Sponseret af Syddansk Universitet

Syddansk Universitet og Videnskab.dk samarbejder om at bringe videoer med forskningsformidling.

Bakterier i klumper giver livsfarlige infektioner
Ny metode til dyrkning af bakterier afslører, hvordan bakterier kan skjule sig og undgå både hvide blodlegemer og antibiotika på deres vej til organerne.

Forsøg i petriskåle er den klassiske måde at få viden om bakterier, og nutidens forskere har efterhånden et stort kendskab bakteriernes karakteristika.

Men én ting er, hvordan bakterier opfører sig under optimale vækstforhold. En anden ting er, hvordan de opfører sig i kroppen.

Thomas Emil Andersen, postdoc på Klinisk Institut, Syddansk Universitet, har sammen med sine kolleger brugt de seneste år på at udvikle en metode, der simulerer bakterier og cellers forhold i kroppen i et såkaldt flowkammersystem. I videoen her fortæller han om den nye metode.

Bakterierne udsættes for et konstant flow, med for eksempel blod som i blodårerne eller urin som i urinrøret.

På den måde kan forskerne se, hvad der sker med bakterierne over tid.

Forsøgene udføres på cancerceller

Det bringer dem blandt andet tættere på en forklaring på, hvorfor mange kvinder får blærebetændelse igen og igen. Og på hvordan stafylokokker spredes fra katetre til blodbanen.

»Blodforgiftning og sekundære infektioner fra katetre dræber hudrede tusinder af mennesker årligt. Ved hjælp af vores flowsystem har vi set, at bakterierne samles og afgives til blodbanen som klumper, der er både antibiotikaresistente og modstår kroppens immunforsvar,« fortæller Thomas Emil Andersen.

Med den nye metode kan forskerne dyrke bakterier direkte på celler fra menneskekroppen og på det katetermateriale, som bruges på hospitalerne.

Forsøgene udføres på cancerceller, som reagerer på samme måde overfor bakterieinfektion, men som er mere robuste og kan deles mange gange.

»Når vi udsår bakterier oven på et lag af epitelceller og udsætter det for hydrodynamiske forhold som i kroppen, simulerer vi infektionen, som den foregår i virkeligheden.  Vi har med metoden været i stand til at afsløre, hvilke kneb bakterierne bruger for at undgå immunforsvar og antibiotikabehandling, og kan give en forklaring på hvorfor visse infektioner er specielt svære at behandle,« siger Thomas Emil Andersen. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk