Billedrig bog går i dybden med havets grøntsager
Tang er smukt. Og sundt. En ny billedrig bog om havalger gennemgår Grønlands tang i detaljer.

Tang er meget mere end det slimede stads, som vi forsøger at undgå i strandkanten. Havalger er havets grøntsager, og kan også være en vigtig fødevare i fremtiden. Dr. scient., lektor emiritus Poul Møller Pedersen har skrevet en indsigtsfuld bog om havalger med titlen ”Grønlands Havalger”.

Tang er meget mere end det slimede stads, som vi forsøger at undgå i strandkanten. Havalger er havets grøntsager, og kan også være en vigtig fødevare i fremtiden. Dr. scient., lektor emiritus Poul Møller Pedersen har skrevet en indsigtsfuld bog om havalger med titlen ”Grønlands Havalger”.

 

Når talen falder på tang-alger, tænker nogen nok på det slimede og ildelugtende stads, man prøver at undgå at træde i, når man er på stranden, mens andre tænker på dét, man ruller sin sushi ind i.

At tang er meget mere, fortæller dr. scient. Poul Møller Pedersen i sin bog ”Grønlands Havalger”.

Poul Møller Pedersen er lektor eremitus på Københavns Universitet, og har forsket i havalger i mere end 40 år.

Bogen spreder sig over mange forskellige aspekter af grønlandsk tang, og giver et fint indblik i en algeverden, som for de fleste nok er ukendt.

Havets Grøntsager

Poul Møller Pedersen begynder sin bog med en gennemgang af historien om forskningen i grønlandske alger, fra de tidligste indsamlinger, foretaget af biskop Otto Fabricius i 1760-1770'erne, og frem til i dag, hvor man stadig finder nye arter.

Et interessant, men kort, kapitel handler om mulighederne for at udnytte det grønlandske tang til dyre,- og menneskeføde.

Med de globale udfordringer Jorden står overfor i dag, mener mange, at tang bliver en vigtig næringskilde i fremtiden.

Det er ikke for ingenting, at tangalger bliver kaldt for ”havets grøntsager”.

Vi får i kapitlet informationer om, hvilke grønlandske tangarter der egner sig til menneskeføde.

Eksempelvis er Søl, Purpurhinde og Søsalat gode næringskilder, da de er rige på proteiner, mineraler og vitaminer. Man kan lave ”tangbrød” eller bruge det som sushi-indpakning.

Tangarten Vingetang er ligefrem en delikatesse på grund af et lavt fenolindhold og Buletang kan laves til tangmel og bruges til fårefoder.

Flere forskellige klasser af tangalger

Grønlands Havalger udkommer den 12. maj
Forfatter: Poul Møller Pedersen
Redaktør: Lone Bruun
ISBN: 978-87-993384-2-9
Pris: 260,00 DKK
Kan bestilles hos forlaget Epsilon.dk

Bogens hovedvægt lægger Poul Møller Pedersen i kapitlerne 5-8, hvor de enkelte algeklasser bliver gennemgået.

Tangalger opdeles i grupper, som betegnes ved farverne: brune, røde, grønne og blågrønne alger.

Kapitlerne er rigt illustreret med mikroskopi-billeder af alge-detaljer og diagrammer, der visualiserer forskellige algers livscyklus.

I hvert kapitel om algeklasser optræder der et nøglekort, som kort beskriver de forskellige algers egenskaber, der kan identificeres med det blotte øje.

Dette er et fint værktøj, hvis man skulle have lyst til selv at teste sin evner som tangfinder.

Det bliver oplyst at mange af de algearter, der findes på Grønland, også findes langs Danmarks kyster, så bogen kan bruges som opslagsbog for danske tangelskere.

Andre kapitler handler om, hvordan man navngiver algearter, om algers artsdiversitet og i hvilke typer af kystnære miljøer som de forskellige tangalger lever i.

Bogen slutter med et bud på, hvordan fremtidens klimaændringer kan påvirke algearterne i Grønland.

Bogen er skrevet af en person med stor kærlighed og viden om havalger. 

Men selvom udvalgte fagspecifikke ord og begreber bliver forklaret i små pædagogiske bokse i teksten, så er bogen primært rettet mod personer, der ikke bliver forskækket over ord som ”parenkymatiske thalli” og ”epifytter” og som har en vis forståelse og interesse for biologiske processer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk