det område, hvor to tredjedele af angrebene fandt sted.

Dræber kvinder og børn

Antropologer har længe haft mistanke om, at chimpanser indleder territorielle krige, men beviserne har indtil nu manglet.

Sylvia Amsler, antropolog ved University of Arkansas, USA, og medlem af forskerholdet fortæller til guardian.co.uk, at de voldelige sammenstød som regel skete, når en gruppe af chimpanser var på 'grænsepatrulje' i et naboterritorium.

Hun oplevede for eksempel, hvordan 27 voksne og unge hanner samt en hun overraskede en gruppe af hunner fra en anden flok efter at have patruljeret uden for deres eget territorium i over to timer.

»Næsten øjeblikkelig efter den første kontakt begyndte de voksne hanner i patruljen at angribe de uvidende hunner, hvoraf to af dem bar på deres nyfødte unger,« beretter hun.

De angribende hanner slog den ene baby ihjel, sårede den anden dødeligt og holdt den så fanget sammen med sin mor i flere timer.

Kan ikke sammenlignes med menneskelig krigsførelse

Selv om der er masser af paralleller i chimpansernes adfærd til menneskets historiske krigshandlinger, advarer forskerne mod at sammenligne de to. Mennesket går i krig for mange forskellige grunde, mens det stadig er uklart, hvad chimpansernes motiver er, oplyser forskerne.

Dog har de det tilfælles, at handlingen består af en koordineret indsats fra flere medlemmer af flokken.

Den mest plausible forklaring på chimpansernes voldelige angreb er, at de forsøger at vinde landområder, men forskerne maner samtidig til forsigtighed i konklusionen, da forskningen stadig er sparsom.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i Current Biology.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk