Avocado skal bekæmpe multiresistente bakterier
Dansk forsker har fundet stoffer i avocadoplanter, der kan bekæmpe multiresistente bakterier. Stoffet skal supplere traditionel antibiotika.

Chilenske avocado-planter indeholder stoffer, der kan hjælpe til i kampen mod resistente bakterier. I kombination med traditionelle antibiotika kan stofferne slå selv de mest hårdnakkede bakterier ned, antyder dansk forskning. (Foto: Colourbox)

Chilenske avocado-planter indeholder stoffer, der kan hjælpe til i kampen mod resistente bakterier. I kombination med traditionelle antibiotika kan stofferne slå selv de mest hårdnakkede bakterier ned, antyder dansk forskning. (Foto: Colourbox)

En dansk ph.d-studerende har på et forskningsophold i den chilenske regnskov fundet en afart af avocadoplanten Persea lingue, der kan bruges i kampen mod multiresistente bakterier.

Ekstrakt fra avocadoplantens blade har vist sig effektivt over for den frygtede resistente stafylokokker, som især plager verdens sygehuse.

Ekstraktet kan nedbryde bakteriernes resistensmekanisme og gøre det lettere for traditionel antibiotika at slå bakterierne ihjel.

Resultatet er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Antimicrobial Chemotherapy.

»Regnskovsindianere i Chile har længe brugt ekstrakt fra avocadoplantens blade til at behandle sår og infektioner. Derfor tænkte jeg, at det kunne være interessant at undersøge, hvilke stoffer der var i bladene,« fortæller ph.d fra Københavns Universitets Farmaceutiske Institut Jes Gitz Holler, der står bag de nye banebrydende resultater.

Avocado-stof virker på bakteriers pumper

Selvom det ikke er helt klargjort, så mener Jes Gitz Holler, at stoffet i avocadoplanten virker på bakteriernes effluxpumper.

Fakta

Sådan kan bakterier blive resistente

Bakterier kan:

- Ændre overflade, så antibiotika ikke kan binde sig til bakterierne
- Udvikle pumper, der kan pumpe antibiotika ud af bakteriecellen igen
- Udvikle stoffer, der kan nedbryde antibiotika

Endelig kan bakterier være født resistente.

Effluxpumperne sidder i bakteriernes cellemembran og transporterer antibiotika ud af bakterien. Dermed mister antibiotika sin virkning, hvorved bakterien bliver resistent.

Stoffer med lignende effekt er blevet undersøgt af andre forskere og kan meget vel være et vigtigt våben i kampen mod det stigende problem omkring resistente bakterier.

»Der er kommet meget fokus på effluxpumpen. Tidligere var man ikke klar over, hvor vigtige pumperne var i udviklingen af resistens, men det begynder vi at forstå nu. Det giver os også en ny bane, vi kan slå bakterierne på,« siger Jes Gitz Holler.

Effluxpumperne er én ud af tre til fire forskellige mekanismer til udvikling af resistens i bakterier. (Se faktaboks til højre.)

Svært at udvikle resistens mod nyt stof

Da stoffet fra avocadoen ikke direkte slår bakterier ihjel, tror Jes Gitz Holler, at bakterier også vil være længere om at udvikle resistens imod det.

»Bakterier vil være mindre tilbøjelige til at danne resistens over for et stof, der ikke slår dem ihjel. I stedet vil bakterierne formentligt koncentrere sig om antibiotikaet,« spekulerer Jes Gitz Holler.

Naturen viser vejen til nye stoffer

Avocado af typen Persea lingue findes kun naturligt i Argentina og Chile. (Foto: Daga)

Normalt er det meget dyrt at designe nye præparater til medicinske produkter. Derfor mener Jes Gitz Holler også, at naturen er det bedste sted at lede efter nye stoffer. Så er første trin i den dyre proces nemlig gjort for os på forhånd.

Naturen har brugt mange millioner år på at designe stoffer, som vi mennesker kan få gavn af. Nogle af stofferne fungerer biokemisk på måder, som forskere slet ikke har overvejet, og derfor kan vi lære meget af at kigge på den måde, planter og dyr bekæmper bakterier.

»Man kan stadig finde mange gode ting i naturen. Når det gælder antibiotika, så er der ikke sket meget udvikling de sidste 50 år. Derfor er vi nødt til at prøve andre veje i forsøget på at komme resistensproblemet til livs. Ved at bruge stoffer fra naturen som supplement til eksisterende antibiotika, behøver vi ikke designe nye dyre antibiotika, men kan fortsætte med at bruge dem, vi allerede har,« forklarer Jes Gitz Holler.

Stoffet skal bearbejdes, før det kan bruges

Det oprensede stof fra avocadoplantens blad er dog langt fra klar til at komme på apotekerhylderne.

I øjeblikket arbejder Jes Gitz Holler på at lave en syntetisk udgave af stoffet, da molekylestørrelsen i det oprindelige ekstrakt er meget stor. En syntetisk variant kan forhåbentligt gøres mindre i størrelse og på den måde blive billigere at producere og mindre komplekst, men stadig bibeholde den potente virkning.

Efterfølgende skal stoffet testes på dyr, inden det er klart til kliniske test på mennesker.

»Det er op til andre at gøre stoffet kommercielt. Det kræver mange penge at gøre et stof klar til brug, men vi har da i hvert tilfælde fundet frem til det for dem,« siger Jeg Gitz Holler. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk