Astronomisk festmåned: Glæd dig til lyse nætter, klare planeter og stjerneskud
Der er god grund til at vende blikket op mod sommerhimlen i maj. Udover at alt ser lysere ud, kan du både opleve meteorsværmen Eta-Aquariderne og se Mars, Saturn og Jupiter.

Når Solen er mindre end 18 grader under horisonten, får vi de lange, lyse nætter, som kendetegner den danske sommer. (Foto: Shutterstock)

Når Solen er mindre end 18 grader under horisonten, får vi de lange, lyse nætter, som kendetegner den danske sommer. (Foto: Shutterstock)

 

I begyndelsen af maj begynder de lyse nætter, hvilket skyldes, at Solens højde varierer i løbet af året på grund af Jordens aksehældning.

Om vinteren står Solen lavt over horisonten ved middagstid og om sommeren højt. Tilsvarende varierer det også, hvor langt den kommer ned under horisonten om natten.

De lyse nætter opstår, når Solen ved midnat er mindre end 18° under horisonten.

Forskellige typer af tusmørke

Efter solnedgang er der som bekendt en vis overgang, inden det bliver helt mørkt, og om morgenen dæmrer det langsomt før solopgang.

Denne overgang kaldes tusmørke eller skumring (dæmring, hvis det er om morgenen), og den inddeles i tre grader: borgerligt, nautisk og astronomisk tusmørke.

  • Under borgerligt tusmørke befinder Solen sig mellem 0° og 6° under horisonten. Det er dette tidsrum, vi almindeligvis betegner som tusmørke. Horisonten kan tydeligt ses, og man kan ikke se stjernerne.
     
  • Borgerligt tusmørke afløses af nautisk tusmørke, hvor Solen er mellem 6° og 12° under horisonten. De første stjerner dukker frem, og horisonten kan stadig skelnes. Nautisk tusmørke har fået sit navn, fordi udmåling af stjernernes højde i forhold til horisonten umiddelbart før solopgang eller efter solnedgang tidligere blev brugt til navigation på havet.
     
  • Astronomisk tusmørke er i det tidsrum, hvor Solen befinder sig mellem 12° og 18° grader under horisonten. Under astronomisk tusmørke kan man stadig se et genskær af Solens lys på himlen i den retning, hvor Solen befinder sig under horisonten. Himlen er altså ikke helt mørk, og det er først, når Solen er mere end 18° under horisonten, at nattemørket per definition begynder. Først der kan man foretage astronomiske observationer af de svageste objekter.

Mængden af lyse nætter afhænger af, hvor du bor

Som regel varer de lyse nætter varer fra 5. maj til 8. august.

Denne angivelse gælder for Københavns horisont, idet astronomiske tidspunkter traditionelt angives med udgangspunkt i det gamle Observatorium på Østervold.

Tidspunktet afhænger imidlertid af den geografiske bredde, og selv om Danmark er et lille land, dækker det alligevel over tre breddegrader.

Jo længere sydpå man bor, jo kortere tid varer de lyse nætter: I Gedser varer de fra cirka 9. maj til 3. august, mens de i Skagen cirka varer mellem 28. april og 14. august.

Den 9. maj passerer Merkur Solen

Merkur er normalt kun synlig nogle få gange om året i tusmørket før solopgang eller efter solnedgang, og den kan aldrig ses om natten.

Men den 9. maj er en undtagelse. Her kan man opleve et sjældent fænomen, når der er merkurpassage. Det betyder, at du kan være heldig at få et glimt af Merkur i dagtimerne.

Tanken om de lyse nætter kan få smilet frem hos de fleste danskere. Som regel varer perioden fra 5. maj til 8. august. Det nærmere tidspunkt afhænger imidlertid af den geografiske bredde, for selv om Danmark er et lille land, dækker det alligevel over tre breddegrader. (Foto: Shutterstock)

Merkurpassager sker kun 13-14 gange på et århundrede, og denne gang kan den ses i hele sin længde fra Danmark.

LÆS OGSÅ: Årets astronomiske begivenhed: Merkur passerer Solen

En merkurpassage sker, når Merkur bevæger sig ind foran Solen, set fra Jorden. Ved passagen vil man kunne se planeten som en mørk plet, der vandrer henover solskiven. 

 

Se det ske gennem Planetariets solteleskop

Hvis du bruger solformørkelsesbriller til at se merkurpassagen, skal du kigge rigtig godt efter. En merkurpassage kan nemlig være lidt svær at se med det blotte øje. 

Det skyldes at Merkur er forholdsvis lille og langt væk fra Jorden.

Den 2. maj kan du på Planetariet høre et foredrag om merkurpassagen, og Planetariet holder derudover workshops, hvor du kan bygge dit eget solteleskop og få det med hjem. 

Den 9. maj er der solteleskoper på pladsen foran Planetariet, hvor man kan komme forbi i tidsrummet 13-21.

Efter passagen bevæger Merkur sig videre om på morgenhimlen. På grund af de føromtalte lyse nætter kan den imidlertid ikke ses fra vore breddegrader længere, fordi morgenhimlen ganske enkelt er for oplyst.

 

Adskellige andre planeter at fryde sig over

Der er dog rigeligt med andre planeter på nattehimlen til at tilfredsstille os.

For eksempel er Mars meget synlig på nattehimlen for tiden, hvor den står op efter solnedgang mod sydøst.

Den 22. maj er Mars i opposition. Det vil sige, den står præcis modsat Solen og dermed står op ved solnedgang. Hvis du vil se med, skal du holde øje med stjernebilledet Skorpionen.

Merkur er normalt kun synlig nogle få gange om året i tusmørket før solopgang eller efter solnedgang, og den kan aldrig ses om natten. Men den 9. maj er en undtagelse. Her kan man opleve et sjældent fænomen, når der er merkurpassage, hvor Merkur kan ses i dagtimerne. (Foto: Shutterstock)

Selvom Mars er det klareste, den har været længe, så bliver den i starten af måneden overgået af Jupiter.

Jupiter, som du finder i stjernebilledet Løven, var i opposition i begyndelsen af marts, så dens lysstyrke aftager i maj.

Endelig kan du i nærheden af Mars se Saturn, der er solsystemets næststørste planet. 

Saturn står først i opposition til Solen i begyndelsen af juni, men det betyder, at den langsomt stiger i lysstyrke i løbet af maj måned og derfor bliver mere og mere synlig.

 

Tid til stjerneskud

Meteorsværmen Eta-Aquariderne topper natten mellem den 5.-6. maj og udspringer fra stjernebilledet Vandmanden. 

Desværre kommer Vandmanden ikke særlig højt over horisonten, så det kan være svært at få øje på stjerneskuddene.

Der vil dog være bedst mulighed for succes kort inden solopgang mod øst.

Selvom Vandmandens position kan være begrænsende, vil Månens lys til gengæld forstyrre minimalt, da det er nymåne den 6. maj.

For observatører på den sydlige halvkugle vil der være cirka 40 stjerneskud at se i timen, når meteorsværmen er på sit højdepunkt.

Står du på dansk jord, må du dog ikke forvente at kunne se mere end cirka 10 stjerneskud i timen - måske endda færre. 

Artiklen bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetariet og er redigeret af Sari Vegendal i samarbejde med Karsten Bomholdt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk