Klimaet i de arktiske egne synes at være i forandring. De seneste år har mængden af helårs-is været rekordlav, og mange knytter dette til en global temperaturstigning.

»Den opvarmning vi er vidne til, er den kraftigste nogensinde i civilisationshistorien, hævder oceanograf Charles Greene fra University of Cornall i USA.

Han har ledet den undersøgelse som er publiceret i tidsskriftet 'Ecology', som i november har et specialnummer om hvordan Atlanterhavet påvirkes af klimaforandringer.

Udleder ferskvandI perioder med omfattende afsmeltning af helårs-is i Arktis frigøres store mængder ferskvand, som har ligget oplagret i isen. I løbet af de seneste 50 år har der været flere perioder, hvor ferskvand på denne måde er blevet udledt i havet.

Konsekvenserne for livet i havet har været store, ifølge undersøgelsen.

»Vi forstår nu meget mere omkring hvilken rolle klimaforandringerne har haft,« siger Charles Greene i en presseomtale af undersøgelsen.

Spreder sig sydpåI takt med en global opvarmning, er det naturlig at forestille sig at varmekrævende arter vil bevæge sig nordpå. Men undersøgelsen hævder, at det modsatte er tilfældet i Atlanterhavet: Arter fra nord bevæger sig sydpå.

Årsagen skulle være, at dele af Atlanterhavet bliver koldere, når store mængder isvand udledes fra Arktis.

Dette forekommer især ved atlanterhavskysten i Nordamerika, hvor koldt vand med lille saltindhold presser sig vej ned langs Labradorsøen fra sydspidsen af Grønland.

Torskebestand kollapsetForskerne mener at denne udvikling kan kaste nyt lys over de store ændringer i økosystemerne, som er registreret de seneste årtier. Ændringerne er især registreret i de lave havområder over kontinentalsoklerne.

I 1990'erne kollapsede blandt andet torskebestanden udfor Newfoundlands kyst.

»Meget skyldtes overfiskeri. Men nu mener vi, at lavere havtemperaturer som følge af isafsmeltning også spillede en stor rolle,« siger oceanograf Charles Greene.

Han mener at isafsmeltningen påvirker havtemperaturen så langt mod syd som ud for staten North Carolina i USA.

Plankton tilbageIsafsmeltningen i Arktis kan også påvirke havstrømmene i Atlanterhavet, mener forskerne. De henviser til en type plankton med naturligt hjemsted i Stillehavet, som for første gang blev registreret i Nordatlanten i 1989.

Ifølge undersøgelsen er dette første gang i 800.000 år, at denne type plankton igen optræder i Atlanterhavet.

Forskerne mener planktonet er blevet transporteret af nye havstrømme - mellem Stillehavet og Atlanterhavet - som kan have etableret sig i Arktis.

Rammer kloden
Men det er ikke kun livet i havet, som bliver direkte påvirket af ændringer i Arktis. Forskerne advarer om, at kraftig nedsmeltning af ismasserne kan virke som en katalysator for hurtige og dramatiske klimaforandringer, som vil ramme hele kloden.

I de senere år er der blevet skrevet meget om faren for, at Golfstrømmen skulle kunne stoppe som følge af stigende indhold af ferskvand i havet. Golfstrømmen giver Skandinavien og det nordlige Vesteuropa et langt mildere klima, end det breddegraderne berettiger til.

Ny istid?De seneste år har flere undersøgelser godt nok konkluderet, at faren for at Golfstrømmen standser op i nær fremtid er lille. Også den nye undersøgelse støtter dette synspunkt.

»Men ved en fortsat kraftig udledning af ferskvand fra Arktis, vil havstrømmene kunne blive påvirket på lidt længere sigt,« fremgår det af presseomtalen af undersøgelsen.

Hvis dette skulle medføre at tilførslen af varmt vand til de nordlige områder ophører, frygter forskerne bag den nye undersøgelse at Jorden i værste fald kan blive ført ind i en ny istid.

Sneboldeffekt»Med et koldere klima i nord, vil ismasserne igen begynde at vokse. Den forøgede is-overflade vil samtidig reflektere en større andel af solens stråler, som igen vil føre til yderligere nedkøling,« siger Charles Greene fra Cornell University.

Han frygter altså næsten bogstaveligt en sneboldeffekt, og at dagens globale opvarmning, paradoksalt nok forøger risikoen for en ny istid på vores planet.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov