År 2012 - astronomisk set
I 2012 vil nytårsstjerneskud, en måneformørkelse og den sidste venuspassage i mere end hundrede år gøre det værd at kaste et ekstra blik på himlen.

Bootiderne udstråler fra et punkt ud for Karlsvognens stang. Illustrationen viser himlen i nordøstlig og østlig retning, 4. januar omkring kl. 1 dansk tid. (Grafik: T. Caspersen, Tycho Brahe Planetarium)

 

Stjernehimlen opleves normalt som uforanderlig, men fra tid til anden indtræffer begivenheder, der mere eller mindre radikalt ændrer dens udseende.

Formørkelser af Solen og Månen hører til de mest spektakulære, men også andre himmelfænomener kan give anledning til flotte naturoplevelser. I 2012 vil venuspassagen d. 6. juni uden tvivl være den største astronomiske begivenhed, der kan opleves fra dansk jord.

4. januar: Stjerneskudssværmen Bootiderne topper

Når krudtrøgen har lagt sig efter nytårsaften, er det naturens tur til at skyde det nye år ind. Det klarer Bootiderne, der er den første af de årligt tilbagevendende meteorsværme. Sværmen er aktiv i perioden fra d. 28. december til d. 12. januar, men forventes at toppe d. 4. januar omkring kl. 08:20 dansk tid.

Stjerneskuddene fra Bootiderne udstråler fra et område i stjernebilledet Bootes (Bjørnevogteren) ud for Karlsvognens stang.  

Først fra omkring midnat vil udstrålingspunktet (radianten) være kommet så højt op på himlen i nordøstlig retning, at det overhovedet er muligt at se skud fra Bootiderne. I løbet af natten vil radianten komme stadig højere op på himlen, hvorfor flere stjerneskud kan ses.

Frem til kl. 4 dansk tid vil Månen imidlertid forstyrre med sit lys. De bedste betingelser for at se Bootider er altså i de tidlige morgentimer d. 4. januar fra kl. 4, når Månen er gået ned, og frem til daggryet begynder at bryde frem. Det er bedst at opholde sig langt fra generede bylys, da lyset ellers vil drukne de svageste meteorer.

Bootiderne kommer formentlig fra et stykke komet

Omkring maksimum forventes Bootiderne at levere omkring 120 stjerneskud pr. time, men denne værdi kan dog variere betydeligt (mellem 60 og 200). Dette tal er desuden en idealiseret værdi, der kun gælder for 100% optimale observationsbetingelser. I praksis kan der derfor sagtens gå adskillige minutter mellem de enkelte stjerneskud. Husk at tage godt med varmt tøj på!

Meteorsværme opstår, når Jorden flyver gennem en støvsky efterladt af en komet. For Bootidernes vedkommende er det først for nylig blevet afsløret hvilken komet, der formodes at være kilde til sværmen. I december 2003 nåede NASA-forskeren Peter Jenniskens nemlig frem til, at Bootiderne efter alt at dømme frembringes af et objekt ved navn 2003 EH1. Det formodes, at 2003 EH1 er et stykke af en komet, der brækkede af for ca. 500 år siden.

6. juni: Venuspassage

Planet betyder vandrestjerne og dette navn svarer meget godt til den oplevelse, vi får, når vi iagttager Solsystemets planeter på himlen. Normalt ses planeterne som klare stjerner om natten, men ved sjældne lejligheder kan de to inderste planeter – Merkur og Venus – opleves som silhuetter, mens de passerer ind foran Solen. Med ca. 120 års mellemrum laver Venus to passager med otte års interval, mens merkurpassager er mere hyppige (ca. 13 pr. århundrede). 

Venuspassagen 6. juni set kl. 05:30 dansk sommertid. (Grafik Tycho Brahe Planetarium med Starry Night)

Onsdag d. 6. juni er en af disse eksklusive venuspassager synlig fra bl.a. dele af Europa - herunder Danmark. 

Det er dog kun den afsluttende del af passagen, der kan ses. Passagen er nemlig godt i gang, når Solen omkring kl. 04:30 dansk sommertid står op (kl. 04:32 i København). Passagen varer indtil kl. 06:49 dansk sommertid, hvor Venus igen er passeret helt væk fra solskiven.

Seneste venuspassage indtraf d. 8. juni 2004, men først i december 2117 vil det igen være muligt at se Venus passere hen over solskiven her fra Jorden. Der er derfor rigtig god grund til at krydse fingre for klart vejr d. 6. juni!

 

Husk solbriller til venuspassagen

En venuspassage blev første gang observeret i 1639 af englænderen Jeremiah Horrox. Senere var hans landsmand Edmund Halley, der har lagt navn til den berømte komet, den første til at indse, at disse passager kan bruges til at bestemme afstanden til Solen. Dette blev første gang gennemført ved passagen i 1761 baseret på Halleys forudsigelser.

Det kræver samme beskyttelse at se venuspassagen d. 6. juni som en solformørkelse: solformørkelsesbriller. Silhuetten af Venus vil være mulig at se med det det beskyttede, blotte øje, men observation med kikkert vil gøre det lettere at følge begivenheden. Derfor inviterer Tycho Brahe Planetarium til et offentligt arrangement, hvor passagen vil kunne følges med særlige solkikkerter. 

Som en smuk optakt til venuspassagen d. 6. juni vil Venus hele foråret være synlig på vesthimlen i timerne efter solnedgang. I midten af marts vil Jupiter gøre Venus selskab og de to klare planeter vil i dagene omkring d. 15. marts passere tæt forbi hinanden (ca. tre grader).

 

28. november: Halvskygge-måneformørkelse

År 2012 byder på en enkelt måneformørkelse, der kan ses fra Danmark. Der bliver dog kun tale om en formørkelse, hvor fuldmånen passerer gennem Jordens halvskygge og derfor bliver en smule mørkere end normalt.

Formørkelsen vil allerede være i gang, når Månen kort før kl. 16 dansk tid står op (kl. 15:49 i København). Formørkelsen slutter kl. 17:53, hvor fuldmånen igen er kommet helt ud af Jordens halvskygge. Under formørkelsen vil Månen stå lavt over horisonten i øst-nordøstlig retning.

Halvskygge-måneformørkelser er langt fra så spektakulære som totale måneformørkelser, hvor fuldmånen bades i et rødligt skær. Først d. 28. september 2015 kan vi i Danmark igen opleve en total formørkelse fra ende til anden – hvis altså vejret tillader!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.