Aprils nattehimmel byder på masser af synlige planeter
April måneds nattehimmel giver os rig mulighed for både at se stjerneskud og planeter.

Billedet her er taget af Jeff Berkes i USA under meteorsværmen Lyriderne i 2013. Desværre er forholdene ikke så gunstige for at se Lyriderne i år på grund af fuldmåne. (Foto: Jeff Berkes/Tycho Brahe Planetarium.)

Billedet her er taget af Jeff Berkes i USA under meteorsværmen Lyriderne i 2013. Desværre er forholdene ikke så gunstige for at se Lyriderne i år på grund af fuldmåne. (Foto: Jeff Berkes/Tycho Brahe Planetarium.)

 

Endnu en forårsmåned er over os, og de lyse timer bliver for alvor flere end de mørke.

Det betyder mindre tid til astronomiske observationer, men der er stadig rigelig grund til at vende blikket mod himlen i april.

Fire planeter er synlige i april

Den 18. april er Merkur længst væk fra Solen, set fra Jorden. Man siger, at den opnår størst østlig elongation. Det betyder, at der er rigtig gode muligheder for at se Merkur i midten af april måned.

Merkur står forholdsvis højt på himlen mod vest efter solnedgang. Merkur ses i området mellem stjernebillederne Vædderen og Tyren.

Mars står op mod sydøst klokken 01 i begyndelsen af april og to timer tidligere ved udgangen af måneden. Mars lyser med en rødlig farve, men kommer ikke særlig højt på himlen. Det er derfor vigtigt at have godt udsyn til horisonten, hvis man vil observere Mars, der i april måned befinder sig i stjernebilledet Skorpionen.

Solsystemets største planet, Jupiter, befinder sig tæt på stjernebilledet Løven og er det klareste, punktformede objekt på nattehimlen i april måned. 

Jupiter var i begyndelsen af marts i opposition til Solen – det vil sige, den stod modsat Solen, set fra Jorden, og derfor er en stor del af dens skive oplyst, og man kan se planeten næsten hele natten.

Ligger man inde med en håndkikkert eller et lille teleskop, kan man være heldig at se Jupiters 4 største måner gennem den.

En af de store, årlige meteorsværme, Lyriderne, bliver desværre påvirket af, at det er fuldmåne i år, den nat, hvor Lyriderne topper. Sandsynligheden for at se stjerneskud bliver derfor meget mindre. (Foto: Shutterstock)

Ikke langt fra Mars finder man planeten Saturn, der i april ligger lige under stjernebilledet Slangeholderen. Solsystemets næststørste planet står op i sydøst kort efter Mars.

Saturn er i øjeblikket ekstra tydelig, fordi dens ringsystem hælder på en måde, så vi ser ekstra meget af det her fra Jorden.  Også Saturn står lavt på himlen, så udsigt til den østlige horisont er en fordel.

 

Fuldmåne spolerer årlig meteorsværm

Lyriderne er en af de store, årlige meteorsværme, og vi har ventet længe på, at den skulle komme. Desværre er det fuldmåne i år, den nat, hvor Lyriderne topper, og sandsynligheden for at se stjerneskud bliver derfor meget mindre.

Lyriderne er dog som regel meget lysstærke, så de tålmodige kan være heldige at få et glimt af en meteor.

Meteorsværmen ser ud til at udspringe fra stjernebilledet Lyren, der står lavt mod øst efter solnedgang og bevæger sig højere op på himlen i løbet af natten.

Lyriderne varer i kort tid og er aktive fra den 16. april til 25. april. Maksimum ligger den 22. april.

Artiklen er redigeret med hjælp fra Karsten Bomholt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk