Bladlus lander som katte
Når en bladlus dratter ned fra et blad, imponerer den ved næsten altid at lande på benene - ligesom en kat. Men bladlusen har ikke samme evne til at rotere i luften, som en kat har. Så hvordan gør den det?

En helt almindelig dag for en ærtebladlus (Acyrthosiphon pisum) kan hurtigt blive enormt action-packed, hvis den af den ene eller anden årsag puffes ned fra den plante, den sidder på. 

Heldigvis har det undseelige grønne dyr en særlig evne til at lande på benene næsten hver gang.

Det viser et nyt forsøg udført af forskere ved Technion-Israel Institute of Technology i Haifa, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Klæbrige ben og særlig kropsstilling

Ærtebladlusen har altså en fælles egenskab med katten, men de to dyrs evner kan faktisk ikke sammenlignes direkte. Det, der imponerede forskerne allermest, var nemlig, at ærtebladlusene modsat katten ikke har fysiske træk, der kan give dem en god faldteknik. 

Ved at undersøge ærtebladlusenes fald viste det sig, at de i 96 ud af 100 tilfælde landede på benene - også selv om de ikke har vinger. Den imponerende statistik skyldes en kombination af klæbrige ben og en helt særlig teknik, der gør, at ærtebladlusens krop fastholdes i en særlig stilling på vej ned.

En vigtig faktor var vindmodstanden mod dyrets bagerste del, viste forskernes matematiske modeller.

Forskerne blev overraskede over dyrenes evne til dels at finde ind i denne stilling og fastholde den.

Efter nærmere undersøgelser kan principperne muligvis bruges af ingeniører, der skal skabe fly, der holder sig stabile i luften.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk