Arkitektur og trafikstøj giver skinger fuglekvidder
Fugle hæver stemmen for at overdøve trafikstøj og gøre sig forståelige i storbyens arkitektur, viser dansk forskning.

Fugle i byen skal pippe højt for at gøre sig forståelige i larmen fra biler, maskiner og mennesker. Det gør deres sang mere skinger, men den skingre kvidder trænger også bedre igennem i den arkitektoniske udformning af byen. (Foto: Københavns Universitet)

Fugle i byen skal pippe højt for at gøre sig forståelige i larmen fra biler, maskiner og mennesker. Det gør deres sang mere skinger, men den skingre kvidder trænger også bedre igennem i den arkitektoniske udformning af byen. (Foto: Københavns Universitet)

For nogle år siden blev man opmærksom på, at fugle i byer synger kraftigere og i højere frekvens end fugle på landet og i skove.

Hidtil har forskere været uenige om, hvorvidt fuglene bliver skingre for at skille sig ud fra den lavfrekvente støj fra trafik, mennesker og maskiner, eller om de bliver skingre, fordi de hæver stemmen, der dermed forvrænges.

Nu præsenterer danske og engelske forskere en tredje mulighed: Højfrekvent fuglekvidder trænger bedre igennem den arkitektoniske udformning af storbyer og gør fuglene mere forståelige.

Resultatet er netop præsenteret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PloS One.

»Der har hidtil været to mulige forklaringer på den skingre fuglekvidder i byer. Vi har undersøgt en tredje mulighed, hvor vi har fundet ud af, at højfrekvent fuglekvidder er mere forståelig, når lyden bevæger sig rundt mellem byens huse, mure, veje og lignende. Jeg mener, at alle tre årsager spiller ind,« fortæller professor mso Torben Dabelsteen fra Københavns Universitets Biologisk Institut, Sektion for Økologi og Evolution.

Torben Dabelsteen har udført den nye undersøgelse sammen med E.J. Mockford og R.C. Marshall fra University of Aberystwyth, Wales.

Også højfrekvent fuglekvidder om natten

Det er et kendt fænomen, at fugle omkring trafikstøj enten synger i højere frekvens eller synger kraftigere. Højfrekvent fuglekvidder er nemlig nemmere for andre fugle at høre gennem den lavfrekvente trafikstøj.

Men forskerne har været uenige om, hvorvidt frekvensen blot hæves, fordi fuglene synger kraftigere.

»Vi kender det fra os selv. Hvis man snakker meget højt, kan stemmen godt blive skinger. Det samme ser man hos ophidsede solsorte. Jeg er ikke bleg for at tro, at de løfter frekvensen for at undgå trafikstøjen, men det forklarer ikke, hvorfor fugle også bruger højfrekvente sang om natten, når trafikstøjen ikke er der,« siger Torben Dabelsteen.

Arkitekturen spiller ind

Torben Dabelsteens undersøgelser viser, at højfrekvent fuglekvidder trænger bedre igennem overfladelandskabet i en by med alle dens mure og veje, der kaster lyden tilbage.

I byer er det tit nemt for fuglene at se deres artsfæller, så de behøver ikke at lokalisere hinanden gennem sangen. Her satser de tilsyneladende på, at sangen skal kunne høres klart og tydeligt, og derfor giver det god mening at bruge højfrekvent kvidder, da de høje toner ikke kaster så mange ekkoer af sig på sin vej gennem byens mange overflader. Derved er lyden også mere klar, når den kommer frem.

I skovområder er det til gengæld svært for fugle at se deres artsfæller for træer og buske. Her bruger fuglene de kraftige ændringer af den mere lavfrekvente kvidder til at lokalisere hinanden og dermed finde ud af, om syngende rivaler er trængt ind på deres territorier.

I skoven er ekkoerne desuden gavnlige for at kunne afstandsbedømme, og der er heller ingen trafikstøj, der skal overdøves.

»Vi har selv lavet forsøg, der viser, at fugle generelt bruger styrken på ekkoer og forvrængning i sangen til at afstandsbedømme hinanden,« fortæller Torben Dabelsteen.

Fuglekvidder sammenlignet i skov og by

Ved at optage fuglekvidder fra by-musvitter og skov-musvitter og afspille begge typer i både byen og i skoven, kunne forskerne afgøre, om den skingre sang så også gik klarere igennem i byen end skovsangen.

Forskerne placerede højtalere og mikrofoner på steder, hvorfra musvithanner havde siddet og sunget inden for den forgange uge. Stederne var blandt andet i bymidten i Sheffield omgivet af høje huse og trafikkerede gader og i et område, der grænsede op til en park. Desuden benyttede forskerne sig af et skovområde seks kilometer fra Sheffield. Efterfølgende blev de forskellige sange afspillet og optaget efter deres færd gennem byen eller skoven.

Et computerprogram kaldet SIGPRO blev brugt til at analysere antal og vedvarenhed af ekkoer, hvor meget sangen svækkes og hvor meget den forvrænges.

Bysang er mere tydelig

Det viste sig, at by-musvittens sang var markant bedre til at trænge igennem i byen - og også i nogle tilfælde i skoven.

»Det har noget at gøre med de reflekterende overflader. Når vi kikkede på, hvor hurtigt ekkoerne klingede af, så gik det hurtigere for den højfrekvente bysang end for skovsangen. Det betyder, at der ikke er så meget ekko til at forstyrre budskabet i sangen, som derfor ikke bliver lige så utydeligt som skovsangen,« forklarer Torben Dabelsteen.

Torben Dabelsteen forklarer desuden, at andre undersøgelser viser, at fugle kan være fleksible og indrette deres sang i forhold til omgivelserne, således at sangen ikke bliver for skinger, når de er på besøg i skoven, eller når støjen har lagt sig.

Selvom den menneskeskabte støj får fuglene til at blive mere skingre, så er det ifølge Torben Dabelsteen ikke noget, vi normalt kan høre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.