Chance for at se tre planeter i marts
Når kalenderen skriver marts, betyder det, at foråret er på vej. I marts har vi i øvrigt både jævndøgn og sommertid, og så har du chancen for at se tre - måske endda fire - planeter på nattehimlen.

I marts har du mulighed for at se de tre planeter Saturn, Mars og Jupiter. Billedet her viser nattehimlen, som den vil se ud den 15. marts kl. 3.30. Billedet er korrigeret, så det stemmer overens med belysningen fra danske byer. (Illustration: Karsten Bomholt)

I marts har du mulighed for at se de tre planeter Saturn, Mars og Jupiter. Billedet her viser nattehimlen, som den vil se ud den 15. marts kl. 3.30. Billedet er korrigeret, så det stemmer overens med belysningen fra danske byer. (Illustration: Karsten Bomholt)

Det er blevet forår, og det betyder en hel del begivenheder på det store himmelrum.  Her får du en lille oversigt over, hvornår og hvor du kan se planeter, og hvad det nu lige er, forårsjævndøgn betyder.

Nu bliver dagen længere end natten

Ifølge kalenderen er marts årets første forårsmåned, men astronomisk set begynder foråret først den 20. marts i år, hvor det er jævndøgn.

Solen passerer himlens ækvator i nordgående retning kl. 5.03 dansk tid. Det vil sige, at Solen på det tidspunkt står lodret over Jordens ækvator.  

Som navnet hentyder til, så er nat og dag næsten lige lange ved jævndøgn. Grunden til, at nat og dag ikke er præcis lige lange, er, at vi kan se Solen lidt før, den rent faktisk når over horisonten, og vi kan også se den lidt efter, den er gået ned. Derfor varer dagen 12 timer og 13 minutter, mens natten kun er 11 timer og 47 minutter.

Dette optiske fænomen skyldes blandt andet, at Solens lys bliver afbøjet i atmosfæren, og himmellegemer ser derfor ud til at stå højere, end de virkelig gør.

Marts er ikke kun måneden for forårsjævndøgn, men det er også måneden, hvor vi skifter til sommertid. Det sker kl. 02 natten mellem den 26. og 27. marts, hvor vi skal stille urene en time frem.

Sommertiden varer indtil kl. 03 om natten mellem lørdag d. 29. oktober og søndag d. 30. oktober, hvor urene stilles en time tilbage.

Chance for tre - måske endda fire synlige planeter på nattehimlen

I begyndelsen af måneden står Mars op omkring kl. 2.30 og befinder sig i stjernebilledet Vægten. Cirka midt i måneden bevæger den sig ind i stjernebilledet Skorpionen.

Selvom Mars står forholdsvis lavt på himlen, så er den meget lysstærk og burde være let at spotte.

I samme område som Mars, ser vi også en anden planet, nemlig Saturn.  Den står op omkring en time efter Mars og kommer desværre heller ikke særlig højt på himlen, men den bedste tid at observere den på er lige inden solopgang.

Jupiter står i opposition til Solen den 8. marts. Det betyder, at den står præcist modsat af Solen og således står op ved solnedgang og går ned ved solopgang. Jupiter er meget klar og befinder sig i stjernebilledet Løven.

Man kan være heldig at få et glimt af Venus lige inden daggry i begyndelsen af måneden, men observationsmulighederne for denne planet er ikke så gunstige i denne måned. 

Artiklen er redigeret med hjælp fra Karsten Bomholt

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk