Antibiotikaresistente bakterier dræbt med 'missiler'
Forskere har koblet antibiotika til antistoffer og skabt en ny behandlingsform, der rammer antibiotikaresistente bakterier - MRSA - som et målsøgende missil. Virker overraskende godt, siger professor.

Stafylokokker kan gemme sig inde i kroppens celler, så de undgår at blive dræbt af antibiotika. Nu har danske forskere været med til at designe en ny form for antibiotika, der virker som et målsøgende missil, som kan følger efter bakterierne ind i cellerne. (Illustration: Shutterstock)

Stafylokokker kan gemme sig inde i kroppens celler, så de undgår at blive dræbt af antibiotika. Nu har danske forskere været med til at designe en ny form for antibiotika, der virker som et målsøgende missil, som kan følger efter bakterierne ind i cellerne. (Illustration: Shutterstock)

Danske forskere har været med til at udvikle en helt ny form for antibiotikabehandling, der med hjælp fra antistoffer trækker antibiotika ind i kroppens celler, hvor antibiotikummet mere effektivt kan slå bakterier som eksempelvis resistente stafylokokker ihjel.

Den nye behandlingsform drager på erfaringer fra kræftforskning, hvor man allerede nu bruger antistoffer til at aflevere et lægemiddel lige præcis der, hvor der er allermest behov for det.

Indtil videre er den nye antibiotikabehandling kun afprøvet på mus, men ifølge en af de danske forskere bag, kan den nye behandlingsform også være banebrydende i behandling af mennesker.

»Behandlingen virker meget bedre end konventionelle antibiotikabehandlinger. Det er banebrydende og ikke gjort før, og det ser meget lovende ud som en potentiel løsning på problemet med resistente bakterier,« fortæller Klaus Koefoed, der er principal investigator i Antibody Discovery ved biotekvirksomheden Symphogen.

Symphogen har bidraget med antistofferne til den nye behandlingsform, som er udviklet af det amerikanske biotekfirma Genentech.

Det nye forskningsresultat er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Angriber bakterier inde i kroppens celler

I det nye studie viser forskerne, at stafylokokker ikke kun findes i kroppen uden for cellerne på personer, der er smittet med bakterien. De kan også finde på at smutte ind i cellerne og gemme sig der.

Det betyder, at bakterierne kan overleve en antibiotikakur med eksempelvis antibiotikummet vancomycin, der er en af lægernes eneste muligheder for at behandle methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA).

Det nye forskningsresultat viser, hvordan bakterier, som har ligget gemt inde i en celle, efterfølgende kan give meget voldsomme infektioner.

Det kan blandt andet være med til at forklare, hvorfor læger mange gange har svært ved at behandle kroniske infektioner med stafylokokker eller MRSA.

»Det er et stort problem i dag, at vi mangler behandlingsmuligheder til disse kroniske infektioner. Derfor er der et helt klart behov for nye behandlingsformer, som kan ramme disse gemte bakterier. Det har vi måske fundet her,« siger Klaus Koefoed.

Professor er positivt overrasket

Professor Hanne Ingmer forsker i MRSA ved Københavns Universitets Institut for Veterinær Sygdomsbiologi.

Hun har ikke deltaget i det nye studie, men hun har læst det og mener, at studiet især har to interessante pointer:

»Det er det første helhjertede forsøg på at finde betydningen af stafylokokker inde i kroppens celler. Hidtil har vi ikke tillagt det stor betydning, men det nye studie viser meget klart, at stafylokokker inde i kroppens celler kan tåle meget mere antibiotika end ellers. Det kan få behandlinger til at fejle, så det er vigtig ny viden.«

Fakta

Antistoffer er proteiner, som produceres i immunsystemet og specifikt kan binde sig til oftest fremmede molekyler, kaldet antigener. Antistoffer spiller en afgørende rolle i forsvaret mod infektioner.

I kroppen er der flere millioner forskellige antistoffer, og immunsystemet har derfor en kolossal reaktionsevne.

(Kilde: Den Store Danske)

»Den nye behandlingsform er også meget interessant. Det er en spændende måde at koncentrere antibiotikummet, hvor der er behov for det. Og strategien viser sig at være forbavsende effektfuldt,« siger Hanne Ingmer.

Antistoffer virker som målsøgende missiler

I udviklingen af den nye antibiotikabehandling kontaktede amerikanske Genentech det danske firma Symphogen for at få identificeret og udviklet forskellige antistoffer, som de kunne bruge til at koble et antibiotikum på.

Formålet med at bruge antistoffer er, at antistofferne fungerer som målsøgende missiler, der binder sig til et givent mål.

I tilfældet med den nye antibiotikabehandling drejede det sig om antistoffer, som kunne binde til stafylokokker og dermed trække antibiotika med sig, når bakterierne gemte sig i cellerne.

Ideen er ikke helt ny, da læger i forvejen bruger antistoffer til at genkende kræftceller.

Ved at binde antistoffer og giftstoffer sammen, bliver giftstofferne kun frigivet lokalt i nærheden af kræftcellerne, hvilket giver en markant bedre effekt, der samtidig er mere skånsom for resten af kroppen.
Princippet er det samme i den nye behandlingsform mod bakterier, hvor det danske firma spillede en afgørende rolle i udviklingen.

»Grunden til samarbejdet mellem Genentech og Symphogen er, at vi er særdeles gode til at finde og klone antistoffer fra mennesker, hvilket var nødvendigt i den her sammenhæng, da man ikke kan lave behandlinger til mennesker, som indeholder antistoffer fra eksempelvis mus. På sigt vil det nemlig betyde, at kroppens immunforsvar reagerer på antistofferne. Antistoffer fra mennesker kan være svære at producere, da man ikke har de samme kontrollerede laboratorieforhold, som man har, når man arbejder med mus,« siger Klaus Koefoed.

Danske forsker fandt antistofferne

I deres udvikling af antistofferne fik forskerne fra Symphogen blodprøver fra 24 danske patienter, som var inficeret med MRSA.

Blodprøverne fik forskerne af professor Henrik Westh, der leder MRSA VidenCenter på Hvidovre Hospital.

Når kroppen bliver inficeret med en bakterie, danner den naturligt antistoffer mod bakterierne, og forskerne fra Symphogen håbede på at finde gode antistofkandidater i blodprøverne.

Ud af de 24 patienters blodprøver fandt forskerne 2 patienter, der havde udviklet antistoffer, som var særligt gode til at binde til 11 forskellige dele af bakterierne.

Efterfølgende klonede forskerne 90 antistoffer fra patienterne og sendte dem til Genentech, som satte et antibiotika på antistofferne og lavede forsøgene på mus.

Den nye behandling virkede efter hensigten, og både bakterier i og uden for cellerne blev slået ihjel.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk