Bakterier myldrer rundt på den golde havbund
På den tilsyneladende golde klippegrund i havdybet holder enorme mængder bakterier til. De lever formentlig af sten.

Gamle sandheder om verden under vandet bliver til stadighed vraget. For blot nogle år siden troede forskerne, at de enorme områder på havets bund var livløse ørkener, kun afbrudt af enkelte oaser omkring undersøiske varme kilder. Men det var dengang.

Nu har et forskerteam fra University of Southern California gennemført en aldrig så lille folketælling nede på klippebunden i dybet og fundet et forbløffende højt indbyggertal.

Der var tusind gange flere bakterier på bunden end i vandet ovenover. Og prøverne tydede faktisk på, at antallet af forskellige arter af mikroorganismer på klippebunden var lige så højt som i almindelig jord - det sted, man i dag antager indeholder flest bakteriearter.

Dette resultat var så overraskende, at forskerne tog nye prøver et andet sted i Stillehavet. Men der talte tallene atter deres klare sprog.

»Nu ved vi, at der findes mange flere mikrober, end nogen havde gættet på,« siger Katrina Edwards, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Nu er spørgsmålet så, hvad i alverden de lever af dernede?

 

Sten

Svaret er formodentlig 'sten'.

»Vi kløede os i nakken over, hvad der kunne holde gang i så meget liv, når mængden af organisk kulstof er så lav,« siger Edwards i en pressemeddelelse.

Efterhånden fik de mistanke om, at det kunne være selve grundfjeldet, som leverede maden. Måske hentede bakterierne energi ud af kemiske reaktioner med basaltstenen i underlaget? Forskerne regnede ud, hvor mange bakterier disse reaktioner teoretisk kunne holde liv i og sammenlignede tallet med de faktiske fund fra havbunden.

»De stemte fuldstændig overens,« siger Edwards.

Dermed er det på tide at revidere en hel del formodninger, mener forskerne. Blandt andet om livets oprindelse.

 

Begyndte alt på bunden?

Liv er jo som bekendt afhængig af energi, og de allerfleste af klodens skabninger bruger solen som energikilde. Nogle, for eksempel planterne, kan opfange solenergien direkte, mens resten af os gnasker planterne - eller noget, som har spist dem - i os.

Indtil for nylig kendte vi kun til ganske få væsner, som ikke er afhængige af sollyset på en eller anden måde. Derfor har vi regnet med, at det allerførste liv på jorden formodentlig dukkede op på lavt vand i de tidlige ur-have. Men nu ser det altså ud til, at en hel hærskare af mikroorganismer myldrer omkring på den mørkeste havbund, helt uafhængigt af både sollyset og skabningerne på overfladen. Og dermed stiller forskerne sig selv spørgsmålet: kan det hele være begyndt her?

»Nogen vil ligefrem foretrække ideen om, at livet opstod i dybhavene, siden disse var en bastion af stabilitet i forhold til overfladen, som konstant blev bombarderet af kometer og andre objekter,« antyder Edwards.

Men foreløbig er det umuligt at sige noget særligt om sagen. Vi ved næsten ingenting om livet på bunden, påpeger forskeren. Nu vil hun og kollegaerne lave deres eget mikrobe-observatorium på over 4.500 meters dybde. Teamet skal studere både bakterierne på havbunden og de mikroorganismer, som er fundet dybt i de underliggende klipper. Det kan blandt andet give svar på, om det myldrende liv på havbunden kom nedefra eller oppefra.

 

Reference:

Santelli C. M., Orcutt B. N., Banning E., Bach W., Moyer C. L., Sogin M. L., Staudigel H. & Edwards K. J., Abundance and diversity of microbial life in ocean crust, Nature, vol 453, 29. may 2008, s. 653-657.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk