Via en række højhastighedskameraer, et modelleringsprogram og avancerede matematiske udregninger har Kasper Sørensen, kandidat i idræt og matematik fra Aalborg Universitet, lavet det første studie, der sammenligner forhånds – og baghåndsslag hos gode og mindre gode badmintonspillere.
Gennem studiet har Kasper Sørensen vist, at forhåndsslaget fungerer godt hos de fleste spillere, mens der er stor forskel på baghåndsslagene hos de to grupper af badmintonspillere.
»Ved baghåndsslaget formåede de gode badmintonspillere at overføre signifikant mere energi via ledreaktionskræfter fra kroppen til ketsjeren, end de mindre gode,« fortæller Kasper Sørensen.
Krop skal imitere piskesmæld
Et piskesmæld. Det skal baghåndsslaget gerne imitere. Energien skal bølge fra overkroppen ud igennem overarmen, underarmen, hånden og ende i ketsjeren, uden at gå til spilde undervejs.
De gode spillere formår at overføre energien til de yderste kropsdele, mens de dårligere spillere ikke får flyttet den det rigtige sted hen.
Kasper Sørensens hypotese går på, at de gode spillere er i stand til at bremse deres bevægelser en smule, og dermed lade bølgen af energi fortsætte. Han sammenligner det med en pisk, der skal smælde.
»Man svirper med pisken, men før den er rettet helt ud og energien når den yderste spids, bremser man den en smule, for at få smældet. Sådan gør de gode badmintonspillere også, når de laver et baghåndsslag,« forklarer han.
Energioverførsel er nøglen
For at komme frem til sine konklusioner har Kasper Sørensen analyseret to væsentlige parametre ved spillernes slag:
- Energioverførsel via ledreaktionskræfter
- Kinematik
Slagene, Kasper Sørensen har undersøgt, er henholdsvis forhånds – og baghåndsclear. Clear vil sige, at slaget længdemæssigt skal være fra baglinje til baglinje.
Energioverførslen er flytningen af energi fra slagets begyndelse til dets afslutning og kinematik er studiet af det enkelte led og dets bevægelse. Kinematikken understøtter energioverførslen, da det er bevægelsen gennem de enkelte led, der flytter energien.
I alt har Kasper Sørensen for hver enkelt spiller set på tre bevægelser af overkroppen, tre bevægelser i skulderleddet, to bevægelser i albueleddet og to bevægelser i håndleddet.
Overkroppen og overarmen kan bevæge sig frem, til siden og omkring sin egen længdeakse, mens albueled kan bøjes/strækkes og roteres om egen længdeakse og håndled kan bøjes/strækkes samt bevæge sig til siden.
»Når man sammenligner de kinematiske data for baghåndsslagene kan man se, at de mindre gode spillere gør det forkert på hver deres måde, mens de gode spillere gør det rigtigt på den samme måde,« siger Kasper Sørensen.
Han fortæller desuden, at det især er overarmen og underarmens bevægelse om egen længdeakse, der lader til at betyde rigtig meget for det gode baghåndsslag.
Kasper Sørensen har set på 13-14 årige spillere, fordi de ikke er så tunge og erfarne. Voksne spillere kan formentlig skyde fjerbolden fra baglinje til baglinje udelukkende på baggrund af styrke, mens de unge er afhængige af teknik.
Hjælp til justering af spillere
Kasper Sørensen valgte i sin tid at undersøge forskellen på slag hos gode og mindre gode badmintonspillere, fordi det er vigtigt for trænere at vide, hvordan de skal justere på deres elever, for at hjælpe dem bedst.
Resultaterne af undersøgelsen kan dog ikke lige med det samme bruges til at hjælpe de mindre gode spillere.
»De mindre gode spillere slår meget forskelligt, mens resultaterne af undersøgelsen viser et gennemsnit af spillernes slag,” siger Kasper Sørensen.
Til gengæld vil trænere ude i badmintonklubberne måske få glæde af at give eleverne nogle øvelser, hvor de skal få deres krop til at ligne en pisk, siger Kasper Sørensen.